Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lille hertug ... - Ordbøgerne: R - rolling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Lille hertug—Lillesand
170
rolling—romanesque
Kart over Lillehammers omegn.
særdeles tiltalende. Gaderegulering og bebyggelse er
regelmæssig med hovedgaderne parallel med Mjøsen i retning
sydøst-nordvest og tvergaderne lodret paa disse. Nede
ved Mjøsen ligger en del fabriker, lidt høiere oppe
jernbanestationen og ovenfor denne igjen den egentlige
hovedby med kirken, skolerne, hoteller og fabriker.
Mesna-elven (Mesna), der kommer fra Mesnavandene,
gjennem-strømmer byen og danner straks øst for byen flere vakre
fald, Mesnafaldene. I den østlige udkant ligger de
Sand-vigske samlinger (s. d.) paa Maihaugen. — L. er anlagt
ifølge lov af 7 aug. 1827. I 1855 var der 1256 indb., i
1900 3119. Sin væsentlige betydning har L. som
kultur-og trafikcentrum for Gudbrandsdalen. I de senere aar
er der ogsaa vokset frem en ikke saa ubetydelig industri,
ligesom L. og nærmeste omegn er blevet et meget søgt
rekreationssted som følge af strøgets tørre, helsebringende
klima, særlig om vinteren. Af fabriker kan nævnes
Nymo brug (sag og høvleri), Mesna brug
(landbrugsmaskiner), en’uldvarefabrik, et frørenseri, et mekanisk
verksted, en kuffertfabrik, en sæbefabrik, et farveri, et
bryggeri, to mineralvandfabriker, et sagbrug med høvleri,
et møllebrug. Derhos maa nævnes G. Larsens kjendte
pibefabrik. Der er eget elektricitetsverk og et velordnet
brandvæsen. Bygningernes assurancesum opgives til
5 335 000 kr. Foruden folkeskolen og den høiere
almenskole er der en teknisk aftenskole. Der udkommer tre
aviser, hver tre gange ugentlig («Gudbrandsdølen»,
«Lillehammer tilskuer» og «Dale-Gudbrand»). L. har tre
banker (en filial af Norges bank, L. sparebank og
Faa-berg sparebank). Den antagne formue opgives for 1909
til 6 059 100 kr., indtægten til 1 464 395 kr. L. vælger
en stortingsrepræsentant sammen med Hamar, Gjøvik og
Kongsvinger. Sædet for amtmanden i Kristians amt. Siden
1902 er L. eget prestegjeld. Staar over Hamar i
jernbaneforbindelse med Kristiania og Trondhjem og ved
dampskib paa Mjøsen i forbindelse med Mjøsbyerne og med
Kra. over Gjøvik. I omegnen ligger en række sanatorier
(Mesnallen, Skjulsjøen, Langset, Nordsæter, Balberg m. fl.).
Straks nord for byen er Hove landbrugsskole. Fra L.,
særlig partierne omkring Mesna, har landskabsmalerne
fundet udmerkede sujetter (Colletts vinterbilleder). TLitt. :
«L.-foreningen i Kra. 1877—1902» (Kra. 1902); Thorbj.
Frølich, «L., særlig i 1870-aarene» (Kra. 1905).]
Lille hertug, Den, operette af Lecocq.
Lilleholt, Thor Reiersen (1770—1822),
Eidsvolds-mand, gaardbruger paa fædrenegaarden L. i Holt
prestegjeld ved Arendal, 1803—17 lensmand i Holt, 1803—12
tillige i Dybvaag. Repræsenterede Nedenes amt paa
rigsforsamlingen. 1821 medaljen for borgerdaad.
Lillepolen, den sydøstlige, bjergfulde del af det
tidligere kongerige Polen. (Jfr. Polen og Storpolen.)
Lille Presteskjær, første ordens kystfyr mellem
Flekkefjord og Egersund ved indløbet til Rægefjord.
Blinkfyr med hvidt og rødt lys, lysstyrke 15 700
normallys, lysvidde paa 14 5 kvartmil. Rødt jerntaarn.
Bygget 1895.
Lillerusland ligger søndenfor det midtre- og
hvide-russiske land og bestaar af provinserne Poltava, Gharkov
og Tsjernigov, 156 800 km.^; 7 600 000 indb., 44 pr. km.^
Allerede før Peter den stores tid var dette land
koloniseret, mest af de tidligere under Polen staaende lillerussere.
Lillerussere, lillerussisk, se Rusland.
Lillesand, ladested i Nedenes amt, ved kysten
mellem Grimstad og Kristiansand; 1240 indb. (1910). L.
ligger paa husmandspladsen Sandens eller Lillesandens
grund. Stedet var oprindelig gjestgiveri, indtil 1663
kronens eiendom. Ved reskript af 13 okt. 1688 tillodes
det almuen i Nedenes fogderi at sælge trælast til
Danmark og andre fremmede lande, saafremt det sterkt
begunstigede Kristiansand ikke havde brug for trælasten.
Ved toldforordningerne i 1691, 1732, 1762 og 1768 nævnes
L. som losse- og lasteplads for korn og trælast, og ved
lov af 17 aug. 1821 gaves L. ret til frit at handle med
Danmark. Den vigtigste næringsvei er skibsfart,
skibsbygning og skibsrederi. I 1895 var der ialt 78 skibe
med en samlet drægtighed paa 25 889 tons. I 1908 var
der 34 skibe paa tilsammen 23 194 tons, deraf 27 paa
Kart over Lillesands omegn.
rolling @ rullende; bølgende,
bølgefo mig,
rolling-mill (e) valseverk,
rolling-pin (e) kjevle (til
bagning).
rolling-press (e) valsepresse;
kobberpresse.
rollock (e) tollegang.
rol(l)y-poly (e) frugtpudding ;
rulKen person); rund ; liden og tyk.
rom (drik) — ® Rum m — (ê)
rum — (D rhum m.
Rom (by) - ® Rom n — @
Rome — (f) Rome f.
Romaic romaïque (g (m),
nygræsk (sprog).
romain (f), Roman (e) romeisk;
sb m, romer ; antiqua, latinske
bogstaver ; ® ogs. klakør, gros r.
(?) tertia. petit r. (g korpus.
romaine (f) f, romerinde;
bismer; romersk salat.
romal (e) stribet, ternet
bomuldstørklæde.
roman — ® Roman m — @
novel, romance — (|) roman m.
roman ® (m), romansk (sprog);
roman.
romance — (t) Romanze f —
(e) & (f) romance f.
romance (ê) & (f) f, romance;
@ ogs. (eventyrlig, fantastisk)
roman; romansk; romantik; fabel,
skrøne; (at) skrøne.
romancer © romandigter
skronemager.
romancier (f) m,
ro.nanfor-fatter; varietésanger.
romanesque ® romantisk,
eventyrlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
