Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litografisk skifer ... - Ordbøgerne: R - rowen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Little Falls—Liver
216
ruban—rubel
Little Falls [li’tlfå’lz], by i de Forenede stater, New
York, ved Mohawkelven og Eriekanalen, 100 km. n.v.
for Albany; 11152 indb. (1905). Stort ostemarked.
Littlehampton [li’tlhdémtdn], by i det sydlige
England, grevskabet Sussex, ved mundingen af Arun i Kanalen;
7363 indb. (1901). L. driver handel paa Skandinavien.
Little Rock [li’tlrå’k], by i de Forenede stater,
hovedstaden i Arkansas, ved elven Arkansas; 40 000 indb. (1906).
Vigtigt baneknudepunkt, statskapitol, mange skoler,
arsenal, stor industri og handel, særlig med bomuld.
Littré, MaximilienPaul Émile (1801—81), fr.
lærd, studerede først medicin, men vendte sig derefter
til historiske og filologiske studier. Af hans
lægevidenskabelige arbeider kan nævnes «Le choléra oriental»
(1832) og en 10 binds udgave af Hippokrates (1839—61).
Som ivrig tilhænger af Gomtes positivistiske filosofi
virkede han i flere skrifter for udbredelsen af denne
og var med at grundlægge tidsskriftet «Revue de
philosophie positive» (1867). Størst betydning har han
imidlertid ved sine arbeider om fransk sprog, især hans store
«Dictionnaire de la langue française» (4 bd., 1863—72,
supplementsbd. 1878), der endnu i vore dage er et
hovedverk. En del af sine talrige afhandlinger om ældre og
yngre fransk samlede han under titelen «Histoire de la
langue française» (2 bd., 1862), med fortsættelsen «Études
et glanures» (1880). Han deltog ogsaa i det offentlige
liv, var municipalraad i Paris 1848, medlem af
nationalforsamlingen 1871 og fra 1875 livsvarigt medlem af senatet.
Littrow, Joseph Johann Edler von (1781—1840),
østerr. astronom, f. i Böhmen; fra 1819 professor og
direktør ved observatoriet i Wien, 1836 adlet. Hans
«Theoretische und practische Astronomie» og «Wunder
des Himmels» vandt stor udbredelse.
Liturgi, et græsk ord, hvormed i Septuaginta den
jødiske tempeltjeneste benævnes, blev paa kristelig grund
navn paa nadvergudstjenestens ordning og faste ord.
Tidlig har 1. omkring i kristenheden indeholdt væsentlig
de samme led, uden at ordlyden var fastslaaet.
Efter-haanden fæstnes ordlyden, og ved oldtidens slutning
opskrives den. Forskjellige gamle typer er opbevaret,
tildels mere eller mindre berettiget knyttet til
kirkehistoriske navne: fra Jerusalem Jakobs-1. (benævnt efter
Jakob den retfærdige), fra Syrien Glemens-1., fra
Lilleasien Basilios-1., fra Konstantinopel Chrysostomos-1.
(grundlag for nutidens græske og russiske 1.); i
Vesterland den gammelspanske («mozarabiske») 1., der har
østerlandske forbilleder og endnu bruges i Toledo, den
galliske hermed beslegtede 1., tidligere brugt i Frankrige
og Britannien, den endnu brugte ambrosianske 1. i Milano,
samt endelig den romerske messe, som i middelalderens
løb væsentlig fortrængte de andre i Vesterland. Den har
sterkt slegtskab med den nordafrikanske, men tillige
med den clementinske. Nogle omdannelser skyldes Gregor
I. Da man i reformationstiden brød med den romerske
messe, blev af særlig betydning Luthers «Deutsche Messe»
1526, der ogsaa blev hovedgrundlag for den danske 1.
1887 fik Norge ny høimesse-1. 1911 tillodes en ny 1. i
Danmark. De reformerte kirker saa et forbillede i Galvins
«La forme des prières ecclésiastique» (1542). I England
fastsattes 1. ved «The book of common prayer»,
udar-beidet 1549, revideret 1552. Grundlaget er dels gammel-
engelsk 1. (særlig Sårum), dels Melanchtons og Butzers
kölniske kirkeordning fra 1543.
Liturgisk, den del af pastoralteologien, som behandler
liturgiens (s. d.) former.
Litzmann, Bert h old (1857—), t. dramaturg og
litteraturhistoriker, fra 1892 professor i Bonn. L.
begyndte 1890 udgivelsen af sine «Theatralische
Forschungen», som indlededes med en monografi over
skuespilleren Friedrich Ludwig Schröder, og hvoraf indtil
nu (1911) ca. 20 bind er udkommet. 1894 udsendte han
«Das deutsche Drama in den litterarischen Bewegungen
der Gegenwart» og i tilslutning hertil «Ibsens Dramen»
(1901). Af hans øvrige skrifter kan nævnes «Goethes
Lyrik» (1903) og «Goethes Faust; eine Erläuterung» (1905).
