Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligevegtssystem ... - Ordbøgerne: R - Rodel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rodung—rogn
159
Ligning—Lîgny
160
En 1. kaldes algebraisk, naar den (de) ukjendte ikke
forekommer paa anden maade i 1. end som addend,
subtrahend, faktor, nævner, rod i potens med rational
eksponent, radikand under rodtegn med rational
rodeksponent et endeligt antal gange. Ellers kaldes den
transcendent; eks.: 3^ = 7, 3 sin + 4 cos rr = 5. —
Læren om behandlingen af algebraiske 1. kaldes l.s teori.
En algebraisk 1. kaldes rational, hvis den (de) ukjendte
ikke forekommer under rodtegn, hel, hvis den (de) ikke
forekommer i nogen nævner. En 1., som ikke er
rational og hel, søger man at bringe paa hel og rational
form; men man kan da faa med «fremmede» rødder,
som ikke tilfredsstiller den oprindelige L, og maa derfor
ved indsætning prøve dette. Naar 1. er bragt paa hel,
rational form, forstaar man ved et leds grad summen
af de ukjendtes eksponenter (eller den ukjendtes
eksponent, hvis der kun er én). Ved l.s grad forstaar man
graden af det led, som har høiest grad. Har alle led
samme grad, kaldes 1. homogen. Løsningen af første
og anden grads 1. med én ukjendt var i virkeligheden
allerede kjendt af de gamle grækere, som fra først af
løste dem geometrisk. Naar den geometriske løsning
omsattes til algebraiske regneoperationer, ved man ikke.
En helt generel behandling af anden grads 1. kunde
grækerne ikke præstere, da de ikke kjendte egte
negative tal, selv ikke Diophantos (3 — 4 aarh. e. Kr.). Den
blev gjennemført af inderne (Brahmagupta, f. 598 e. Kr.).
Araberne gav geometriske løsninger af tredje grads 1.;
den algebraiske løsning lykkedes først for italieneren
Scipione del Ferro (fra 1496—1526 professor i Bologna).
Fjerde grads 1. løstes af Luigi Ferrari (1522—65). I
1824 beviste Abel, at den generelle femte grads 1. ikke
lader sig løse ved hjælp af rodstørrelser. Hermite gav
i 1858 en generel løsning ved hjælp af elliptiske
funktioner. En nte grads 1. har i alm. n rødder; det første
strenge bevis herfor er leveret af Gauss, Stor praktisk
betydning har metoderne (f. eks. Nev^tons) til en
tilnærmet løsning af numeriske 1. (1. med talkoefficienter),
idet man kan finde rødderne med saa mange decimaler,
det forlanges. — Naar man har flere ukjendte og
lige-saa mange 1. som ukjendte, f. eks. n, udleder man heraf
11 — 1 1. med n — 1 ukjendte; man bortskaffer
(eliminerer) den ene ukjendte. Ved fortsat elimination faar
man tilslut én 1. med én ukjendt. Af den opgave, at løse
n første grads 1., har læren om determinanter (s. d.)
udviklet sig. Har man et mindre antal 1. end ukjendte,
bliver 1. ubestemte; de tilfredsstilles af et ubegrænset
sæt af rødder. Man kan da stille sig den opgave at
bestemme de af disse rødder, som opfylder særskilte
betingelser. Diophantos fandt rationale løsninger af
ubestemte anden grads 1.; inderne fandt hele løsninger af
ubestemte første grads 1. (med urette kaldt diophantiske).
Videre fremskridt paa de ubestemte l.s omraade skyldes
særlig Fermat, Euler, Lagrange, Jakobi.
Ligning (kem.). Da vegten af de ved en kemisk
proces dannede forbindelser er uforandret den samme
som vegten af de stoffe, der oprindelig var tilstede (loven
om materiens konstans), kan man udtrykke en kemisk
proces i en 1., idet man benytter de vedtagne
atombetegnelser. Saaledes udtrykker 1. GaCOg = CaO + GO^,
at den samlede vegt af den ved kalkbrændinger dannede
kalk og kulsyre er lig vegten af den oprindelige mængde
kalksten (se Termokemi og Støkiometri).
Ligning (astr.) kaldes ofte forskjellen mellem et
himmellegemes sande sted og dets middelsted.
Personlig 1., tiden mellem et fænomens indtræden og
iagttagerens opfattelse deraf.
Ligning er fastsættelse af den enkelte skatyders
skattegrundlag og udregning af det skattebeløb, han i
henhold til den saaledes fundne skatteevne har at yde.
