Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilybæum ... - Ordbøgerne: R - rombisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
rondeau—ronger
indb. ; bølgebakket, frugtbart, udfører slagt og smør. —
2. Hovedstad i grevskabet L., 50 km. ovenfor mundingen
af Shannon, som herfra er vid som en fjord ; 38 000 indb.
Bispesæde. Røgning af skinker, tilvirkning af kniplinger.
Norsk vicekonsulat. Havnetrafik (1906) 556 skibe,
mill. tons.
Limetter, et slags citroner, se Citrontræ.
Limfarver, se Lim.
Limfjorden er farvandet, som fra Tyborøn ved
Nordsjøen gjennemskjærer Jylland i østnordøstlig retning
til Hals ved Kattegat. I fjorden veksler vide bassiner
(«bredninger») med smale sund, ligesom dybderne er
meget skiftende. Den ringe dybde i det vestlige indløb
forringer væsentlig fjordens betydning for seilads. Fra
Nordsjøen var L. tidligere skilt ved en tange, men 1825
brød havet igjennem ved Aggerminde (sandede senere til).
Det nuværende seilløb er ad Tyborøn længere mod syd.
I L. har staten udmerkede østersbanker, som drives
rationelt, og hvorfra østers sælges til en fast rimelig pris.
Limhamn, Sverige, by i Skåne, ved Øresund,
endepunkt for en liden banestump fra det kort nordenfor
liggende Malmö; 9411 indb. (1909). Jernbanen er for en
del lagt paa en i sjøen bygget vold og blev 1902 næsten
ødelagt af en stormflod. Ved L. urgammel
kalkstens-brydning, nu 150 000 tons for tilvirkning af Lommacement
Limia, se Lima.
Limingen, 95.0 km.^ stort vand i Nordre Trondhjems
amt paa grænsen mellem Lierne og Grong herreder.
L., der ligger i en høide af 422 m., har afløb til
Kvarn-bergvand og Ångermanelv i Sverige.
Limisso, se Limasol.
Limited [li’miidd] (eng., fork. limit. el. ltd., af lat.
limitare, begrænse) bruges om firmaer og aktieselskaber,
hvor det økonomiske ansvar er begrænset, idet deltagerne
kun svarer med et bestemt kapitalindskud og ikke med
sin formue udenfor dette. Forholdet lovordnes ved den
nye aktielov. Modsætning unlimited. L. liability
(eng.), begrænset ansvar (i handelsselskaber).
Limitere, i handelssproget at fastsætte en prisgrænse
(lat. limitum), som ikke maa overskrides af den, hvem
det er overdraget at udføre forretningen.
Limmat, høire bielv til Aare i Schweiz, kaldes i sit
øvre løb Linth, kommer fra Tödi (3623 m.) i kanton
Glarus, gaar gjennem Walensjø og Ziirichersjø, kaldes
saa L. og falder ved Brugg nær Reussmundingen ud i
Aare. 130 km. lang, hvoraf 23 km. kanaliseret.
Limning er deles forbindelse til et hele ved lim (s. d.).
Ved 1. af træ anvendes hornlim. Dette smeltes i en
dobbelt limpotte, men bør først være udblødt i vand,
hvorved det optager ca. 15 pet. vand. Limet anvendes
i varm tilstand, men det maa ikke være svid eller
raad-dent, da saadant lim ikke holder godt. Det maa
paa-føres i tyndt lag og delene holdes godt sammenpresset
under størkningen af limet. Dette gjælder ogsaa ved 1.
af keramiske sager (porcellæn o. 1.), hvortil benyttes
fiskelim, diamantlim o. 1., som paaføres koldt. Til 1. af
papir anvendes mest klister (s. d.). For at undgaa, at
pap ved paalimning af papir skal bøie sig paa grund af
ensidig fugtighedstilførsel, paalimes ofte ekstra papir paa
bagsiden.
Limno, se Lem no s.
Limetter- Lin
176
Limnologi, se I n d s j ø e r.
Limnæus, se Lungesnegle.
Limoges [limå’z], Frankrige, by (hovedstad) i depart.
Haute-Vienne og den tidligere prov. Limousin, ved Vienne
og jernbanen Paris—Bordeaux, Paris—Toulouse, ved
vestkanten af Centralplateauet, 287 m. o. h. ; 89 000 indb.
Betydelig porcellænsfabrikation (13 000 arbeidere),
emalje-fabriker {émaux de L., se ogsaa Emalje) m. m. L. (det
gallisk-romerske Augustoritum) var de galliske lemovicers
hovedstad, et stridens æble mellem vestgoter og franker,
engelskmænd og franskmænd, 1369 endelig fransk.