Liukiuøerne, se Riukiuøerne.
Liutprand. 1. Langobardernes konge (712—744),
erobrede Ravenna og bistod Karl Martel (s. d.) i hans
kamp mod araberne. — 2. Biskop og historieskriver (f. ca.
922, nævnes sidste gang 969), af langobardisk æt. Vokste
op ved hoffet i Pavia; senere drog han til Tyskland,
hvorfra han fulgte keiser Otto I paa hans tog til Italien
og blev biskop af Gremona. Et par gange begav han
sig som sendemand til Konstantinopel, af hvis hof han
har leveret en ondskabsfuld satirisk skildring. Gjennem
den af ham forfattede historie i seks bøger, som gaar
fra 886—949, faar man et værdifuldt kjendskab til hans
samtids tænkemaade, politiske og sociale tilstande.
Liv er indbegrebet af de egenskaber, som i sin
almindelighed udmerker alle de som organismer betegnede
naturlegemer og adskiller dem fra uorganiske legemer.
Disse egenskaber kan indordnes i fire grupper:
irritabilitet, bevægelse, ernæring og forplantning. Liv er
uløselig knyttet til cellernes protoplasma (se G e 11 e).
Livadia’, paa sydkysten af halvøen Krim (Sortehavet),
5 km. vest for badestedet Jalta, tilhører den russiske
keiser, som her har bygget to slotte i de herligste
naturomgivelser. Hele omegnen af L. er et
yndlingsopholds-sted for det russiske aristokrati i høstsæsonen.
Livadia (Lebadeia), by i Mellem-Grækenland, nomos
Bøotien, ved foden af Helikon, v. f. Kopaissjøen; 6271
indb. (1896). L. har bomuldsspinderier. Li va di en
kaldtes tidligere den del af Grækenland, der laa mellem
Thessalien og Epirus i nord og bugten ved Korinth i syd.
Livbaad, en baad, særlig bestemt til brug i oprørt
sjø. Er som regel forsynet med luftkasser eller andre
flydemidler, der bærer baaden oppe, om den fyldes af
vand. I den norske sjødygtighedslov findes særlige
forskrifter for, hvordan skibes 1. skal være udstyret.
Livbelte, et med kork el. a. letflydende stof fyldt helte
med saa stor opdrift, at det kan bære en voksen person.
Livegenskab, en mildere form for slaveri. En stor
del af Europas befolkning levede i middelalderen og
delvis langt senere i 1. (Se ogsaa Slaveri, Trælle etc.)
Livensz, Jan, se Lievens.
Liver, det folk, som Livland har faaet sit navn efter.
Besiegtet med kvæner (finner) og ester m. fl. I Livland
er 1. nu uddød, gaaet op i den lettiske og estniske
befolkning. Derimod findes der endnu ca. 2000 1. paa
den nordligste del af Kurlands kyst. Deres sprog er
sterkt opblandet med lettisk; halvparten af ordforraadet
er af lettisk oprindelse. Det er ikke sandsynlig, at 1.
ruban ® m, (ordens^baand.
rubané (?) baandagiig, canon
r. baandløb.
rubaner ® sy baand i, paa.
rubanerie (f) f, baandhandel,
-fabrikation.
rubanier (f) m, baandhandler,
-væver. industrie (f) r.ère
baandindustri.
rubank — ® Rauhbank f - (e)
jointer, jointing plane - ®
varlope f.
rubarbe ® f, se rhubarbe,
rubbe — (t) reiben, schrubben
~ © rub, scrub - ® frotter.
rubber (i kort) — (Î) Rubber m
- © rubber - ® rob(re), robber m.
rubber @ gnider ; gnide-,
skureredskab ; grovfil ; hvæssesten ;
sarkasme, glose; rubber (whist). (In-
dia) r. viskelæder, medical r.
frottér-, badehaandklæde.
rubbish © affald; juks; grus.
rubbishy © værdiløs, daarlig.
rubble © stenbrokker,
rullestene; usorteret kli.
rubble-stone © stenbrokker;
(geol.) graavakke.
rubble-wall, -work ©
cyklo-pisk mur.
rubbly © fuld af rullestene.
Rübe ® f, næpe, roe. gelbe
R. gulerod. rote R. rødbet(e).
einem ein Rübchen schaben
pege fingre ad en.
rubéfaction ® f, rødhed.
rubéfier (se) gjøre (blive)
rød, irritere(s), inflammeres.
rubel — ® Rubel m ~ © ruble
- ® rouble ra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
