Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokalbatteri ... - Ordbøgerne: R - runagate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Lokalbatteri—Lokomotiv
246
Lokâlbatterï leverer, i telegrafstationer med relais,
strøm til stationens eget moresapparat. Se Telegrafi.
Lokale (lat.), plads, sted, rum i en b3^gning, sal.
Lokalisere, stedfæste, begrænse, anvise plads;
bearbeide et litterært arbeide, saa det passer med de
stedlige forhold; lokaliseret, stedfæstet, stedkjendt.
Lokalstrøm kaldes den strøm, som leveres af
lokalbatteriet (s. d.).
Lo’kativ (gramm.), den bøiningsform af nomen (især
benyttet i ældre indogermanske sprog, f. eks. sanskrit,
men ogsaa i ugriske, f. eks. finsk), som betegner væren
paa et sted (i latin afløst dels af ablativ, dels af genitiv).
Loke, en i den norrøne mytologiske digtning meget
hyppig optrædende gudeskikkelse. Han skildres næsten
altid som listig og ondskabsfuld. Undertiden er hans
list til hjælp for guderne (f. eks. i fortællingen om,
hvorledes Thor gjenvinder sin hammer). I andre fortællinger
er hans ondskabsfuldhed det fremherskende træk. Det
er saaledes ham, der volder Balders død og er skyld i,
at Balder ikke bliver udløst fra Hel. Der er en
fortælling om, hvorledes L. tilsidst bliver grebet af guderne
og bundet over tre store stene, og her ligger han lænket
til verdens undergang. L.s slegtninge skildres som
troldagtige paa hustruen Sigyn nær. L. er fader til uhyrerne
Fenrisulven og Midgardsormen samt til dødsrigets
herskerinde Hel^^Undertiden viser fortællingerne om L.
paa.-virkning"7ra keltiske eventyrmotiver. Sandsynligvis er
der ogsaa nogen indflydelse fra kristne
Luciferforestillinger, og ifølge Sophus Bugge skyldes navnet en
forkortelse for «Lukifer». Vanskeligt at klare er L.s for
hold til det i nyere nordisk folketro forekommende
overnaturlige væsen «Lokke». I Syd-Norge og Sverige er
Lokke arneildens vætte. I Danmark opfattes han som
luftflimmer. [Litt.: Bugge, «Studier over de nordiske
gude- og heltesagn»; Paul, «Grundriss der germanischen
Philologie>; v. der Leyen, «Die Götter und Göttersage der
Germanen«Danske studier» (1908—10).]
Lokëren, by i Belgien, prov. Øst-Flandern, ved den
kanaliserede Durme, bielv til Scheide; 21869 indb. (1904).
L. har adskillige fabriker og driver betydelig handel med
korn, lin, kvæg og kaninskind.
Lokk kaldes den musikalske kalden paa dyrene, dels
ved instrument (horn, lur), dels ved sang. Til 1. haves
tekster, ofte bestaaende af dyrenes navne, derfor ku-1.,
gjete-1. o. s. V., og naar huldren kalder, er det huldre-1.
[Litt.: Støylen, «Norske barnerim og leikar».]
Lokkier, se Barselflod.
Lokoja, Vest-Afrika, viglig by i Brit. Nord-Nigeria
(prov. Kabba) ved Nigers og Benues sammenløb.
Militært hovedkvarter og handelscentrum.
Lokomobil, betegnelse for en dampmaskine og
tilhørende kjedel anbragt paa et vognunderstel, saa det
hele kan flyttes fra sted til sted. Kjedelen er en 1.-kjedel
(se Damp kjedel), og dampmaskinen har enten én
cylinder eller er en tvillingmaskine eller en
totrins-maskine, som ved et sadelformigt stativ er fastboltet i
liggende stilling ovenpaa kjedelen (se Dampmaskinen).
Arbeidsafledningen foregaar ved rem. L, udføres i
forskjellige størrelser (mest mellem 10 og 20 hk.) og
anvendes meget paa landet, som motor for treskeverk o. 1.
L. benyttes ogsaa som betegnelse for en benzin- eller
runagate—rundbuestil
petroleumsmotor paa vognunderstel. I dette tilfælde
udføres ofte den øvre del af understellet, som en slæde,
den nedre del som vogn, saa at motoren, naar vognen
fjernes, kan transporteres paa slæden ved vinterføre.
Benzin- eller petroleums 1. anvendes nu meget, da de er
økonomiske i drift og lette at transportere.
