Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linse ... - Ordbøgerne: R - Rotz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 Lippert—Lips
rouerie—rough-cast
og smaastykkerne Grevenhagen (i regjeringsdistriktet
Minden), Kappel og Lipperode (ved Lippstadt og elven
L.). L. ligger i det smaabakkede Weserbjergland, i syd
omfatter det en del af Teutoburgerskogen (L.-skogen,
Osning), omgiver i syd Volmesstadt (468 m.). Frugtbar
jord med kraftigt jordbrug, kvægavl. Industrien omfatter
bl. a. teglverker. Aarlig drager ca. 15 000 teglbrændere
ud til forskjellige kanter af Europa. Efter forfatningen
af 1836 er L. et konstitutionelt monarki, med en
folke-repræsentation (ét kammer) paa 21 medlemmer. L. sender
ét medlem til rigsdagen, ét til forbundsraadet.
Hovedstad Detmold. — Historie. Landet, der har navn efter
elven L., blev i 8 aarh. undertvunget af Karl den store
og kom siden under en greveslegt, som kan følges tilbage
til omkr. 950. I 17 aarh. delte den sig i flere linjer, af
hvilke L.-Detmold 1762 blev den herskende. Efter i
19 aarh. at have gjennemgaaet forskjellige
forfatningskampe blev L efter 1895 skueplads for en forargelig
arvestrid. Til regent under den aandssvage fyrst Alexander
(1895—1905) udnævntes først Adolf af Schaumburg-L.,
men landdagen ønskede grev Ernst af linjen
L.-Biester-feld og fik ham indsat 1897. Under bestræbelsen for at
faa dennes sønner erklæret arveberettigede opstod strid
med keiseren (Adolfs svoger) og forbundsdagen, og først
efter at Ernsts søn Leopold 1904 havde fulgt sin fader
som regent, opnaaedes 1905 overenskomst, hvorefter
Leopold IV s. a. blev erkjendt som regjerende fyrste.
Lippert, Julius (1839—1909), böhm.-t. politiker og
kulturhistoriker. 1870 medlem af den bohmiske
landdag. Han blev som tyskvenlig fordrevet og levede
1875—85 i Berlin. Optoges 1888 i Böhmens rigsraad.
I fordomsfri aand skrev han bl. a. «Allgemeine Geschichte
des Priestertums» (2 bd., 1883), «Geschichte der Familie»
(1884), «Kulturgeschichte der Menschheit» (2 bd., 1887),
«Deutsche Sittengeschichte» (3 bd., 1889) og
«Sozialgeschichte Böhmens in vorhussitischer Zeit» (2 bd., 1896
—98), der er hans grundige og værdifulde hovedverk.
Lippert, Philipp Daniel (1702—85), var ansat ved
porcellænsfabriken i Meissen, hvor han lærte at kjende
en hvid, uforgjængelig masse, som han benyttede til at
tage aftryk af antike
gemmer. Ialt samlede
han over 3100 aftryk og
udgav denne samling i
3 bd., under navn af
«Dachtyliothecae» ; den
har i høi grad fremmet
kjendskabet til
gemmekunsten.
Lippestad, Johan
Anton (1844—),
direktør for det norske
ab-normskolevæsen,var først
i fem aar lærer ved
Balchens skole for døve,
men begyndte, efter i
1871 at have taget artium
og i nogen tid at have
studeret teologi, at
sysselsætte sig med
undervisning af aandssvage for
200
(Fot.af Rude & iiiltling.)
Johan Anton Lippestad.
Kristiania kommunes regning, oprettede 1876 sammen
med Hans Hansen en skole for saadanne og derpaa
1878 alene aandssvageskolen for piger paa Torshaug,
hvilken fra 1899 blev statsanstalt og optager begge kjøn.
Ved denne skole indførte han som den første her i landet
undervisning i kjøkkenstel, havebrug og jordbrug. 1904
fratraadte han som bestyrer og konstitueredes som
direktør for abnormskolevæsenet. I denne egenskab har
han virket meget for reformer og forbedringer, særlig
i aandssvage- og døveskolen. I en særlig grad har L.
interesseret sig for udbredelse af husflid i vort land og
har været kirkedepartementets konsulent i
husflids-spørsmaal, ligesom han har været virksom for en række
filantropiske formaal. Han er forfatter af en del
smaa-skrifter, om epilepsi, om husflid, om undervisning og
behandling af aandssvage m. v.
