Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Logaritmetabel ... - Ordbøgerne: R - rumle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Logari^tmetabel—Logografer
242
umle—Rumpelei
ved log istedetfor eg. log^,j. Tallet 345.6 kan skrives
3.456. 10^ dets 1. er derfor = log 3.456 + 2. Tallet
0.003456 kan skrives 3.456 : 10^ dets 1. er derfor =
log 3.456 — 3. L. til et hvilketsomhelst tal i det briggs’ske
system er altsaa lik 1. til det tal, hvis værdi ligger
mellem 1 og 10, og som skrives med de samme sifre (1. til
dette tal kaldes mantissen), pins et positivt eller
negativt helt tal (k a r a k t e r i s t i k e n) ; mantissen er altid en
positiv, egte (decimal)brøk. L.-tabellerne behøver derfor
ikke at give andet end den mantisse, som svarer til de
forskjellige sifferfølger, idet mantissen ikke afhænger af
decimalkommaets plads, og karakteristiken let findes.
Den her givne definition af 1. var ikke den oprindelige.
Den blev først koncist formet ved midten af 18 aarh.
og har først trængt helt igjennem i løbet af 19 aarh.
Oprindelig gik man ud fra en geometrisk og en
aritmetisk række, hvis led i rækkefølge svarede til hinanden;
den geometriske række var tallene (numeri), den
aritmetiske 1. Noget grundtal var der ikke tale om. Denne
grundtanke kan forfølges tilbage helt til Archimedes; den
omtales stadig af 15 og 16 aarh.s matematikere. Den
første tabel blev beregnet af Jost Bürgi (1552—1632/33);
men John Napier (el. Neper, 1550—^1617) kom ham i
forkjøbet med udgivelsen (1614). Briggs udgav 1617 og
1624 dekadiske 1.-tabeller. Senere er der udviklet nye
metoder til beregning af 1. med et hvilketsomhelst
grundtal. Man benytter konvergerende rækkeudviklinger, idet
man lægger til grund de saakaldte naturlige 1., hvis
grundtal er et transcendent tal 2.71828 . . som betegnes
med e. De naturlige 1. kaldes ofte, men urigtig,
napier-ske 1.; disse 1. falder ikke sammen. I funktionslæren
behandles 1. til et hvilketsomhelst (ikke bare positive)
tal; 1. har her uendelig mange værdier.
Logari’tmetabel, se Logaritme.
Logari’tmisk dekrement, se Dekrement.
Logari’tmisk linje (mat.) er en kurve, som i
retvinklede koordinater har ligningen x ~ log y.
Logari’tmisk spiral (mat.) er en kurve, som i
polarkoordinater har ligningen r = aT. Den fjerner sig fra og
nærmer sig til polen i talløse vindinger. Vinkelen mellem
radius vector og tangenten er for alle punkter den samme.
Logau, Friedrich, friherre von (1604—55), t. digter,
tilhører som digter «den første schlesiske skole» og blev
1648 medlem af Die fruchtbringende Gesellschaft. Han
udgav 1638 det første hundrede af sine «Teutsche
Reimensprüche Salomons von Golaw», og 1654 udkom den
fuldstændige udgave «Sinngetichte drey tausend». Hans
epigrammer hører baade ved sit indhold og sin
sprogform til det værdifuldeste i det 17 aarh.s tyske litteratur,
og de aabenbarer sin forfatter som et tungsindigt, ofte
bittert, men helt igjennem fornemt og sympatisk
menneske. Lessing fremdrog ham af forglemmelsen ved sin
udgave af 1759. En samlet udgave af L.s «Sinngedichte»
besørgedes af Eitner 1870.
Logaødiske (græ.) versemaal er saadanne, i hvilke
daktylisk og trokæisk rytme skifter (f. eks. sapphiske,
adoniske og glykoniske vers).
Logbog, dagbog, i hvilken indføres vindretning og
styrke, styret kurs, drift og deviation, beholden kurs,
distance, bestikkets bredde og længde, observeret bredde
Og længde, veirforhold, naar lods kommer ombord eller
gaar fra borde, af- og tilgang af mandskab og alle de
hændelser i havn og sjø, som kan være af interesse for
alle i skibet interesserede parter. L. skal føres af
skibsføreren eller af styrmanden under skibsførerens tilsyn
og medansvar.
Loge [losd] (fr., ital. loggia) bruges mest om et afdelt
mindre rum’med siddepladse i et teaters tilskuerrum;
1. er gjerne ordnet i rækker langs salens vægge, ofte i
flere etager. Balkon og galleri har ikke de skillevægge,
som opdeler siddepladsene gruppevis og derved skaber
den afgrænsede 1. I udtryk som portnerloge er det
karakteristiske ved 1., at rummet er lidet og med udsigt
i bestemt retning.
