Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lodi ... - Ordbøgerne: R - rugde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Lodî—Lods
234
den gruppe af digtere, der blev Schakespeares
umiddelbare forgjængere. Hans mest bekjendte drama er en
historisk tragedie om Marius og Sulla: «The wounds of
Civil War». Fra hans fortælling «Rosalynde» tog
Shakespeare emnet til «As jou like it».
Lodi, by i Italien, prov. Milano, ved Adda, 20 730
indb. (1901). L. har vinavl og kvægdrift, cement-,
lervare- og uldindustri. — Her seirede 10 mai 1796
franskmændene under Bonaparte over østerrigerne.
Lodje, russisk elvefartøi. Benævnelsen 1. bruges
og-saa om de fartøier, hvorpaa russerne opkjøber fisk i
Finmarken.
Lodlinje, lodret eller vertikal linje, er den linje, som
en lodsnor angiver, naar den er ophængt i den ene ende,
mens loddet i den anden ende holder den stram.
Lodnebregne (woochia), smaa bregner med tæt
stillede blade, hvis sporehobe er omgivet af et sterkt fliget,
skaalformet slør. 1 Norge er iv. ilvensis alm. paa klipper.
Lodnegraes (holcus), fleraarige græs med to-blomstrede
smaa-aks i top. 1 Norge to arter : 1. Fløie\s-\.(h.lanatiis)^
et vakkert græs med rødlig, rig top og blødt flcielshaaret
paa alle dele. — 2. Blød-1. (h. mollis), som er meget
svagere haaret og har glat stængel undtagen ved knærne.
Lodning. Arbeidsstykker af samme eller forskjelligt
metal loddes sammen, idet man udfylder fugen mellem
dem med flydende metal af lavere smeltepunkt. Forat
1. skal lykkes, maa fugefladerne være rene, og det
flydende metal maa have saa sterk adhæsion til fugefladerne,
at det «væder» disse og ved haarrørsvirkning trænger
ind i og udfylder fugen. — Til 1. af zink, hvidblik og
galvaniseret jern samt undertiden kobber, messing og
smedejern anvendes som loddemateriale snellod (legering
af tin og bly). En sterkere 1. opnaaes ved hjælp af
slaglod (kobberlegering eller rent kobber), som anvendes
til de fleste 1. af messing, kobber, jern og ædle metaller.
L. af aluminium og støbejern lader sig ikke udføre paa
almindelig maade, da loddematerialet ikke vil hænge
ved fladerne, selv om disse er rene. L. med snellod
udføres ved, at man væder loddefugen med loddevand
(zink opløst i saltsyre) og paafører det smeltede metal
ved hjælp af en ophedet loddebolt af kobber. Ved 1.
med slaglod maa arbeidsstykkerne opvarmes direkte,
efterat. der paa loddefugen er anbragt foruden
loddematerialet noget boraks eller andet flussmiddel. Ved
opvarmningen smelter boraksen og opløser de dannede
metaloksyder, saaledes at fugefladerne derved holdes
rene og kan forbinde sig med det smeltede slaglod.
Lodoïcëa sechellärum, palmeart, et 20—30 m. høit
træ med tyk stamme og 6 m. lange, vifteformede blade.
Den 1-frøede frugt kan veie indtil 25 kg. og er den
største træfrugt, som kjendes. Arten opdagedes 1749
paa Sechellerne, men frugterne var kjendt før, drevet
op paa kysterne af Ceylon og nærliggende øer og antoges
at være frugter af undersjøiske planter, «havkokos». I
hjemlandet anvendes bladene i ung tilstand som spise,
stammerne som bygningstømmer og de udvoksede blade
til tagtækning.
Lodret linje betyder for det første det samme som
lodlinje, vertikal linje. Men dernæst siger man om en
linje, at den er lodret paa en anden (eller paa et plan),
naar den danner en ret vinkel med denne (dette).
rugde-rugning
Lods. En af staten ansat person, som veileder
skibene under fart i 1.-farvand. Man skjelner mellem sjø-1.
og udlodsnings-1. Sjø-1. er pligtige til efter bedste
evne at holde udkig efter 1.-søgende fartøier og lodse
dem ind. Udlodsnings-1. har at udføre udlodsningerne
fra sine stationer og maa som regel ikke opsøge fartøier
for at lodse dem ind. L. ansættes i 23—45-aars alderen
efter en forudgaaende 1.-eksamen. Aldersgrænsen
fastsættes til 60 aar for sjø-1. og 65 aar for udlodsnings-1.
Naar 1.-aspiranten ansættes som 1., udfærdiges der et
l.-patent for ham. Under l.-tjeneste skal 1. bære 1.-skilt.
