Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litografisk skifer ... - Ordbøgerne: R - rowen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Litografisk skifer—Littleborough
214
sætter sig fast paa de steder, der har været paavirket af
lyset, hvorefter grunden vaskes ren, og billedet trykkes
af paa stenen. — 1 begyndelsen benyttedes 1. mest ved
fremstillingen af portræter, gjengivelse af kunstverker,
karter og illustrationer til videnskabeligt brug. Blandt
kunstnere, der har benyttet sig af 1., kan nævnes Adolf
Menzel, Vernet, Gharlet, Bellangé og Raffet (de
sidstnævnte navnlig ved sine skildringer fra soldaterlivet
under Napoleonskrigene). I Norge grundlagdes det første
stentrykkeri af H. T.Winther i Kra. 1826, det andet af
kaptein G. G. G. W. Prahl i Bergen i slutningen af
1820-aarene. I 1860-aarene begyndte 1. at forfalde, men fra
omkring 1890 begynder paany en opgang. Franskmændene
gik i spidsen, og af franske kunstnere kan her nævnes
Willette, Lepère, Riviere, Steinlen og Toulouse-Lautrec,
af belgiske Rops, af engelske Whistler og Shannon og af
tyske Thoma, Steinhausen, Greiner m. fl. En fremragende
norsk kunstner, der i adskillig udstrækning har dyrket 1.,
er Edv. Munch. [Litt.: Pietro Krohn, «Ved l.s
hundreaars-fest» i «Tidsskr. for kunstindustri» 1896; ogsaa i særtryk.]
Litografisk skifer er en til øverste malm hørende
finkornig, gulagtig, rigt forsteningsførende kalksten.
Forekommer særlig ved Solenhofen i Bayern. Teknisk
anvendelse, se Litografi.
Litokläser er spalter, som gjennemsætter bergarterne.
Er de forbundet med forkastninger, kaldes de
para-klaser i modsætning til d i a k 1 a s e r, som er spalter
uden forkastninger. Se forøvrigt Afsondring (i
Tryk-feil og rettelser til bind V).
l.\to\fï [li’tålf], Henry (1818—91), eng. pianovirtuos
og komponist, elev af Moscheles, i nogen tid
teater-kapelmester i Warschau, tog i 1845 ophold i
Braunschweig, hvor han grundede sit bekjendte musikforlag.
Senere flyttede han til Paris. Hans kompositioner
omfatter klaverkoncerter, fiolinkoncert, flere operaer og
operetter, kammermusik. L.s adoptivsøn, Theodor L.,
overtog i 1860 musikforlaget, som særlig er kjendt ved
sine billige klassikerudgaver, «Kollektion L.».
LitOpöne er en hvid malerfarve bestaaende af en
blanding af svovlzink og bariumsulfat fremkommet paa
vaad vei ved at sammenblande en jernfri opløsning af
zinksulfat med svovlbarium. Det dækker godt og er billigt.
Litoräl (lat.), hvad der hører til kysten.
Litoräle, se Kystlandet.
Litorînahavet, se Tapesniveauet.
Litorînaniveauet er en af P. A. Øyen indført
betegnelse for endel skjælbanker og lerlag, som er afsat efter
den sidste istid, medens landet steg. Strandlinjen for
de ældste hidhen hørende afleiringer ligger ved Kristiania
175 m. o. h., for de yngste 130 — 135 m. o. h. L.
karakteriseres ved den første indvandring til Kristianiatrakten
af den almindelige strandsnegl (litorina litorea).
Litorinasænkningen, se Tapesniveauet.
Litorïnatiden, se Tapesniveauet.
Litospe’rmum, se S ten frø.
Litotes (græ., af litos, ringe, liden), den taleform, ved
hvilken man bevidst forringer udtrykket for at forhøie
meningen, f. eks. ikke ringe, d. e. betydelig, ikke daarlig,
d. e. god.
Littëra, bogstav; flert. litteræ, bogstaver, brev,
videnskab.
haarsnor (til syg hest); lægge
haar-snor i.
rowen @ efterhavn paa aker;
haa, efterslaat.
rower (e) roer, rorskarl.
rowlock @ tollegang.
rowly-powly @ se rolly-polly.
row-port (e) roport.
royal © & (g kongelig; @ ogs.
royal(papir); bovenbramseil ; tredje
tak(ke) paa hjortehorn; første
infanteriregiment.
royale (f) f, fip(skjeg\
royaliser: (se) r. ® gjøre
(blive) kongeligsindet, royalistisk.
royalisme — ® Royalismus m
— (g) royalism — (î) royalisme m.
royalist — Royalist m; der
Königlichgesinnte — (e) royalist
-® royaliste m.
rowen—rub
Litterat (lat,), en som har litterært arbeide som levevei.
