Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindgaard ... - Ordbøgerne: R - roseola ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Lindsey—Line’vitsj
rosse—Röstofen
Lindsey [li’ndsij, se Lincolnshire.
Lindsköld, Erik (opr. Lindeman) (1634—90), sv.
statsmand, reiste som lærer for Karl Gustafs søn Gustaf
meget om i Europa, hvorefter han 1668 indtraadte i
kancelliet. Hans talent, arbeidsevne og flid bragte ham
hurtig frem i første linje blandt Karl Xl s raadgivere,
og under den skaanske krig arbeidede han rastløst paa
krigsmagtens udvikling. L. understøttede kraftig Karl
Xl’s planer om enevælde og blev efter J. Gyllenstiernas
død 1680 kongens nærmeste raadgiver. Store fortjenester
indlagde han sig, da han 1686 blev formand i
lovbogs-kommissionen, hvis arbeide satte frugt i loven 1734.
1685 var L. blevet hof kansler, 1687 greve og kongelig
raad, samt kansler for Lunds universitet, som han
omfattede med levende interesse, selv skjønaand og digter,
begeistret for fransk poesi, men tillige en ivrig talsmand
for det svenske sprogs renhed.
Lindstedt, Anders (1854—), sv. matematiker,
studerede i Lund, blev ansat først ved observatoriet i
Hamburg, derpaa i Lund og i Dorpat; 1886 professor i
matematik og teoretisk mekanik ved den tekniske
høi-skole i Stockholm og 1902 rektor for denne skole. Har
her særlig beskjæftiget sig med trelegemersproblemet og
teorien for perturbationerne i solsystemet.
Lindström, Gustaf (1829—1901), sv. palæontolog.
1876 professor og intendant ved Riksmuseets
palæontologiske afdeling. Studerede med særlig iver sin fødeø
Gotlands levende og uddøde fauna.
Lindstrøm, Viggo Oluf Engen (1859—), d.
skuespiller og teaterdirektør, debuterede 1880 i Stavanger,
har været knyttet til Dagmarteatret, det Kongelige teater
og Folketeatret. Fra 1908 leder han det Ny teater
væsentlig som en operette- og lystspilscene. Som
skuespiller opnaar han navnlig i komiske roller ved diskrete
midler god virkning.
Lindstøl, Ole Torjesen (1820—1905), n. bonde og
politiker. Udeksamineret fra Holt seminarium 1840,
lærer 1840—50, fra 1851 eier og bruger af gaarden L. i
Søndeled, fra 1853 medlem af herredsstyret og dets
ordfører 1859—79, 1862—88 stortingsmand fra Nedenes og
oftere medlem af særskilte kommissioner og af rigsretten
1883—84. I stortinget hørte han til venstres mest
indflydelsesrige kræfter, men deltog sjelden i de offentlige
debatter.
Lindstøl, Tallak Olsen (1857—), n. stortingsmand
og publicist. Udeksamineret fra Holt seminarium 1877,
lærer indtil 1883, da han fik ansættelse i det Statistiske
centralbureau, 1893 bankkasserer i sin hjembygd Søndeled
og 1900 lensmand sammesteds, 1896—1900 herredets
ordfører. Stortingsmand fra Nedenes 1900—03 og
gjenvalgt 1909. Tilhører venstre. Har skrevet adskilligt af
biografisk og statistisk indhold, bl. a. den
personalhistoriske haandbog «Stortingsrepræsentanter og
suppleanter 1814—1891» (Kra. 1892).
Lindsø, Hans Larsen (1843—), n. træskjærer, der
1887—1910 var leder af Kra. kunstindustrimuseums
træ-skjærerskole paa Dovre, har ved siden af Ola Moene i
Opdal hovedfortjenesten af den eiendommelige
gudbrands-dalske træskjærerkunsts bevarelse og videre udvikling i
vore dage. Han anvender udelukkende plantemotiver,
og hans arbeider er holdt i en bred og kraftig stil.
188
Lindtrapfoss, vandfald (4.5 m.) i Ottra søndenfor
Gaasetlaavand, opgives for tiden at repræsentere 1350
eff. hk., der ved regulering af vandføring antages at ville
kunne bringes op i 3600.
Lindvig, Ambortius Olsen (1855—), n. skibsreder
og stortingsmand. For tilsjøs i 14 aar, hvoraf 9 som
skibsfører, indtil 1885. Senere drevet skibsrederi,
is-eksport, bankvirksomhed m. v. og indehavt alle vigtigere
kommunale hverv i sin fødeby Kragerø, bl. a. en
aar-række været byens ordfører. Dens stortingsrepræsentant
1895—1900, 1906—09 og gjenvalgt for 1910 — 12. Valgt
til odelstingspræsident 1910. Tilhører frisindede venstre.
