Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linajækna ... - Ordbøgerne: R - rongeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Linajækna—Lind
178
rongeur—root
aar f. Kr., og kjendt af pælebygningernes beboere i
Schweiz. I de nordiske lande kan lindyrkningen
forfølges tilbage til jernalderen. L.s bast celler er 20—50
mm. lange, basttrevlerne indtil 1 m. Stænglerne bliver
efter indhøstningen først befriet for blade, rod etc.,
der-paa underkastet en gjæringsproces, hvorved bastlaget
løses fra de indre træagtige
dele og den ydre overhud,
Røstningen kan foregaa i
løbet af nogle uger ved at 1.
ligger ude udsat for dug,
regn og vind eller i en
vandgrav. Røstningen kan
indskrænkes til et par dage ved
behandling i fabriken med
varmt vand eller kemikalier.
L. bliver saa tørret og derpaa
brukket ved at passere
rifle-valser, saa trædelene gaar
istykker. Disse fjernes ved
hegle (s.d.). Istedetfor
haand-arbeide anvendes ogsaa
heglemaskiner, hvor linbundten
fastklemmes mellem to plader
og udhegles ved naalestave
paa vandrende baand. Ved
de mest moderne maskiner
af denne sort flyttes pladerne
paa bundten, efterat den
ene ende er heglet, saa ved
heglingen af den anden
ende bliver ogsaa midtpartiet
heglet. Befordringen gjennem maskinen, pladeflytningen
og vendingen foregaar helt selvvirkende. De enkelte
bastfibre er under mikroskopet særlig kjendelige derved,
at de løber ud i en fin spids, har tverforskyvninger og
kantet tversnit. Fiberlængden kan gaa op til 900 mm.,
og er i middel 500 mm., medens tykkelsen varierer
mellem 0.015 og 0.225 mm. Farven er gulig graa.
Brunlig farve er tegn paa daarlig røstning.
Verdensproduktionen af i. udgjør omtrent 500 mill. kg. aarlig.
Til Norge indførtes i 1909 71 240 kg. (værdi 52 000 kr.).
Linajækna, 1667 m. høit fjeld paa grænsen mod
Sverige, n.ø. f. Sulitelma, Fauske herred. L., der falder
steilt mod n.v., har paa sydsiden en større snebræ.
Linåres, by i det sydlige Spanien, prov. Jaen, ligger
paa et høideplateau, 418 m. o. h , mellem Guadiel og
Guadalimar; 38 245 indb. (1900). Betydelige bergverker
med sølvholdig blyerts.
Linåres, by i Chile, ligger inde i landet paa omtrent
36° n. br. ved Chiles store indlandsjernbane; omtrent
8000 indb.
Linaria, se Torskemund.
Lincoln [li’ijkdn], Abraham (1809—65), nordamer,
præsident; søn af en landmand i Kentucky, fik en
tarvelig opdragelse, var en tid tømmerhugger, derefter
kjøbmand og 1833—36 postmester. Efter at have
uddannet sig bedre blev L. sagfører 1837 og valgtes 1846
—50 til unionsrepræsentant, modarbejdede ivrig slaveriet
og krigen mod Mexico. Ophævelsen af
«Missouri-kompromisset» af 1820 om slaveriets nordgrænse forbitrede
Dyrket lin
(linum usitatissimum).
nage, pine, ængste, se r. le cœur
græmme sig.
rongeur (F)(m), gnavende ;
gnaver; nagende, tærende.
ronron ® m, (kats) malen,
ronronner ® male.
roning - ® Rudern n - (e)
rowing, pulling; (for fornøielse)
boating - (f) nage f.
rood © rode, 1/4 acre = lO.llG
ar; kors, krucifiks.
roof © tag; gane; lægge tag
over, bringe under tag.
roofer © taglægger,
roofing © taglægning,
-materiale; -verk, tag. r. supper
kranselag.
roof-less © uden tag.
rook © taarn i schak; blaa-
W
Abraham Lincoln.
