Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linse ... - Ordbøgerne: R - Rotz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Linse—Lippe
198
testamente, fra Rom etc. To arter 1. findes vildtvoksende
i Norge, nemlig e. hirsutum, med tofrøede, haarede beige,
og e. tetraspei mum, hvis beige er glatte og firefrøede,
begge spæde, klatrende planter med faa hvide, noget
blaaagtige, smaa blomster. Spansk 1. er en art fladbelg
(lathyrus sativus) fra Middelhavsegnene; dens frø spises.
Linse, se Øiet.
Linstow, Hans Ditlev Frants (1787—1851), n.
arkitekt, født i Danmark, hvor han studerede jus og
samtidig uddannede sig som maler og arkitekt. I 1812
kom han til Norge, hvor han en tid opholdt sig paa
Kongsberg for at studere grubevæsen. Blev senere ansat
som løitnant i ingeniørvaabnet og som auditør. Han
var desuden en af stifterne af den Kgl. kunst- og
haand-verksskole, hvor han i flere aar virkede som lærer.
Størst betydning fik han som arkitekt, idet han trods
sin mangelfulde uddannelse opførte flere smukke og
karakterfulde bygverk. Af disse er hans hovedverk det
kgl. slot, opført efter opdrag af Karl Johan, der i 1825
nedlagde grundstenen, ved hvilken anledning L. blev
udnævnt til statsintendant. L. skrev med smag om
kunstneriske spørsmaal, bl. a. om byens regulering og udvikling
samt om udviklingen af en norsk national træarkitektur.
Linsøster, se Gamelina.
Linth, se Lim mat.
Linton [li’ntdn], William James (1812—97), eng.
træsnittegner, en tid knyttet til «Illustrated London news»,
1851 redaktør for «Pen and pencil», flyttede i 1867 til
Amerika; har skrevet verker om træsnitkunstens historie.
Linum, se Lin.
Linus, en romersk kristen, som ifølge Irenæus afløste
apostelen Peter paa den romerske bispestol.
Linz, Østerrige, by (hovedstad) i Øvre-Østerrige, ved
Donau og jernbanen Wien—Salsburg, 264 m. o. h.; 70 000
indb. (katolikere). Garnison 3500 mand. Stor
lokomotivfabrik, tobaksfabriker, bryggeri, skibsverfter. I romertiden
befæstet leir (Lentia). I den nyere tid flere gange
skuepladsen for krigsbegivenheder.
Lion, Golfe du [gålf dy Ho’], indbugtning af
Middelhavet i Frankriges sydkyst. Kysten er i vest flad,
dækket af dyner, i øst, hvor farvandet er dybt, klippig
og brat. I bugten fiskes sardiner, makrel, thunfisk.
Liona’rdo da Vinci, se Leonardo da Vinci.
Lionne [Hå’n], Hugues de, marki af Berny (1611
—71), fr. statsmand af Mazarins skole, efter Mazarins
død leder (næst kongen selv) af Frankriges udenrigs
politik. Han har en stor del af æren og ansvaret for
de store resultater, Ludvig XIV naaede i 1660- og
1670-aarene. Hollands isolering 1668—71 og forberedelserne
til indfaldet i Holland 1672 betragtes som hans
diplomatiske mesterstykke.
Liotard [liåtår], Jean Étienne (1702—89), schwz.
maler og kobberstikker. F. i Genf, kom i 1725 til Paris,
blev der elev af Massé og le Moine. Han malte
hovedsagelig portræter, foretog mange reiser, var saaledes i
1738 i Konstantinopel. Bedst kjendt er hans pasteller,
f. eks. selvportræt og «Ghokoladepigen» (begge i Dresden).
Lioy [liå’j], Paolo (1836—), ital. forfatter, studerede
jus og naturvidenskab, var tillige journalist og blev forvist
af østerrigerne paa grund af politisk agitation; spillede
siden en rolle i det italienske storting. Skrev en del
Rotz—rouer
populærvidenskabelige bøger, desuden fortællinger og nogle
romaner som «Chi la dura la vince», «Notte e ombra».
Lipäriske øer (Æoliske øer, Volcaniæ insulæ), Italien,
vulkansk øgruppe nord for n.ø.-hjørnet af Sicilien og
Messinastrædet, syv større og flere ubeboede smaaøer,
115 km.^; 20 000 indb.; savner vand, men er rige paa
ypperlig vin, sydfrugter, olje, bomuld. Størst Lipari,
37 km.^; 10 000 indb.; 590 m. høi dampvulkan; med
byen Lipari, 6000 indb. Høiest (966 m.) naar Salina,
5000 indb. Stromboli har en ildsprudende vulkan (921
m.). 2500 indb.; Vulcano (310 m.) har 200 indb., Filicudi
(775 m.) 1500 indb., Alicudi ( curi, 563 m.) 700 indb.,
Panarea (421 m.) 600 indb.
