Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Locatelli ... - Ordbøgerne: R - ruelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231 Lockyer
rufferi—rugbrød
venstre. Indtraadte 1873 i redaktionen af Rappel».
1886—87 minister for de offentlige arbeider, 1895—96
og 1898—99 marineminister med mange reformer, 1902
—05 kammerets vicepræsident. Trak sig 1909 tilbage
fra politiken. Omfangsrig og forskjelligartet
forfattervirksomhed.
Lockyer [lå’kjd], Joseph Norman (1836—), eng.
astronom, opr. ministeriel embedsmand, derefter professor
i fysisk astronomi ved Royal college of science,
opfandt 1868 samtidig med den franske astronom Janssen
metoden til at studere solprotuberanser ogsaa udenfor
solformørkelser, en meget betydningsfuld opdagelse; har
ledet en række astronomiske ekspeditioner og udfoldet
en stor litterær virksomhed især paa spektralanalysens
omraade og var 1869 med at grundlægge det anseede
tidsskrift «Nature».
Lode, Le [lø-lå’kl], Schweiz, by i Neuchatel, i en
dal i Jura, 941 m. o. h., ved jernbanen, som fra La
Chaux de Fonds fører over grænsen (gjennem Gol des
Roches) til Frankrige; 13 000 indb. Urmagerskole. Her
grundlagde smeden Daniel Jean Richard fra La Sagne
1705 det schweiziske urmageri. L. leverer især kronometre.
LÖCO (lat.), paa stedet, istedetfor; 1. citato (1. c.)
eller 1. laudato (1. 1.), paa det anførte sted; 1. sigilli
(1. s.), paa seglets plads (betegnelse for seglets plads i
originale eller afskrevne dokumenter); in 1., paa stedet,
paa rette sted. — L. betegner i noteskrift, at en tidligere
anført oktavforhøielse (8va all’ octava) skal ophøre og
noten altsaa have sin sedvanlige tonehøide.
Locu^sta, locustTdæ, se Græshopper.
Lod, ældre handels-, post- og toldvegt i skandinaviske
og tyske lande samt russiske Østersjøprovinser, —
pund, omkring 14—16 gram, i Norge = 15.566 gram,
som guld- og sølvvegt i Norge = 14.6246 gram.
Lod, apparat til bestemmelse af havets dybde og
havbundens beskaffenhed. For dybder op til 30 m. bruges
-Lodge
232
Lod: Under lodning.
haandlod, vegt op til 12 kg., for dybder op til 300 m.
bruges dyblod, vegt op til 30 kg. Haandlod og
dyblod er begge af bly, svagt koniske, med en forsænkning
i bundfladen til at fylde talg i for bundprøver. De
tilhørende lod li ner, af taugverk, eller for nøiagtigere
arbeide af elektrisk kabel, er inddelt i meter eller i
favne. Til større dybder end 300 m. bruges forskjellige
konstruktioner af lod, hvoraf flere har det fælles, at den
egentlige vegt udløses, idet loddet tager bunden og derved
letter indhalingen af linen, medens bundprøven tages
ved hjælp af en i bunden udhulet cylinder med ventil.
Ved lodskud forstaaes enten selve lodningen, at tage
et lodskud, eller det ved lodningen fundne resultat.
Medens man ved de ovennævnte 1. maa stoppe skibets
fart, da lodlinen maa vise ret op og ned, idet 1. tager
bunden (dybden bestemmes ved længden af linen), saa
er der ogsaa konstrueret lod, loddemaskiner, hvor
dybden bestemmes paa indirekte maade^ ved vandets tryk,
Mariottes lov o. a. (Sir William Thomsons L, Wigzell’s 1 ,
Glausens 1,, o. fl.). — L. er i navigationen et vigtigt
hjælpemiddel for en sikker navigering. Ved seilads langs
en kyst, og naar man nærmer sig land, er 1. ofte det
eneste, man har at stole paa. Til stedsbestemmelse kan
ogsaa 1. benyttes; men da vil i almindelighed kræves
en lodskudsrække, som giver en terrestrisk stedlinje.
Lodalsbræen, vakker arm af Jostedalsbræen, skyder
sig fra Lodalskaapa mod s.ø. mellem steiie fjeldvægge
nedover i en sidedal øverst i Jostedalen. Over L. fører
en fra gammelt af adskillig benyttet bræovergang mellem
de indre Nordfjordsbygder Stryn og Loen og Jostedalen
i Sogn.