L.-stationer er steder paa kysten, hvor det fornødne
antal 1. holdes ansat. Ved hver l.-station eller for flere
l.-stationer under et er ansat en l.-o 1 d e r m a n d, som
fører det nærmere opsyn med 1. og lodsningen.
L.-older-mandens distrikt kaldes 1.-oldermandskab.
L.-oldermandskaberne samles i overlodsdistrikter, som
bestyres af over-1., ansat af kongen, dog ikke som
embedsmænd. L.-væsenets overbestyrelse sorterer under
forsvarsdepartementet. Paa de l.-skøiter, som sjø-1. benytter,
skal en dug i midten af storseilet være rød fra oven og
nedefter, og seilet ellers hvidt; desuden skal de agtenfor den
røde dug, i midten af storseilet, føre det nummer, som
over-1. bestemmer. Mindre, aabne l.-baade skal, foruden
den røde dug, agtenfor denne i midten af seilet føre
l.-older-mandskabets merke og l.s patentnummer. En l.-baad med
1. ombord skal føre et flag, l.-flag, delt i to lige store
horisontale striber, hvoraf den nederste er rød og den
øverste hvid. Et fartøi kan tilkalde 1. ved om dagen
at heise nationalflaget paa fortoppen eller ved at benytte
de i det internationale signalsystem vedtagne 1 -signaler.
Om natten kan 1. tilkaldes ved at vise et blaalys hvert
15 minut eller ved et klart, hvidt lys vist over rælingen
med korte eller hyppige mellemrum i omtrent et minut
ad gangen. Naar 1. er kommet ombord i et fartøi, skal
han lade heise det ovennævnte hvide og røde flag, 1.-flaget,
der hvor det er bedst synlig paa fartøiet. Gjør flere
fartøier for indgaaende signal efter 1., skal 1. først søge
det nærmeste fartøi, medmindre han ser noget andet
fartøi at være i overhængende fare, i hvilket tilfælde han
først skal søge dette. Fartøier, som kommer fra eller
gaar til udlandet, er pligtige til at erlægge l.-penge, det er
indseilingspenge eller udseilingspenge og milepenge, enten
1. benyttes eller ikke, l.-pligt. L.-pengene beregnes
efter lovbestemte takster. Fritaget for l.-pligt er fartøier
under 30 netto-registertons, fartøier, som driver fiske
eller anden fangst paa havet her fra riget, naar de er
under 130 netto-registertons, krigsfartøier, lystfartøier og
fartøier i fragtfart bestemt for udlandet, naar de kun
søger havn for at forsyne sig med skibsprovisioner eller
kul, paa- eller afmønstre mandskaber eller sætte syge i
land. Norske fartøier i fart mellem norske havne er
ikke 1.-pligtige. Ombord i disse fartøier benyttes
kjendt-mænd (s. d.}. Et havnestyre kan ved beslutning, der for
at blive gyldig maa vedtages af kommunestyret og
stadfæstes af kongen, bestemme, at der til fartøi af mindst
50 tons drægtighed inden havnen skal benyttes havne-1.
Havne-1. ansættes og afskediges af havnestyret
(havneloven af 10 juni 1894). Det norske 1.-væsen blev ordnet
af kapteinløitnant Gabriel Christiansen, som havde tjent
under Tordenskjold. Bestemmelser om lodsning af kgl.
brown bread — (f) pain (m) de
seigle, pain noir.
rugde - ® Waldschnepfe f
-@ woodcock - (D bécasse t’.
rugdetræk — (t) Schnepfenzug
m - @ cock shoot — ® vol (m)
de bécasses.
ruge - (t) brüten (ogs. fig.), auf
Eiern sitzen; (mørke) ruhen (auf)
— © brood (ogs. fig.), hatch - ®
(paa, over, ogs. fig.) couver, (fig.
ogs.) méditer sur; (bedække) couvrir.
Rüge ® f, irettesættelse, dadel.
Rügegericht ® n, politiret,
politikammer,
rugehøne — (t) Bruthenne,
Glucke f - © brooding hen — (f)
(poule) couveuse f.
rugemaskine — ® Brutma-
schine f — @ hatching, machine,
incubator — (f) couvoir m.
rügen ® dadie, irettesætte;
straffe.
Rugen © Rügen.
Rügesache ® f, politisag,
rugged © ru, ujevn; knortet;
kuperet; bustet; barsk; (amerik.)
kraftig, robust.
rugging © plyschteppestof,
plædstof.
rugine © & (f) f, (kirurg.) ben-,
tandfil.
ruginer ® file, skrabe (tænder),
rugir ® brøle (løve o. L); hyle.
rugissement ® m, brøl(en).
rugning — ® Brüten n — ©
brooding osv., (process of)
incubation - ® couvaison f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