Dette skjøn er ofte vanskeligt, da der efter loven skal
tages hensyn til mange forskjellige forhold. Retfærdighed
byder, at den samlede skattebyrde fordeles efter hvers
evne til at bære sin del. Loven søger at lette
skattetrykket for de smaa skatydere. Saaledes kan formue
til et beløb paa landet af 2000, i byerne 4000 kr.
undtages fra skatilæggelse. Ligeledes skal et bestemt beløb
af hver indtægt være skattefrit; ansættelsen af dette
skattefrie beløb kan bero paa størrelsen af den familie,
skatyderen har at forsørge, eller paa indtægtens størrelse.
Udlænding og udenbygdsboende faar intet skattefrit
afdrag. Paa formuen maa der ikke lignes mere end ^ so og
ikke mindre end af den skat, som lignes paa et lige
stort beløb af indtægt. Der kan fastsættes et mindste
beløb, som enhver, uanseet de forøvrigt vedtagne regler,
har at betale i skat. Dette beløb maa ikke overstige 2 kr.
Fra det antagne bruttobeløb af indtægten drages, foruden
renter af skatyderens gjæld, ogsaa alle udgifter, som er
paadraget til indtægtens erhvervelse. L.s-forretningen
skal i alm. være tilendebragt paa landet før udgangen
af kalenderaaret, i byerne før udgangen af februar. En
afskrift af l.s-forretningen udlægges til eftersyn af de
skattepligtige. Nye skattelove for by og land ventes
vedtaget i 1911.
Ligningskommission er et udvalg inden kommunen
med den særlige opgave at fordele det fastsatte samlede
skattebeløb mellem skatyderne (se Ligning). L. «iligner»
skat. L. opnævnes af kommunestyret i eller udenfor
dets midte og bestaar af saa mange medlemmer, som
det selv bestemmer. Samtidig med L. vælges en over-L,
hvis opgave det er ved kjendelser, som i korthed skal
begrundes, at afgjøre de til den indkomne klager over
l.s iligning og derunder bestemme den formue og
indtægt, skatten i hvert enkelt tilfælde skal beregnes efter,
og den skatteklasse, vedkommende skatyder skal
henføres til. Person, som er ilagt skat af eiendom i et distrikt,
hvor han ikke bor, kan forlange sin klage over ligningen
paakjendt istedetfor af den alm. over-1. af den saakaldte
overskattekommission, som bestaar af et medlem
af over-l. i den kommune, hvis skatteligning der klages
over, og som denne selv udvælger, og to af amtmanden
opnævnte mænd fra nabokommunerne eller andre byer.
Geistlige embedsmænd og alle, som er over 60 aar gl.,
kan undslaa sig for at forrette som medlemmer af 1.,
over-1. eller overskattekommission.
Ligni’t er brunkul (s. d.), hvis træstruktur er bevaret
næsten uforandret.
Lignöse, d. s. s. cellulose (s. d.).
Lignum (lat.), træ, ved.
Ligny [Uni’], landsby i den belg. prov. Namur. Her
blev preusserne under Blücher slaaet af Napoleon 16 juni
1815, to dage før slaget ved Waterloo.
shoot - ® pousse radicale ; bouture
f; drageon m.
Rodung (D f, rydning,
rydde-land.
roe — ® Rübe f ~ © turnip,
beet — (f) rave f, navet m.
roe @ raadyr; (dyr)kolle;
fiske-sæd, rogn, melke.
roe-buck @ raabuk.
roed (e) med rogn (melke).
roer — ® Ruderer, Rojer m
-(e) rower, boatman — (f) rameur,
nageur m.
roe-stone (e) rognsten, oolit.
roesukker — (î) Rübenzucker
m — @ beet-root sugar — (g sucre
(m) de betteraves.
rogation ©(romersk)lovforslag,
r. days litanidage, de tre dage
lige før himmelfartsdagen. r.
week himmelfartsugen.
rogations ® fpl, høstbøn (bøn
for godt aar).
rogatoire: commission (f) r.
(f) dommers anmodning om
assistance.
rogatons ® m pl, affald,
levninger.
Rogen ® m, rogn.
Rogener ®m, rognfisk, rygne.
Roger-Bontemps ® m, lystig
fætter.
Roggen ® m, rug.
rogn (i fisk) — ® Rogen m —
(e) roe, spawn — ® frai m ; œufs
(m pl) de poisson.
rogn (træ) — ® Vogelbeerbaum,
Eibischbaum m — (g quick-beam,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