Li^ppi. 1. FraFilippoL.(ca.l406—69), florent.maler,
paavirket af Masaccio og Fiesole. Han traadte 15 aar
gammel i kloster, blev 1456 prior for nonneklostret
Sta. Margarita i Prato, forførte og bortførte her en nonne,
hvem han senere med pavens tilladelse egtede. Hans
hovedverker er: Freskerne i domkirkens kor i Prato,
fremstillende Johannes den døbers og den heillige Stefans
liv, i domkirken i Spoleto jomfru Marias liv (fuldført
af Fra Diamante). Af hans staffelibilleder kan nævnes:
«Marias kroning» (akademiet i Florens), «Madonna og
engle» (Louvre), «Bebudelsen» (München) etc. — 2.
Filippi no L. (ca. 1457—1504), florent. maler, søn af
foreg. Paavirket af faderen og af Botticelli. Han
fuldførte Masaccios fresker i Brancacci-kapellet i Florens,
med emne fra Peters og Paulus’ historie, udførte
endvidere fresker i Gap. Garaffa i S. Maria sopra Minerva
(Rom) og i Gap. Strozzi i S. Maria Novella (Florens). Af
hans staffelibilleder findes et, «Joachims og Annas møde»,
i statens museum i Kbh.
Li’ppi, Lorenzo (1606—64), itaL digter og maler,
forfatter af det komiske epos «11 Malmantile racquistato»,
udg. efter hans død under anagrammet Perlone Zipoli;
dette digt udmerker sig ved sit humor og sine let
flydende vers; vrimler af toskanske idiotismer, udkom
derfor flere gange med kommentar. Det citeredes ved
siden af hans ven Salvator Rosas satirer. Som maler
slutter L. sig til Santi di Tito og blev saa anseet, at en
bayersk prinsesse kaldte ham til Innsbruck, hvor han
opholdt sig en tid. Blandt hans mest bekjendte billeder er
«Kristus paa korset» og «Kristus med samaritanerinden».
Lippmann, Gabriel (1845—), fr. fysiker, fra 1886
professor i almindelig fysik ved Sorbonnen i Paris, har
opfundet kapillarelektrometeret (s. d.) og en metode til
fotografi med farver (se Fotografi), hvorfor han 1908
tildeltes Nobelprisen.
Lippspringe, liden by og badested i Westfalen ved
Rhinens bielv Lippe. Der findes varme kilder, som
bruges til bad og drikning.
Lippstadt, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen, ved Lippe, bielv til Rhin, 80 m. o. h.; 16 571
indb. (1909). L. har adskillig fabrikindustri og driver
handel med korn, kvæg og koloni varer.
Lips, Johann Heinrich (1758—1817), Schweiz,
maler, tegner og kobberstikker. Studerede bl. a. i
Düsseldorf, hvor han udførte kobberstik efter Van Dyck, senere
rouerie (?) f, fante-,
kjeltring-streg; kneb, list.
rouet (f) m, hjul (i trinse);
(rebslagers) hjul. r. (à filer)
(spinde)-rok. arquebuse à r.
bjullaas-bøsse.
rouf (D m, ruf.
rouge @ & (£) (m) rød; (rød)
sminke; (§ ogs. polér-, pariserrødt;
sminke (sig) ; (f) m, rød farve, rødt
stof; rødme(n); rødglødning; rød
republikaner, socialist; f, rødt, rød
farve (i spil).
rougeâtre (^ rødlig,
rougeaud ® sterkt rød i
ansigtet.
rouge-et-noir @ slags
hasardspil.
rouge-gorge (f) m, rødfinke,
-kjelke.
rougeole (f) f, meslinger,
rougeoyer (î) lyse, skinne rødt.
rouge-queue (D m, rødstjert,
rouget ® rødlig ; m, rød mulle,
rougette (?) f, se roussette,
rougeur (?) f, rød farve, rødhed;
rødme(n); rød flek (paa huden).
rough (e) ru, skrubbet, ujevn;
kuperet ; usleben ; utilhugget ;
stormende, urolig (veir, sjø); lodden;
lurvet; raa, barsk; simpel,
udannet; skurrende, ubehagelig;
omtrentlig, løs elig); (gade)slusk;
skarpsko; gjøre ru, skrubbet; ruslibe;
(mil.) tilride; trumfe, r. it tage
det som det kan falde sig; gaa for
lud og koldt vand; slide ondt. r.
down ogs. (ud)valse. r. in rappe.
rough-cast (e) danne, forme,
udføre i det grove, gjøre det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