Siden 1906 formand i sjøfartsraadet.
Lindø, Knud Olsen (1844—), n. missionsprest,
udsendt 1874 til Sakalaraland paa Madagaskar. Anlagde
1875 stationen Soatanâna. Har senere bestyret
lærer-skole samt i en aarrække missionens presteskole i Ftsoa.
Har i det madagassiske sprog udgivet en fortolkning til
Lukas og en bibelsk geografi samt en del overs.
Line, fiskeredskab med angler til fangst af bundfisk,
bestaar af et langt, smækkert taug, hvorpaa er fæstet
talrige forsyn af grannere snøre med en enkelt angel i
hvert. Grundtaugets og forsynenes førlighed og længde,
anglernes størrelse og deres indbyrdes afstand (fra 30 cm.
til 3.5 m.) er afpasset efter den størrelse og den gang,
som fisken har, naar den skal fanges; derefter vælges
ogsaa agnet og fangstpladsen. Linen udlægges udstrakt
paa havbunden og bliver fæstnet til denne ved en sten,
en krabbe, en dræg eller lignende forankring i hvert
af linens eller linestubbernes ender og om behøves ogsaa
paa midten. I hver forankring er fæstet bøietaug eller
«ile», som hænger fæstet til en solid kagge, bøie eller
en bundt kavl, som flyder paa vandets overflade og
fører et kjendetegn paa toppen. Undertiden bruges
kork eller flæer paa forsynene for at holde agnet frit
oppe fra mudderbund eller fra snyltedyr paa bunden.
Paa 1. fiskes hos os særlig lange, brosme, kveite og
meget af vintertorsken, desuden uer, hyse, flyndre, skate
m. fl. Til fangst af laks bruges et andet slags 1., som
holdes flydende opimod sjøens overflade.
Linea, L a (de la Concepcion), by i det sydlige Spanien,
prov. Cadiz, paa grænsen af Gibraltaromraadet ; 31862
indb. (1900).
Lineame’nt (lat.), træk, ansigtstræk; haandlinje.
Lineår (lat.), linjeformet, retlinjet, bestaaende af linjer.
Lineärtakti’k, kampmaade, som anvendtes i det
18 aarh. og naaede sin blomstring under Fredrik II af
Preussen. Det eiendommelige var lange, stive,
sammenhængende infanterilinjer, rytteri paa fløiene. Ild blev
afgivet sluttet paa kommando. Der anvendtes liden eller
ingen reserve. Rytteriet spillede under 1. en
betydningsfuld rolle, og dets optræden afgjorde ofte slagene. L. var
betinget af de hvervede hæres ringe styrke og valg af
hensigtsmæssig kampplads.
Liner el. tømmer anvendes under kjøring til fra
kjøretøiet af at styre hesten eller hestene (kjøring fra
buk). Under kjøring med heste er 1. paa en eller anden
maade fæstet til hovedtøiets mundbid og gaar gjennem
særlige anordninger paa sæletøiet tilbage til kjøreren.
Linerle, se Erleslegten.
Line’vitsj, Nicolai Petrovitsj, se Lenevitsj.
rosse — (t) Stosswind m — (g)
squall — ® tourbillon (m) de vent,
rafale f.
rosse (î) f, mær, (fille)gamp ;
kvæg, pjalt; mort.
rossée ®f, prygl, bank, juling.
Rössel ® m, springer,
rossel (e) løs, let jord.
Rösselsprungrätsel (t) n,
springeropgave.
rossignol ® m, nattergal(fløite);
skibsfløile; dirk; usælgelig vare;
gammel jomfru.
rossfgnolade (f) f,
(nattergal)-trille.
rossignolement (f) m,
nattergalsang.
rossignoler (D synge som en
nattergal.
rossignolet ® m,
naUergal-unge.
Rosskamm (t) m, strigle;
hestepranger.
Rosskastanie (t) f,
iiesteka-stanje.
rossinante (f) f, rosinante, øg.
rossolis ® m, (bot.) soldugg;
(slags) likør.
Rost ® m, rist; gitter; rust.
Rostbraten ® m, ristet kjød.
rostbraun (t) rustfarvet,
rosten ® ruste,
rösten ® riste, brune ; udgløde;
rødne.
roster © (mil.) rulle,
rostfarben ® rustfarvet,
rostfleckig ® rustflekket.
Röstgabel ® f, ristegaffel.
Röstofen ® m, risteovn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