Loggia [lå’ddza] (lat.) er en overdækket og til siden
aaben buegang langs en bygnings sider, gjerne i nederste
etage, meget benyttet i ældre italiensk arkitektur.
Gaards-rum i klostre, slotte, offentlige bygninger samt plidse
og torve omgives ikke sjelden af 1.
Logihuse/"/osi’-y, betegnelse for gjestgiverier eller
herberger af tarveligere slags, gjerne indrettet for at huse
flere personer i samme, ofte trange rum, i tidligere tider
undertiden endog i samme seng. I middelalderen og
saalænge klostrene bestod, drog disse (og dette var
tilfældet ogsaa i de nordiske lande) omsorg for de reisende.
Senere tyede man i Norge til prestegaardene paa landet
for at finde husly, og paa de vigtigste fjeldovergange
blev efter offentlig foranstaltning oprettet «fjeldstuer» (s.d.).
I byerne blev det fra begyndelsen af 17 aarh. en
forretning at holde kro eller 1. 1 Bergen fandtes i 1623
ikke mindre end 400 kroer og kipper, men natteherberger
var sjeldne. I Kra. fandtes endnu i 1647 intet
ordentligt 1. De, som vilde nedsætte sig i Kra. som gjestgivere,
fik tilsagn om eneret for sin bedrift, store skattelettelser
og andre fordele. Endnu 1730 fremkom fra Kra.
autoriteter klage over hotelnød. Derimod fandtes i forstæderne
Vaterland og Piperviken allerede i byens første tider
adskillige simplere bevertningssteder og 1. [Litt. : Troels
Lund, «Dagligt liv i Norden i 16 aarh.», bd. I; A. Collett,
«Gamle Christiania-billeder».]
Logi’k betyder i videste forstand det samme som
erkjendelseslære eller læren om videnskabelig forsknings
principer og metoder i det hele og deres gyldighed i
erfaringsverdenen, i snævrere forstand betyder 1. læren
om begreb, dom og slutning, d. e. om de rigtige
tænke-former. Denne sidste, der ogsaa kaldes formel 1., kan
fremstilles paa to forskjellige maader, idet man enten
lægger begrebernes omfang eller deres indhold til grund
for dommenes formulering.
Logisk, stemmende med logiken (s. d.), fornuftig.
Logiskib [losi’-J, et skib, som paa grund af, at det ikke
længere er tjenligt som krigsskib eller som sjøgaaende
øvelsesskib, er delvis ombygget til en flydende kaserne,
hvor udskrevne sjøvernepligtige gives kost og ophold.
Logna, d. e. den stiltflydende, bielv til Mandalselven,
udspringer paa Sætersdalsheierne, flyder i sydlig retning
og falder ved Aaseral kirke ud i Ørsvandet, søndenfor
Ørsvandet benævnes den Mandalselven. L. er fiskerig;
den danner flere mindre vande, hvoriblandt det 2.45 km.^
store Logna vand.
Logogräfer (græ., prosaforfattere eller taleskrivere)
kaldtes gjerne de ældste græske historieskrivere (før
rumle (i maven) — (t) knurren
- © rumble - ® gronder.
rummage @ visitation, grundigt
eftersyn, rumstering; visitere,
gjen-nemsøge, kaie op i, rumstere (i);
se nøie, søge.
rumme — (t) fassen, halten,
aufnehmen ~ (e) contain, hold —
® (con)tenir, renfermer; avoir de
la place pour; (indbefatte)
comprendre.
Rummel (t) m, skrammel, kram,
skrab.
Rummelei ® f, skrab, kram;
rammel, bulder.
rummelig — ® geräumig - (e)
roomy, spacious, capacious — (f)
spacieux, ample; large.
rummelighed — (t) Geräumig-
keit f — @ roominess,
spaciousness, capaciousness; — ® spaciosité,
ampleur; largeur f.
rummeln ® ramle, rumle,
buldre.
Rumor® m, støi, bulder, larm.
rumoren ® larme, støie, buldre,
rumour (e) rygte; udsprede,
sætte ud.
rump @ korsben, -ryg, lænd;
gump (paa fugl).
rump @ fold, krøl; (til)krølle,
pjuske.
rumpe — ® der Hintere m;
Gesäss n; Arsch, Steiss m — @
rump, breech, bottom, bum,
backside, arse, posterios pi - ®
derrière, cul m.
Rumpelei ® f,skrammel,bulder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