Limon, Puerto, se Puerto Limon.
Limonade kaldes forskjellige alkoholfrie læskedrikke
fremstillet af syrlige frugtsafter, vand og sukker. Er de
kulsyreholdige, faar man brus-1.
Limonên, se Terpener.
Limoni^t, se Brunj ernsten.
Limosin [limåzæ’], Léonard (1505—ca. 77), fr.
emaljemaler og kobberstikker, en af de mest
fremtrædende emaljemalere fra Limoges. Han dekorerede
kander, skaale, platter o. s. v. i italiensk renaissance,
ofte efter opdrag fra det franske kongehus. I Louvre
findes flere arbeider af ham, bl. a. grisailler efter Raffaels
Psyke-cyklus, flere portræter, arbeider med religiøse
emner etc.
Limousin [limuzœ’J, tidligere prov. i Mellem-Frankrige,
10 130 km.^, med hovedstad Limoges, omfatter de
nuværende depart. Haute-Vienne og Gorrèze. Dialekten
an-saaes i middelalderen for den reneste af de provençalske
dialekter.
Limoux [limu’], by i Frankrige, depart. Aude, ved
Aude, 165 m. o. h.; 7223 indb. (1906). L. har en
valfarts-kirke, Notre-Dame-de-Marseille, sten- og marmorbrud og
driver handel med korn og vin
Limpopo, stor elv i Syd-Afrika, opstaar af flere
kildeelve, hvoraf de største er Krokodille elven og Marico fra
Witwatersrand i Transvaal. Rinder i en stor bue mod
nord, nordøst, øst gjennem det sydafrik. tafelland (paa
grænsen af Transvaal Colony), bryder saa gjennem
rand-kjeden (Tolo Asime-fossen, 210 m. o. h.) ind i
Moçam-bique (portug.), hvor den paa sit sydøstlige løb gjennem
kystsletten optager Olifant-elven, men taber saa meget
vand ved fordampning, at dens munding (Inhampura) i
det Indiske hav er ubetydelig og først opdagedes 1868
af Erskine. Længde 1600 km., vanddistrikt 440 000 km.^
Limsten el. bryozo kalk er en kalksten, som
be-staar af bryozoer (mosdyr); den hører til «det nyere
kridt» og har en temmelig stor udbredelse i Danmark.
Anvendes som bygningssten under vavn af «kridtsten».
Limsukker, seGlycin(iTrykfeil og rettelser
til bd. III).
Limulus, se Dolk haler.
Lin (linum) (d. hør), siegt af linfamilien med flere
arter, hvoraf kun én, den lille, spæde, hvidblomstrede
Z. catharticum, er vildtvoksende i Norge. Forvildet
forekommer nu og da den dyrkede 1. (1. usitatissimum).
Denne er en indtil meterhøi, enaarig, ugrenet eller optil
grenet plante med smaa, lancetformede, glatte blade
opefter stængelen og vakre, blaa (eller hvide) blomster i
toppen. L. er en meget gammel kulturplante, dyrket
paa flere steder i oldtiden, i Ægypten mere end 3000
rundskrift; (musik) hel note. à
la r. ® rækken rundt; paa
omgang, tur; i omkreds; rundt
omkring. r. de table ® rundsang.
rondeau @ & (?) m, rondeau
(digt af bestemt form); (musik) rondo
rondelet ® fyldig, rund, trind,
rondelette ® f, seildug (fra
Bretagne).
Rondell ® n, halvrundt bryst-
vern, rund(d)el; taarn i ringmur;
rotunde; rund plads.
rondelle ® f, (lidet rundt)
skjold; ring, skive; holk.
rondement (f) hurtig, raskt;
flinkt, dygtig, med glans; aabent,
ligefrem.
rondeur (î) f, rundhed, runding;
afrundethed; aabenhed,
ligefremhed; hurtighed; dygtighed.
rondier (f) m, viftepalme,
rondin (î) m, knippeved.
rondiner (f) prygle,
rondir ® runde sig.
rond-point (?) m, runddel, rund
plads; (arkit.) apsis.
ronflant ® snorkende;
buldrende; høitravende; hul, tom;
store (ord); fin, elegant (i klæder),
ronflement ® m, snorken;
snøfting, fnysen, brusen, buldren.
ronfler ® snorke ; pruste ; bruse,
brumme, dure, buldre.
ronfleur (?) (m), snorkende;
snorker.
ronge ® m : faire le r. jorte,
tygge drøv.
rongement (?) m, kval, plage.
ronger (?) gnage i, paa, af,
istykker, over; fortære; udhule;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
