Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lille hertug ... - Ordbøgerne: R - rolling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
romanesquerie—rombe
over 50 tons. Af skibene er tre dampskibe paa
tilsammen 1531 tons, resten er seilskibe. Der er tre
skibs-verfter. Den væsentligste udførsel er trælast; i 1909
8094 m.^ hvoraf 3926 m.’^ planker. Desuden udføres der
en del huggen sten, i 1909 saaledes 965 000 kg. feldspat
og 19 000 kg. kvarts. Toldindtraderne beløb sig i 1909
til 9971 kr. Foruden skibsverfterne er der af industrielle
bedrifter en eddikfabrik, en barkemølle, en
mineralvandfabrik og en dampsag med høvleri. I krigsaarene 1807
—14 var der saltmangel i landet. Der oprettedes ved L.,
efter anvisning af den kjendte vækkelsesprædikant Hans
Nielsen Hauge, saltkogerier ved L. Disse nedlagdes
imidlertid ved krigens slutning. Bygningernes assurancesum
opgives for 1908 til 1 545 340 kr. Antagen formue for
1909 1 787 900 kr., indtægt 399 577 kr. L. har en
folkeskole og en kommunal høiere almenskole. Der udkommer
to aviser («Lillesandsposten» to gange ugentlig og
«Lillesands tilskuer» en gang ugentlig). Fra L. udgaar
tertiærbanen L.-Flaksvand, der sætter byen i forbindelse med
dens nærmeste opland. Byens havn er rummelig og lun.
L. anløbes af de fleste rutegaaende kystdampskibe. I
1910 blev L. hjemsøgt af en større ildebrand.
Lille Sotra (Sartorø), en smaaknauset, næsten
skog-bar 16.51 km.^ stor ø ved det søndre indløb til Bergen,
Fjeld herred (s. d.). Der bor 449 indb. (1900) i 72 huse.
Lillestrøm, herred i Akershus amt ved nordenden
af Øieren øst for Kra., 5.32 km.^med 4353 indb. (1910);
751.5 pr. km.’^ Herredet, der svarer til L. sogn af Skedsmo
herred, ligger mellem Nittelven og Leirelven ved disse
elves udløb i Øieren. Terrænet er fladt og myrlændt
(Lillestrøm torvmose), og bebyggelsen er bymæssig
omkring jernbanestationen, der er et jernbaneknudepunkt,
idet Kongsvingerbanen fortsætter mod øst, medens
Hamarbanen (Østerdalen og Gudbrandsdalen) gaar mod nord.
Stedet er udsat for oversvømmelser, særlig ved
vaar-flommen. I 1910 stod saaledes Øierens vand langt op over
husene i de nærmest vandet liggende kvartaler. Den
ved flommen forvoldte skade er opgivet til 50 000 kr.
Der er mange fabriker og store oplag af trælast (Egebergs
brug, L. dampsag og høvleri, Skedsmo dampsag og høvleri
m. fl.). Desuden kan nævnes en skofabrik, en
snedkerfabrik, en torvstrøfabrik, en mineralvandfabrik, en
vognfabrik m. m. I det tætbebyggede strøg ved
jernbanestationen er der middelskole, folkeskole, apotek, bank,
flere hoteller. Der udkommer to aviser («Akershus» og
fiAkershusposten»). 1 østkanten, nær Leirelven, afholdes
der aarlige kvægmarkeder og fæsjaa. Straks nord for
udstillingspladsen har Kra. kommune (renholdsverket) en
betydelig eiendom. Antagen formue 1909 3 622 000 kr.,
indtægt 1049 000 kr. Herredet staar i jernbaneforbindelse
med Kra. og med dampskib paa Øieren med trakterne
omkring Øieren. Ny chaussé er under bygning mellem
Kra. og L. Der paagaar (1911) forhandlinger om L.s
overgang til kjøbstad.
Lilletinget var det andet og sidste af de
centralmøder eller arbeiderting, som blev holdt under
Thraniter-bevægelsen. Det første sad sammen paa Fredriksborg,
et forlystelsessted paa Bygdø, 1—9 aug. 1850. Det andet
1. afholdtes i Kra. 10—17 juni 1851 og talte 79
repræsentanter med godkjendte fuldmagter fra de af W. Thrane
(s. d.) stiftede eller ham tilsluttede arbeiderforeninger.
Lille Sotra—Lilly
172
L. besluttede 12 juni at søge stortinget om adgang til
ved en deputation mundtlig at forebringe arbeidernes
krav til den lovgivende myndighed; i tilslutning hertil
vedtoges efter en stormende debat en resolution om, at
mangel paa imødekommenhed fra stortingets side vilde
blive besvaret med en «revolution» fra arbeidernes side.