i høi grad L., og fra 1854 agiterede han energisk mod
udvidelsen af slaveriet til territorierne. Han vandt ry
som en dygtig taler; nov. 1860 valgtes han til republikens
præsident. Dette besvaredes straks af sydstaterne med
udmeldelse af unionen, og da L. 4 mars 1861 tiltraadte
magten, erklærede han vistnok forsonlig, at han ikke vilde
krænke enkeltstaternes rettigheder, men tillige, at han
hævdede unionens uopløselighed, saaledes at udtrædelse
af den var ulovlig; dermed var borgerkrigen givet. Trods
nederlag og modgang gjennemførte L. med stor seighed
og energi sit dobbelte maal: unionens enhed og slaveriets
ophævelse. I begyndelsen gik han dog frem med stor
besindighed og advarede mod revolutionære reformer,
naar blot unionen
bevaredes, men efter seieren
ved Antietam
proklamerede han 22 sep. 1862, at
slaveriet skulde ophøre
overalt fra 1 jan. 1863,
og 1864 gjennemførtes
dette ved et tillæg til
unionsforfatningen. Nov.
1864 gjenvalgtes L. som
præsident mod Mac
Glel-lan (s. d.), men faa dage
efter krigens slutning
blev han under en
teaterforestilling saaret
dødelig af skuespilleren J. W.
Booth og døde 15 april
1865. Efter Washington
er L. amerikanernes
populæreste præsident, en
staalsat karakter,
uegennyttig som faa, skarp og
klar i tankegang som i tale. Hans uvisnelige fortjeneste
er bevarelsen af unionen som en enhed og slaveriets
ophævelse. [Litt.: Nicolay og Hay, «A. L., a history»
(10 bd., New York 1890).]
Lincoln [li’nkdn], by i England, Lincolnshire, ved
Wilhams gjennembrud gjennem L. Hills; 55 000 indb.
Kanal og jernbaneknudepunkt. Metalindustri og bryggeri.
Katedral fra midten af middelalderen L. er det romerske
Lindum coloniæ, var kongerne af Mercias hovedstad.
Lincoln [li’i]kdnj, byer i de Forenede stater. 1. L.,
hovedstaden i Nebraska, 85 km. s.v. for Omaha; 61200
indb. (1908). Stort kapitol, statsuniversitet,
jordbrugs-skole etc. Megen industri og livlig handel med
landbrugsvarer. — 2. L. i Illinois, 50 km. n.ø. f. Springfield;
10 891 indb. (1906). I omegnen kulgruber.
Lincolnshire [li’Tjkonsid], England, grevskab i ø.
mellem Nordsjøen, Trent, Humber og The Wash, 6853 km.^;
600 000 indb. Indbefatter distrikterne Holland, Kesteven
og Lindsey samt byerne Lincoln (hovedstad) og Grimsby.
Ved kysten fladt marskland (the Fens), i det indre bakker
og frugtbart land (hvede, kvæg), rigt paa jernmalm.
Lind, Jenny (1820—87), sv. sangerinde, debuterede
i 1838 paa Stockholms opera i «Freischütz», studerede
i nogen tid under Garcia i Paris og vandt sin første
berømmelse i Berlin med et særskilt for hende skrevet
parti i Meyerbeers «Das Feldlager in Schlesien» (L’etoile
kraake; rokere (i schak); snyde,
jukse ; sidde paa huk ; trykke, sidde
tæt sammen.
rookery @ tilholdssted for
blaakraaker; fuglevær ;
sæl(fangst)-felt ; røverhul, rede.
room (e) rum, plads; værelse;
mørkeblaat farvestof,
room (e) logere, bo.
roominess @ rummelighed.
roomy © rummelig,
roop © hæshed, rustenhed,
roopy © hæs, rusten,
roost © pind(e). stang, vagl;
skotsk) strømras; sidde (paa pinde),
[ivile.
rooster © (amerik.) hane.
root © rod; flade) fæste (slaa)
rod; rodfæste,
root © rode; krybe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