Lipari’t er en til granit svarende porfyrisk gang eller
dagbergart af tertiær eller yngre alder. Tilsvarende
ældre bergarter kaldes kvartsporfyr. I en finkornig af
alkalifeldspat og kvarts bestaaende grundmasse ligger
større krystaller af alkalifeldspat (sanidin), sparlig
kalk-natronfeldspat og kvarts, sjeldnere glimmer. L.
forekommer som gange og overfladestrømme i Ungarn,
Siebenbürgen, paa de Lipariske øer og andre steder.
Lipez, Sydamerika, flere steder i republiken Bolivia
(depart. Potosi). 1. Rio Grande de L., afløbsløst
vas-drag gjennem det 3—4000 m. høie plateau i det sydlige
Potosi. Efter et nordlig løb paa 190 km. taber det sig
i Pampa Salado. — 2. Serraina de L., vulkan øst for
1. i den østlige Andeskjede, 6000 m. høi. — 3. To
smaabyer ved 1., Cristobal de L. og L. San Antonio.
Lipezk, by i det sydøstlige Rusland, guv. Tambow,
ved Voronesj; 20 323 indb. (1897). L. har stenbrud,
kornhandel og en meget søgt jernkilde.
Lipine, landsby i Preussen, regjeringsdistrikt Oppeln;
17 245 indb. (1905). L. leverer zink, kul og svovlsyre.
Lipinski, Karl Joseph (1790—1861), polsk
fiolin-virtuos, Paganinis ven og rival, koncertmester ved det
kgl. kapel i Dresden, berømt for sin store skjønne tone
og enestaaende teknik i dobbeltgreb. Komponerede
solosager for fiolin og udgav en samling galiziske folkeviser.
Lipman’ske system for anordning af magasiner i
biblioteker og arkiver karakteriseres ved, at reolernes
jernskelet tillige danner de bærende konstruktioner i
bygningens indre. Systemet er ildsikkert og medfører
en overordentlig økonomisk udnyttelse af pladsen; det
er hos os anvendt i Universitetsbibliotekeis nye bygning.
Lipoma, se Fedtsvulst.
Lippe, Jacob von der (1797 — 1878), n. biskop,
blev 1819 resid. kapellan til Haug, 1821 sogneprest til
Skaanevik, 1825 til Avaldsnes, 1831 stiftsprovst i
Kristiansand og 1841 biskop over Kristiansands stift. L. var en
kraftig og myndig biskop og anseet for sin veltalenhed.
Han interesserede sig især for skolevæsenet, bibelens
udbredelse og afholdssagen. Mellem 1830 og 1860 sad
han syv gange paa stortinget (præsident i lagtinget).
[Litt.: «Biskop J. v. d. L. Mindeblade» (1878).]
Lippe, Tyskland. 1. Bielv til Rhinen, tilhøire, 237
km. lang., udspringer i Teutoburgerskogen paa grænsen
mellem fyrstendømmet L. og Westfalen, som den
gjen-nemstrømmer forbi Hamm. — 2. Fyrstendømme mellem
Weser i nord og Teutoburgerskogen i syd, 1215 km.^;
150 000 indb., 120 pr. km.^ 95 pet. evangeliske, 6000
katolske, henimod 1000 jøder. L. bestaar af hovedlandet
Rotz ® m, snot, snør, slim (i
næsen); snive (hos heste).
rotzig ® snottet, snørret, snivet.
Rotzkrankheit ® f, snive.
Rotznäschen n, -nase f, snør
næse; grønskolling.
rouage ® m, hjuKverk);
maskineri.
rouan ® rødskimlet.
rouanne ©f, pumpebor;
mer-kejern.
rouanner (Î) merke (tønder),
rouan nette (?) f, (lidet) merke-
roublard ® (m), rig (fyr); fiffig,
durkdreven (fyr).
roublarderle, roublardise
d) f, fiffighed, durkdrevenhed.
rouble ® m, rubel.
rouche (e) ruche, slags dame
pynt.
rouche (f) f, skrog,
roucou, roucouer (f) se ro-
cou, rocouer.
roucoulement (D m, kurring.
roucouler (g) kurre; smegte.
roucouyer se rocouyer.
roué (D m, udhaler, libertiner,
vellystning; radbrækket forbryder.
roue ® f, hjul; steile og hjul.
être au haut (bas) de la r.
være lykkelig (ulykkelig).
rouelle (î) f, (afskaaret, rund)
skive.
rouennerle (?) f, bomuldstøi
(fra Rouen).
rouer (g steile, lægge paa steile
og hjul, radbrække, r. de COUpS
mørbanke, gjennemprygle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