Denne beslutning blev vistnok senere omgjort, hvorefter
l.s deputation fik foretræde for stortinget 15 juni, men
den satte dog meget ondt blod. Adressen fandtes at
indeholde en trusel om rolighedsforstyrrelser, og
stortinget, som ikke vilde lade sig skræmme, besluttede
23 juni, at adressen skulde «henlægges». De paa 1. faldne
revolutionære udtalelser gav anledning til, at forhør blev
optaget over en del af deltagerne, og som følge heraf
arresteredes Thrane, Abildgaard og en del af deres
tilhængere 7 juli. Undersøgelserne ledede til den bekjendte
proces, som endte med den strenge dom af 25 juni 1855.
Lille-Topdal, herred i Nedenes amt, nordvest for
Arendal, 355.90 km.’^ med 392 indb. (1910); 1.1 pr. km.^
Herredet, der ved kgl. resol. af 17 juni 1907 fra 1 jan.
1908 er udskilt fra Aamli herred (s. d.), svarer til L.-T.
sogn af Aamli prestegjeld. Det er et indlands skogdistrikt
omkring den øvre del af Topdalselven, øst for
Byglands-fjord i Sætersdalen. Fjeldene naar høider paa mellem
800 og 900 m. (Svaabassen i nordvest er 840 m.).
Bebyggelsen er spredt opefter dalføret. Af arealet opgives
1.98 km.’^ at være aker og eng, 119.07 km.- er skog
(væsentlig naaleskog), og resten er snaufjeld, myr og
vand; ferskvand ialt 18.06 km.^ Der opgives at være
1507 maal uopdyrket til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der ialt 96 maal. Den
vigtigste næringsvei er skogdrift. Antagen formue 1909
946 000 kr., antagen indtægt 66 000 kr. Herredet staar
ved offentlig vei og ved jernbanen Arendal—Aamli i
forbindelse med Arendal og Aamli.
Lillienskjold, Hans Hansen (1650—1703), n.
lagmand i Bergen, 1684—1700 amtmand i Finmarken, om
hvilken landsdel han udgav en interessant beskrivelse,
«Speculum boreale», hvis tendens var at søge at raade
bod paa de skadelige fjølger af monopolhandelen paa
Finmarken.
Lilliput, navnet paa det første fantasiland Swift lader
sin helt besøge i «Gullivers reiser». Indbyggerne af dette
land er kun 6 tommer (16 cm.) høie, og alt andet er sat
i forhold dertil (se Swift).
Lilljeborg, Vilhelm (1816—1908), sv. zoolog. 1854
—82 prof. i Upsala. Studerede med iver sit eget og
nabolandenes fauna og leverede talrige skrifter i
hjemlige og udenlandske tidsskrifter. Særlig værdifuld er
«Sveriges och Norges ryggradsdjur», hvoraf «däggdjuren»
udkom 1874, «fiskarne» 1881—91. Hædredes paa sin
80-aars fødselsdag med et festskrift fra svenske zoologer.
Lillo, George (1693—1739), eng. dramatisk forfatter,
indførte det borgerlige drama paa scenen istedetfor
det heroiske, saaledes som det ogsaa skede i Tyskland
og Frankrige paa denne tid. Hans tre hoveddramaer er
«George Barnwell », «The fatal curiosity» og «Arden of
Faversham».
Lilly [li’li] (ogsaa Lyly), John (1553—1606), eng.
forfatter, skuespildigter og hofpoet i London. Mest
be-kjendt er hans to prosanoveller «Euphues, the anatomy
romanesquerie (?) f,
romantisk væsen.
roman-feuilleton (?) m,
føljetonroman.
romanforfatter — (t)
Romanschriftsteller, -Schreiber m — (e)
novelist, fiction writer — (?)
romancier m.
romanhaft 0 romanagtig.
romaniser romanize @
romanisere.
romanisch (t) romansli.
Romanism @ katolsk lære;
papisteri.
Romanist @ katolik,
romerkirkelig; papist.
romaniste ©m, romanist
(romansk filolog).
romansk — ® romanisch —
(e) Romanic, Romance — ® roman,
romantic romantique ®
romantisk, eventyrlig, fantastisk;
(f) ofts. m, romanUk(er).
romantik - (t) Romantik f -
© romance; (litteraturretning)
romanticism — (f) romantisme m.
romantism (e), romantisme
(D m, romantik.
romantiker - (t) Romantiker
m — (e) romanticist — ®
romantique m.
romantisk — (D romantisch
-@ romantic — (?) romantique,
romanesque.
Romany (e) zigeuner;
tatersprog.
romarin (?) m, rosmarin,
rombe — (t) Rhombus m — @
rhomb — ® rhombe m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