Litteratur (af lat.) betegner i videste forstand ethvert
skriftligt vidnesbyrd om menneskeligt aandsarbeide. L.
kan opdeles efter tider (oldtidens, det 19 aarh.s), efter
nationaliteter eller efter arter (videnskabelig og
skjøn-litterær). Det enkelte folks litterære frembringelser
danner dets national-1. ; hvad der af denne er naaet
ud over landets grænser, og saaledes er blevet den
civiliserede menneskeheds eie, udgjør en del af det, man
med en af Goethe dannet betegnelse kalder verdens-1.
Litteraturhistorie kaldes den videnskab, der
be-skjæftiger sig med udforskningen og fremstillingen af en
enkelt eller flere litteraturers eller litteraturepokers
forudsætninger og udvikling, og som først i det 19 aarh.
har udviklet sig til en selvstændig videnskab.
Foregangsmændene har været tyskerne Gervinus og Hettner,
franskmændene Sainte-Beuve, Taine og Gaston Paris og
i Norden G. Brandes, Schück og Levertin. — Inden 1.
arbeides efter forskjellige metoder, der supplerer
hinanden og ofte glider over i hinanden. Den filologiske
metode ser sin hovedopgave i bestemmelsen af verkets
alder, i at fremdrage og sigte biografisk stof, paavise
kilder, laan, reminiscenser o. s. v. Den æstetiske søger
at vurdere litteraturverket eller at skildre en kunstforms,
f, eks. romanens eller dramaets, udvikling. Den historiske
metodes maal bliver at klarlægge de faktorer, der har
været medvirkende ved dannelsen af verket, f. eks.
folkekarakter, tidsomstændigheder og forfatterindividualitet;
den søger med andre ord at stille arbeidet ind i den
historiske sammenhæng. En i nyere tid opstaaet metode
er den* filologisk-æstetiske, der udforsker en forfatters
eller tidsperiodes psykologi ved at studere
eiendomme-ligheder i ordvalg, syntaks, billeddannelse o. s. v. En
fremragende repræsentant for denne fremgangsmaade har
Norden i Villi. Andersen. — Fremstillinger af den hele
verdenslitteraturs historie blev i ældre tider ofte leveret
af en enkelt mand, saaledes f. eks. af J. Scherr i
«Allgemeine Geschichte der Litteratur» (2 bd., 1851; d. overs.
1875—76). En «Världslitteraturens historia», hvoraf indtil
nu (1911) to bind omfattende den græsk-romerske og
den jødiske litteratur er udkommet, begyndte H. Schück
at udgive 1900. Saadanne verker fremkommer dog nu
i almindelighed ved samarbeide mellem forskjellige
fagmænd, som tilfældet var med den «Illustreret
verdenslitteraturhistorie», der under J. Clausens redaktion udkom
i 3 bd. 1898—1901. (Om de enkelte nationallitteraturers
historie se under de forskjellige lande.)
Litterær er en betegnelse, som bruges om det, der
paa en eller anden maade staar i forhold til litteraturen,
f. eks. 1. eiendomsret, 1. dannelse o. s. v. Et «litterært
teater» lægger hovedvegten mere paa fremførelsen af
værdifulde skuespil end paa det underholdende. En
omdannelse af varietéen til «litterær varieté» blev bragt i
forslag af Drachmann, og det første forsøg i denne
retning blev gjort i begyndelsen af 1890-aarene i Kristiania
under Herm. Bangs ledelse. Noget lignende var hensigten
med de tyske «überbrettl» forestillinger (s.d.).
Litterær eiendomsret, se Forfatterret.
Littleborough [IVtlhd’rd], by i det nordvestlige
England, grevskabet Lancaster; 11 166 indb. (1901). L. har
jernstøberi, uld- og bomuldsindustri.
royalistisk — ® royalistisch
- (e) royalist - (f) royaliste.
royalty (e) kongeværdighed ;
kongelige personer; kongelig
rettighed; kongetiende, afgift,
royaume (f) m, (konge)rige.
royauté (g f, kongedømme,
-værdighed.
ru - ® rauh, uneben - (e)
rough ~ (f) rude, âpre; rêche.
ru (f) m, lîden bæk.
ruade ® f, spark (bagud),
rub: r. og stub — ® (mit)
Stumpf und Stiel — © bag and
baggage - ® le tout.
rub © gnide(s); skure; arbeide,
stræve sig frem. r. up opfriske
(sine kundskaber) ; vanskelighed,
knude ; sarkasme, stikpille ; rubber,
r.-adub trommelom; alarm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