Lokomotiv er en paa hjul anbragt motor, der kan
løbe paa skinner og medføre et vogntog. I almindelighed
er l.s motor en dampmaskine. For grubebaner o. 1.
anvendes undertiden komprimeret luft istedetfor damp,
og der anvendes ogsaa undertiden saakaldte
eksplosions-motorer, ligesom der nu i en kortere aarrække er bygget
en del 1. drevet med elektriske motorer. Den rent
overveiende del af jordens jernbaner benytter imidlertid
damp-1. I begyndelsen af forrige aarh. gjordes der af
forskjellige opfindere enkelte mere eller mindre
mangelfulde damp-1., indtil det endelig i 1829 lykkedes Robert
Stephenson at frembringe et 1., som ved en konkurrance
ved Bainhill paa Liverpool—Manchester-banen om en
præmie paa £ 500 seirede paa en aldeles overlegen
maade, idet det tilbagelagde 24 km. i timen med den
fastsatte togvegt og 50 km. i timen uden tog. Dette 1.,
som bar navnet «Rocket», var i sine grundtræk af den
samme bygningsmaade, som anvendes den dag idag.
«Rockets» overlegenhed skyldtes i første række
anvendelsen af spilddampen til frembringelse af kunstig træk
i skorstenen, hvorved der frembragtes en meget rask
forbrænding af kullene, og dernæst den anvendte
kjedel-konstruktion med et stort antal rør, hvorigjennem
forbrændingsprodukterne førtes fra risten til skorstenen.
Idet vandet i kjedlen omgav disse rør, fik man derved
en meget stor hedeflade, som i forbindelse med den
kunstige træk kunde give en tilstrækkelig mængde damp.
Denne kjedel var opfundet af franskmanden Seguin.
Efter den epokegjørende sukces med «Rocket» i 1829
begyndte jernbanebygningen snart at skyde fart, først i
England og snart efter i andre lande, og 1. begyndte
meget snart at udvikles fra det primitive Rocket, der
kun veiede nogle faa tons, til stedse større maskiner, idet
selvfølgelig konstruktionen af alle detaljer samtidig
undergik en uafladelig forbedring. Denne udvikling paagaar
endnu i vore dage raskere end nogensinde. Den
væsentligste forbedring i l.s første tid var den af Robert
Stephenson i 1843 opfundne kulissestyring (s. d.). Helt
indtil henimod 1880 havde alle 1. almindelig
høitryks-maskine. En schweizer ved navn Mallet konstruerede
da et brugbart 1. med høi- og lavtryksmaskine, hvorved
dampen først ekspanderede i mindre cylindre og derpaa
ekspanderede videre i større cylindre, saakaldt
kom-poundmaskine. Et par aar senere udførtes 1. med
en høi- og en lavtrykcylinder paa en praktisk maade af
tyskeren von Borries og englænderen Worsdell, og denne
slags kompound-1. har vundet stor udbredelse paa grund
af den derved opnaaede kulbesparelse. I de alier seneste
aar er der imidlertid opnaaet en endnu større
kulbesparelse ved det af tyskeren Wilhelm Schmidt opfundne
damp-overhedningssystem, der nu meget alm. anvendes
ved nybygning af 1. Det forannævnte berømte lille
Rocket havde kun ét par drivhjul, der trykkede paa
skinnerne med ca. 3 tons vegt, og dette 1. kunde derfor
ikke præstere større trækkraft end ca. 500 kg., idet
(hard) gaa ham en høi gang. r.
down kaste overende; (sjøudtr.)
seile i sænk; rive ned paa; naa
helt frem til; (jagtudtr.) jage træt.
r. out støde (drive) ud; udstrække;
forfølge ud i konsekvenserne ; sætte
over styr = r. through, r. up
heise (flag); drive i veiret (paa
auktion); opkaste (batteri).
runagate ©flygtning, rømling;
renegat.
runaway @ flygtning, rømling,
desertør; (bort)rømt, bortløben;
løbsk, a r. match egteskab hvor
hun er blit bortført.
runcinate (e) høvlformig.
rund — (t) rund; (r.t) ogs. im
Kreise; (das ganze Jahr) hindurch
- (e) round - ® rond. Se ogs.
rundhaandet.
rund (t) rund; uden omsvøb,
ligefrem.
Rund 0 n (m), rundkreds,
rundagtig — (t) rundlich,
rûnd-lich - @ rotund(ish) - ® arrondi.
Rundbild ® n, panorama,
rundbrænder — ® Rund-
brenner m — (e) annular burner
— (D bec (m) rond.
rundbue — (t) Rundbogen m
— (g) perfect (Roman, semicircular)
arch, round head - ® plein-cintre
m.
rundbuestil — (t)
Rundbogenstil m - @ round (circular) style
(f) style (m) roman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
