Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokalbatteri ... - Ordbøgerne: R - runagate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
runddans—rundlich
drivhjulenes friktion mod skinnerne overvindes, saaledes
at hjulene glider og snurrer rundt til ingen nytte, hvis
de drives af maskinen med en større kraftudvikling
mod skinnerne end ca. en sjettedel af den vegt, hvormed
de trykker paa samme. Man lærte imidlertid meget
snart at øge trækkraften ved at forbinde flere hjul med
hinanden ved de saakaldte koblestænger, og ved derhos
at øge l.s vegt ved forøgelse af kjedlen og maskineriet
m. v. erholdt man en tilstrækkelig vegt paa drivhjulene.
Man opnaar paa den maade nu ofte en trækkraft af
10 000 kg. eller endog mere. L. bygges enten med den
nødvendige kul- og vandforsyning anbragt i beholdere
paa selve 1., de saakaldte tank 1. (benævnes i Tyskland
tender-1.), eller med de nævnte beholdere anbragt paa
en særskilt vogn, der kaldes tender og altid er
umiddelbart tilkoblet 1. Den sidste anordning er den alm.
for alle 1., der skal løbe over længere strækninger.
Der forefindes nutildags 1. i alle mulige størrelser lige
fra smaa tankmaskiner af 4 à 5 tons vegt for
fabrik-baner og op til kolosser, der med sin tender veier over
150 tons. De største 1. forefindes i almindelighed ved
baner med stor trafik og lange, bratte stigninger,
saa-som paa de over Alperne førende hovedlinjer. Navnlig
har man i Amerika indført store 1. paa enkelte baner.
Hurtigtogs 1. for hovedlinjer paa slettelandsbaner er
og-saa ofte meget store, fordi det svære arbeide, der skal
præsteres for at fremføre et tog med stor fart, kræves
en stor kjedel. De almindeligst forekommende 1 -typer
er følgende: 1. H urtigtogs-1., der har to eller tre
par sammenkoblede drivhjul med en diameter fra 1.7
til 2.3 m. og en vegt af indtil ca. 80 tons foruden
tenderen, der i fyldt tilstand veier indtil ca. 50 tons. 2.
Gods-L, der har fra tre til fem par koblede drivhjul
med diameter fra 1.0 til 1.5 m. og en vegt af indtil ca.
80 tons. Almindeligvis er deres størrelse ikke over 50
11 60 tons og den tilhørende tender af 30 à 40 tons vegt.
Undertiden bygges gods-1. som tank-1. 3. L for
persontog og blandede person- og godstog, der med hensyn
til bygningsmaade ligger mellem de forannævnte to typer
og i reglen ikke veier over ca. 60 tons. 4. Ranger-1.,
der som oftest har to eller tre par koblede hjul og
bygges som tank-1. med en vegt af 20 à 40 tons. Den
tilstedelige kjørehastighed er selvfølgelig meget forskjellig
for de forskjellige typer. Hurtigtogs-1. for de vigtigste
hovedlinjer i Europa og undtagelsesvis i de Forenede
stater konstrueres ikke sjelden for en ordinær
maksimalhastighed af ca. 120 km. i timen, og der er undertiden
foretaget prøvefarter med saadanne maskiner, hvorunder
der er opnaaet en fart af optil ca. 160 km. i timen,
en hastighed, som er større end ørnens, ja endog orkanens.
(Se pi. Lokomotiv.)
Lokomotïvstald er en bygning, hvori lokomotiver
hensættes efter endt dagstjeneste for at renses, eftersees,
underkastes smaa udbedringer og opfyres til ny tjeneste.
Ved de jernbanespor paa gulvet i 1., hvorpaa
lokomotiverne kjøres ind, er der gruber mellem skinnerne,
forat arbeiderne, de saak. lokomotivpudsere, bekvemt
kan komme under lokomotiverne. I vort klima maa 1.
holdes opvarmet om vinteren.
Lökri, oldtidsby i Italien, paa østkysten af det
nuværende Kalabrien, blev anlagt af græske lokrer 673 f. Kr.,
Lokomotïvstald—Lom
248
kom siden under Rom, gik under den anden puniske
krig over til karthagerne og blev 205 gjenerobret af
Scipio. Ruiner ved Cento lamerelle.
Lokris, to landskaber i det gamle Grækenland. Det
østlige L. laa paa kysten overfor Eubøa; det kaldtes
det Opuntiske L. efter byen Opus; dog hed dets vestlige
del ofte det Epiknemidiske L. Det vestlige L , rimeligvis
det oprindelige stammeland, laa nord for den Korinthiske
bugt mellem Ætolien og Fokis ; beboerne kaldtes de ozoliske
lokrer og havde byerne Amfissa og Naupaktos.
