Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindgaard ... - Ordbøgerne: R - roseola ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Lindgaard—Lindsay
186
varighed hvert minut. Lysstyrke henholdsvis 850 og
61990 normallys og lysvidde 13.5 og 19.0 kvartmil.
Lavt, hvidt stentaarn.
Lindgaard, Jacob Pedersen (d. 1789), n. maler,
levede i Sandefjord og malte en række (usignerede)
portræter foruden altertavler og andre kirkelige billeder.
Lindgreen, Ferdinand Ludvig Vilhelm (1770
—1842), d. skuespiller, bekjendt fremstiller af Holbergske
figurer; han overtog de former, som skabtes paa Holbergs
egen tid og fyldte dem med genialt og egte dansk lune
(Den pantsatte bondedreng, Henrich, Arv, Gert
West-phaler. Jeronimus og fremfor alle Jeppe paa bierget).
Lindgren, Albert Hellen Gustaf Benedikt
(1857—1904), sv. litteraturhistoriker. Var i flere aar
litteraturkritiker ved «Aftonbladet». Har i bogform
udgivet bl. a. «Viltra storman» (1894), om svenske og
udenlandske forfattere, «Sveriges vittra storhetstid» (1895—96),
«ÉmileZola» (1898), «Sagoskalden H.G.Andersen» (1899),
«Skalder och tänkare» (1900), «Henrik Ibsen» (1903),
«J. L. Runeberg» (1904) o. fl. L. var en forstaaende og
selvstændig kritiker.
Lindhagen, Garl Albert (I860—), sv. politiker.
Tilhørte Svea hofret, før han 1903 blev borgermester i Sthm.
Siden 1897 radikalt medlem af rigsdagens andet kammer
fra Stockholm. Har opnaaet stor indflydelse navnlig ved
sit energiske arbeide for sociale og økonomiske reformer.
Som medlem af rigsdagens Norrlands-komité af 1901 har
han for altid indskrevet sit navn i denne vigtige
landsdels historie, idet han ved en række love af 1906 fik
hindret, at dens uudtømmelige værdier for al fremtid
blev et bytte for de store kapitalistkompaniers
ene-raadighed. Foranledigede 1901 nedsat den nordiske
civillovkommission. Ivrig forfegter af stemmeret for
kvinder. Under det unionelle opgjør i 1905 fremsatte
L. sammen med Fridtjuf Berg og Jakob Pettersson
forslag om et mindeligt opgjør med Norge. Indtraadte
1908 i det socialdemokratiske parti. Politisk og
økonomisk forfatter («Norrlandsfrågan», 1906, «Jordfrågan»,
1907, «Drömmar och stridslinjer», 3 bd., 1906—10).
|Litt.: Z. Höglund, «G. L. En idépolitiker» (Sthm. 1910).]
Lindholm, Bernt Adolf (1841—), finsk
landskabsmaler, elev bl. a. af Gude, senere paavirket af fransk
kunst, især Daubigny og Gorot. I 1875 blev han
intendant ved Göteborgs museum. Hans landskaber, med emne
fra Syd-Finland og fra Göteborgs omegn, er dygtige og
fine naturstemninger. Flere billeder i Göteborgs museum.
Lindholm, Fredrik (1838—1901), sv.-n. pianist, elev
af konservatoriet i Leipzig, kom til Kra. i begyndelsen
af 1860 aarene og forblev til sin død i Norge, hvor han
virkede som koncertpianist og lærer, væsentlig i Kra,,
men ogsaa i Trondhjem, Bergen m. v. I 1864 var han
en kort tid kapelmester ved Kra. teater. L., der var en
sjelden begavet musiker og i sine bedste aar høit skattet
som pianist og lærer, maatte i den seneste tid, paa grund
af en haandskade, spille med venstre haand alene.
Lindholm, Svedala sogn, Malmöhus län, var i
middelalderen en sterk borg ved vestkanten af Börringe sjø.
Paa slottet, som nu er forsvundet, holdt dronning
Margrethe kong Albrecht af Sverige og hans søn fanget i
seks aar, indtil der her 1395 afsluttedes en overenskomst
om deres frigivelse.
roseola—rcssard
Lindholmens mekaniske verksted, Sveriges
betydeligste skibsbyggeri og dokanlæg, beliggende paa
Hising-stranden ligeoverfor bydelen Majorna i Göteborg. En
række af Sveriges nyeste krigsskibe er bygget af L.,
ligesom ogsaa saadanne her kan doksættes
Lindley [Wndli], John (1799—1865), eng. botaniker,
fra 1829 professor i botanik ved universitetet i London
og fra 1825 til sin død sekretær ved Horticultural society
sammesteds. Har udgivet talrige arbeider væsentlig af
systematisk art; af disse kan nævnes «Synopsis of the
British flora» (1829), «The fossil flora of Great Britain»
(1831 — 37) og «The vegetable kingdom» (1846), hvilket
sidste er hans hovedverk.