Lodalskaapa, 2079 m. høi, steil fjeldtop, der hæver
sig op over Jostedalsbræens hvide flade paa grænsen
mellem Sogn og Nordfjord. L., der ligger i den nordlige del
af Jostedalsbræen, er den høieste fjeldtop paa denne bræ.
Lodbrok (eg. «med lodden brok»), tilnavn til den
danske vikingehøvding Ragnar (s. d.).
Lodde (mallotiis villosus), fisk tilhørende en
underafdeling af laksefamilien. Bliver optil 20 cm. lang.
Ud-merker sig ved meget svag tandbevæbning og meget smaa
skjæl, som langs sidelinjen og paa siderne af bugen er
noget større. Hos hannen forlænges disse skjæl i
gydetiden og danner eiendommelige børsteagtige belter langs
kroppen (faks-L). L. lever i store stim langs
Nordishavet, fornemmelig omkring de grænser, hvor polarvand
og varmere sydligt vand mødes. Den opsøger om vaaren
og forsommeren kystbankerne for at gyde sin rogn, som
lægges paa bunden. Forekommer i nordlige Stillehav,
ved New-Foundland, Grønland, Island og det øvrige
nordlige Europas Ishavskyster. I Norge forekommer den
desuden i enkelte fjorde helt ned til Trøndelagen. L.s
stim forfølges som regel af vældige torskemasser, der
giver anledning til store fiskerier, eksempelvis «l.-fisket»
i Finmarken.
Lodève [lådév], by i det sydøstlige Frankrige, depart.
Hérault, ved foden af Gevennerne, 175 m. o. h.; 7395
indb. (1906). L. har klædesfabrik (3000 arbeidere) og
driver handel med træ, vin og farver.
Lodge [lå’dz], Henry Gabot (1850—), amer.
historiker, 1876 ansat ved Harvard-universitetet, 1886 medlem
af kongressen, 1893 af senatet; har foruden en del
biografier skrevet «Story of the revolution» (2 udg. 1903)
og «War with Spain» (1899).
Lodge [lå’dz], Sir Oliver Joseph (1851—), eng.
fysiker, 1881 professor i Liverpool, 1887 medlem af Royal
society, 1900 rektor ved Birminghams universitet, har
leveret fortræffelige arbeider over elektricitet og
magnetisme, navnlig om materiens forhold til lysæteren,
elektriske svingninger o. s. v.
Lodge [lå’dz], Thomas (omkr. 1558—1625), eng.
forfatter, studerede i Oxford, blev først jurist, saa soldat
og endelig læge, i hvilken egenskab han udgav adskillige
lærde skrifter. Som dramatisk forfatter tilhørte han
stitu(t)eur, entremetteur, proxénète;
pourvoyeur; maquereau,
maquignon m.
rufferi — (t) Kuppelei f ~ @
pimping, pandering - (f)
courtage, proxénétisme, maquerellage,
maquignonnage m.
rufferslte — ® Kupplerin
f-@ bawd, procuress — ® entre-
metteuse, proxénète, pourvoyeuse,
maquerelle f.
Rüf<f)i (t) f, fjeldskred,
ruffian g) brutal person; ban
dit, leiet morder; brutal, raa.
ruffianish (é) brutal, raa.
ruffianism @ raahed,
brutalitet; banditvæsen, færd.
ruffianly @banditrræ3sig, fræk,
dristig (som en bandit).
ruffle (e) folde, kruse, pibe;
bringe i uorden, forstyrre ; flagre ;
skurre; gjøre sig vigtig, sprade,
kro sig; (kruset) strimmel, krøs;
kruset mansjet; dæmpet
hvirvel-(slag) ; forstyrrelse, ophidselse.
Rufname ® m, fornavn,
rufous rødlig, brunrød.
ruft (e) (med.) opstød.
Rufweite (t) f, praiehold.
rug - ® Roggen m - @ rye
- ® seigle m.
rug @ smaaragget uldtøi, rye;
grovt teppe; raggematte; plæd;
trække, rykke; rive til sig; plyndre.
rugaks - ® Roggenähre f
-@ ear of rye - ® épi (m) de seigle,
rügbar (t) dadelværdig,
rugbrød — (t) Schwarzbrot,
Roggenbrot n — (ej rye-bread,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
