Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lofoten og Vesteraalen fogderi ... - Ordbøgerne: R - ruler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
rum—rumination
gjort forsøg paa at befri ham, men ogsaa i videre kredse,
[Litt.: Biogr.af Wergeland, Skr. bd. 8, og H. J. Næss (1892) J
Lofthus, Olav (1847—94), n. journalist, f. i
Ullensvang, udeksamineret fra Stord seminar 1868 og gik efter
nogle aars lærervirksomhed over til journalistiken. Fra
1872 til sin død redigerede han «Bergens tidende», som
under hans ledelse blev et af de bet^^deligste
venstre-organer. L. var en ivrig maalmand og sterkt
nationalsindet. Han var bl. a. formand i Bergens
folkevæbnings-samlag 1875—89 og deltog i oprettelsen af Bergens
venstreforening. L.s digte, mest leilighedsarbeider, blev udgivet
efter hans død af Bolette C. Pavels Larsen (1894).
Lofthus, dampskibsanløbssted med post og telegraf
paa østsiden af Sørfjorden, nær dens munding,
Ullensvang herred, Hardanger. L. er et af indre Hardangers
vakreste steder med frodig vegetation og store frugthaver,
høie sneklædte fjelde og fossende elve. Hotel.
Loftus [lö’ftds], Augustus William Frederick
Spencer, lord (1817 -1904), eng. diplomat, indtraadte
1837 i karrièren, 1858 gesandt i Wien, 1860 i Berlin, 1862
i München, 1866 atter i Berlin, hvor han spillede en
betydelig rolle, og 1871—79 i St. Petersburg. 1879—85
guvernør i Ny Syd-Wales. Efter at være traadt tilbage
til privatlivet udgav L. «The diplomatic reminiscences of
Lord A. L. 1837—79» (1892—94, 4 bd.). I uddrag
over-sat af Elisabeth Schøyen (Kbh. 1893).
Lofö(n), 0 i Sverige i det østlige hjørne af Mälaren.
I den østlige del af øen ligger Drottningholm slot (s. d.).
I vest skiller Lambarfjärden L. fra Svartsjölandet.
Log, apparat til at bestemme skibets fart, d. v. s.
antal kvartmil i timen. Den alm. haand-1. bestaar af
l.-line med flyndre, l.-rul og l.-glas. L.-flyndren
Lofthus—Logari’tmen
240
Haandlog.
er en sektor af træ, som langs buen er beslaaet med
saa meget bly, at den flyder lodret. Til 1.-flyndren er
linen fæstet med tregrenet hanefod, tre korte stykker
line, som løber sammen i et punkt. L.-lin en er
inddelt i knob eller knoblængder, hvis længde er afhængig
af den ved 1.-glasset (et sandur) bestemte tid. L.-glassets
udløbstid gjøres lig 30 sek. (28 sek.) eller 15 sek. (14
sek.). Knobens længde bestemmes saaledes, at «antal
knob i loggetiden bliver lig antal kartmil i timen». For
et 30 sek.s glas er knoblængden bestemt ved ligningen
(1 t.) 3600 sek. : 1852 m. (1 kvm.) == 30 sek. : x m.
Knob-længden bliver her 15.4 m. Paa linen afsættes imidlertid
ikke denne teoretiske knoblængde, men man gjør et
Slæbelog,
erfaringsmæssig fradrag, fra 5 til 8 pct., af den teoretiske
knoblængde, paa grund af flyndrens med slæbning
som følge af stramning i linen o. a. For at formindske
medslæbningen søger man at bringe flyndren klar af
kjølvandet og begynder ikke knobinddelingen ved
flyndren, men giver linen en saakaldt forløber, som
gjøres saa lang som skibets længde mellem stævnene.
Halikebretlog.
Under navnet paten t-1. gaar forskjellige apparater, som
enten bestemmer skibets fart eller ogsaa skibets udseilede
distance. Den mest benyttede patent-1. bestaar af en
line med skruepropeller, som slæbes agterud. Propellens
omdreininger, som vil variere med farten, overføres paa
et tælleverk anbragt paa rækken. Saavel haand-1. som
patent-1. giver kun farten eller distancen gjennem vandet.
Logan [logdn], S i r W i 11 i a m E d m o n d (1798—1875),
canadisk geolog, fra 1843—71 chef for Canadas
geologiske undersøgelse, udgav 1862 en oversigt over Canadas
geologi, «Report of progress of the geological survey of
Ganada», og et geologisk kart over Canada (London
1869, 8 blade).
Logan [logdn], M t., fjeldtop i det nordvestlige Canada,
ved grænsen af Alaska, 60^ 2 ° n. br., lige ved Eliasfjeldet
(s.d.), 5948 m., før anseet som Nordamerikas høieste fjeld.
Logansport [légdnspådt], by i de Forenede stater,
Indiana, 110 km. nord for Indianapolis; 16 730 indb.
(1908). Knudepunkt for mange kanaler og jernbaner.
Logari^tmen (mat.) til et positivt tal betyder i den
elementære matematik den potenseksponent, som et
bestemt positivt tal (grundtallet, basis) maa ophøies til
for at give det første tal (numerus). Er saaledes g^ = a,
saa er x 1. til a med g som grundtal; dette betegnes
o; = logga. L. anvendes til at lette talregninger. L. til
et produkt er nemlig lig summen af faktorernes 1., 1. til
en brøk er diff’erensen mellem tællerens og nævnerens 1.,
1. til en potens er rodens 1. multipliceret med eksponenten,
1. til en rodstørrelse er radikandens 1. divideret med
rodekbponenten. Skal man derfor f. eks. beregne |/ 456,
finder man i en l.-tabel (se nedenf.) 1. til 456, dividerer
denne med 7 og søger endelig i tabellen det tal (numerus),
som har en 1. lig den fundne kvotient. Man reducerer
saaledes multiplikation til addition, division til
subtraktion, potensering til multiplikation, roduddragning til
division, I praksis bruger man 1., som har 10 til
grundtal, briggs’ske L, kaldt saa efter englænderen Briggs
(briggiske, som ofte høres, er galt); man betegner dem
(afdelt) compartment; (i pult, hylde)
pigeon-hole; (lufttomt r.) a vacuum
— ® espace; (mellem-) intervalle ;
(værelse) chambre f; (i æske, skuf
o. 1) compartiment m; case f;
(lufttomt) vide m.
rum (brændevin) — (t) Rum m
— @ rum — (f) rhum m.
rum (adj) — (t) ofïen(e See);
ge-raum(e Zeit); raum(er Wind) — @
(in the) open (sea); (a) good (while)
— (D (i r. sjø) au large, en pleine
mer; (en r, tid) longtemps. Se ogs,
rummelig.
rum @ (slang) rar, snurrig;
rum (brændevin).
rumb (f) m, kompasstreg,
rumble (e) tjenersæde paa vogn;
rumle(n), bulder ; drøne, buldre.
rumbumptious (g) kry, hoven
= rumbustious,
rumen ® m, vom,
rumeur ® f, summing, larm,
støi ; knurring, misnøie, uro; rygte,
la r. république den offentlige
mening.
rumfang — ® Kubik-,
Rauminhalt m — capacity, volume
— (^ volume m.
rumforhold — ® Raum
Verhältnis n — (g) proportion — (f)
dimensions f pl.
ruminant (g) & (f) (m),
drøvtyggende ; drøvtygger.
ruminate (e), ruminer (g jorte,
tygge drøv (paa); gruble (over),
rumination (ê) & (î) f, jorting,
drøvtygning; grublen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