Lindman, Salomon Arvid Achates (1862—),
sv. statsmand. Oprindelig marineofficer, deltog 1883—85
i fregatten «Vandis»s jordomseiling. Indtraadte 1889 i
praktisk virksomhed og blev 1891 disponent for Iggesund
brug i Hälsingland og senere chef for flere andre
betydelige industriforetagender. 1892—1904 landstingsmand for
Gäfleborgs län og herfra 1904 indvalgt i første kammer,
hvorefter han s. a. blev generaldirektør og chef for
telegrafstyret. Sluttede sig i rigsdagen til det
konservativprotektionistiske parti, men lagde ofte et friere syn for
dagen. Aug.—nov. 1905 statsraad og chef for sjøforsvaret
i ministeriet Lundeberg, som gjennemførte unionens
opløsning fra svensk side. Efter Staafs afgang 29 mai
1906 statsminister i et nyt høireministerium, hvis første
store opgave blev at gjennemføre valgloven af 1907 paa
grundlag af almindelig statsborgerlig stemmeret for mænd
med forholdstalsvalg til begge kamre. Uden netop at
virke glimrende har han vist sig som en smidig,
snar-raadig og klogt beregnende politisk taktiker.
Lindorm, menneskeædende slange af overnaturlig
størrelse (forskjellig fra dragen (s. d.), der er bevinget).
Tænkes ifølge norsk folketro at bo i fjelde eller
ind-sjøer, ifølge dansk under jorden, særlig i store bakker.
Undertiden ligger den under herregaard, kirke o. 1. og
vil engang volde bygningens fald. Meget udbredt er
sagnet om 1., der har lagt sig omkring kirken, men
overvindes af tyr, der er opfødt med melk. L. optræder
ogsaa i eventyr. Et eventyr og en folkevise handler
saaledes om en kongesøn, der er omskabt til 1.
Lindos, græsk oldtidsby paa øen Rhodos, en af de
tre gamle stæder og indtil 408 f. Kr., da byen Rhodos
anlagdes, øens betydeligste, med en god havn og et
berømt Athenatempel. Ogsaa senere vedblev den dog at
have nogen betydning. — Ved L. foretoges 1902—05
danske undersøgelser af Garlsbergfondet ved Ghr.
Blinkenberg og K. F. Kinch.
Lindsay [li’ndsi], Sir David (1490—1555), skotsk
digter, tilbragte størstedelen af sit liv ved Jakob V’s hof,
hvor han var vaabenherold. Hans digte er alle
samfundssatirer og demokratiske i anlægget. Især retter han
sine angreb paa den katolske kirke og forbereder
saaledes reformationen i Skotland. Dette er tilfældet i
digtene «The complaint of Papingo» og «The monarchy»,
men især i det store drama (en slags moralitet) «A satire
of the three estates».
Lindsay/"//’/îds/y, David (1857—), austr.
opdagelses-reisende, udforskede i 1883 og 1885 det midtre
Australien og i 1891—92 Vest-Australien.
roseola ©, roséole (f)f, røde
hunde (sygdom).
roseraie ® f, rosery (e)
rosen-gaard, -have, -lund.
roset - (t) Rosette f –
©rosette — ® rosette; (i arkitektur)
rosace f.
rosette (e) & (f) f, roset ; @ ogs.
rosenrød farve, rosa ; (?) ogs.
baand-sløife; ordensroset; stilleskive (i
ur); rødt blæk; rødkridt; (cuivre
de) r. garkobber.
rose-window rose(t)vindu.
rose-wood (§ rosen-,
rhodiser-træ.
rosier (|) m, rosenbusk, -træ.
rosière ® f, rosenbrud (ung
pige som. faar dydspræmie).
rosiériste (f) m, rosedyrker,
-avler.
rosig ® rosenfarvet, -rød.
rosin — (t) Rosine f - (e)
raisin - ® raisin (m) sec.
rosin (e) (renset) harpiks,
kolo-fonium; stryge med kolofonium.
Rosine ® f,, rosin, grosse
R.n im Sack haben være vigtig,
indbildsk, sangvinsk.
rosiness (e) rosenrød farve,
rosenskjær, -rødt.
rosir (g blive, rød, rødme,
rosissement (g m, rødmen,
rosland (e) (lyng)mo, lyngmark,
sumpland.
rosmarin — (Î) Rosmarin m
— @ rosemary — @ romarin m.
roson ® m, roset (i arkitektur).
Ross (t) n, hest, ganger.
Rossapfel ® m, hestepære,
rossard (f) m, kvæg, øg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