Loksundet, trangt sund mellem Tysnesøen og
fastlandet i øst, syd for Bergen. Gjennem L. gaar
damp-skibsleden mellem Bergen og Hardanger.
Lolland (Laaland), den tredjestørste af de danske øer,
1228 km.’^ 69 840 indb. I vest Nakskov fjord; i syd den
tidligere Rødby fjord, nu sluselukket, en indsjø; paa
nordsiden Sakskøbing fjord. Af Syd-L. ligger store
strækninger i havets niveau, lidt over eller endog ca. 2 m.
under, og har marsknatur. Nu vernes det lave land af
et havdige. Poppeltrær med risflettede hegn mellem
sig karakteriserer det lollandske landskab. Bakket, med
smaaskoge og smaasjøer, er egnen n.ø. f. Nakskov, hvor
L.s toppunkt ligger (Bavnehøi, 30 m.). I s.ø. mellem
Maribo og Nysted ligger en større sjøgruppe (Søndersjø,
9 km.^). L. er efter danske forhold skogrig, især mod
nord og øst (mest bøk med en del ek). Skogene hører
under herregaarde, af hvilke L. har over 40. Dyrkning
af hvede og sukkerroer. Store roesukkerfabriker ved
Nakskov, Maribo og Høibygaard. L. hører til Maribo
amt og L -Falsters stift. Største by Nakskov.
Lolland-Falsters stift, Danmark, 1789 km.^ 109 244
indb., omfatter Maribo amt og af Præstø amt øen Bogø.
Lolla’rder (eg. de, der priser Herren), et nederlandsk
kjetternavn fra 14 aarh., der overførtes paa den eng.
reformator Wyclifs tilhængere, baade paa de af ham
udsendte reiseprædikanter og paa den hele ved disse
fremkaldte lægmandsbevægelse. En tid havde de en vis
politisk betydning, saaledes da de 1395 tilstillede
parlamentet et antikatolsk program, men senere, efter deres
fører Lord Gobhams henrettelse 1417, førte de en stille
tilværelse som «biblemen», indtil reformationen atter
kaldte dem frem i dagslyset.
Lom, Jakob Olsen ^<Fôl-Jakob», cFêl-guten») (1821
— 76), n. bygdespillemand, født paa Brimi i Vaardalen
i Lom, men levede det meste af tiden i Skjaak. L. stod
i teknisk færdighed paa høide med Myllarguten, og
som denne digtede han slaatter og improviserede, men
spillede aldrig paa hardangerfele. I ungdommen og ofte
senere reiste han vidt omkring, især paa Vestlandet; en
kort tid var han stadsmusikant i Aalesund. Herved lærte
han moderne dansemusik, som han mest kom til at
spille, uagtet han sikkert følte sig mere tiltalt af de gamle
springdanse og hallinger, som han spillede med
mesterskab. L. var en egte kunstnernatur; et omflakkende
ungdomsliv bragte ham delvis paa afveie.
Lom, herred øverst i Gudbrandsdalen, 1948.35 km.^
med 2366 indb. (1910); 1.26 pr. km.- Herredet, der
svarer til L. prestegjeld med L., Garmo og Bøverdalen
sogne, er et indlands fjelddistrikt. Den bebyggede del
ligger omkring den øvre halvdel af Otta(eller Vaage
)-vandet samt opefter den trange og vilde Bøverdal. For-
runddans — ® Ringeltanz,
Reigen m - (e) round(el), roundelay
(D ronde f.
runde — ® Ronde, Runde f
-@ round, circuit, (politibetjents)
beat — ® ronde f.
runde vb — (t) ründen - @
round — (f) arrondir.
Runde (|) f, (om)kreds, runding ;
rundhed; runde, patrulje.
Runde ® f, rundhed;
afrunding.
rundel © cirkel, ring;
vandgrav; aa, bæk.
rundelig — ® reichlich,
freigebig - @ abundant, liberal - (f)
large, abondant.
ründen, runden ® runde,
gjøre rund.
runderhaben (t) konveks.
Rundfahrt ® f, rundreise.
Rundgang (Î) m, kredsgang.
Rundgebäude (t) n, rotunde,
rundhaandet — (t) freigebig
- @ generous, liberal, open-handed
— ® libéral, généreux,
rundhaandethed — (t)
Freigebigkeit f - (e) generosity,
open-handedness, liberality — ®
libéralité, générosité f.
rundhed — ® Ründung. Runde,
Rundheit f — @ roundness,
rotundity - ® rondeur f.
rundhohl (t) konkav.
Rundholz ® n, rundholt.
Rundigkeit (t) f, rundhed.
Rundlauf (t) m, kredsløb,
rundlich, rundlich (t)
rund-agtig; trivelig, trind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
