Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lom ... - Ordbøgerne: R - rundle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Lom—Loménie de Brienne
250
øvrigt bestaar herredet for en væsentlig del af
Jotunheimens sne- og fjeldmasser i syd og høifjeldspartierne
nord for Ottavand og nordvest for Bøverdalen.
Jotunheimens høieste tinder (Galdhøpiggen, Glittertind,
Slet-markbø, Smørstabtinderne, Nautgarstind m.fl.j ligger inden
L. herred. En flerhed af Jotunheimens turisthytter ligger
ogsaa inden dette herred (Leirvassbu, Gjuvvasshytten,
Spiterstalen og Glitterheim). Af arealet opgives 17.49
km.^ at være aker og eng, 72.43 km,^ skog, resten
udmark, høifjeld, myr, vand og evig sne; areal vand 61.76
km.^ Der opgives at være 633 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 er der
ny-opdyrket 508 maal. Den vigtigste næringsvei er fædrift;
der er gode hjemmehavnegange og fortrinlige fjeldbeiter.
1 Jotunheimen drives rensdyrjagt. En del mindre
sag-og møllebrug. L. og Skiaaker sparebank, oprettet 1873
Antagen formue 1908 1 385 000 kr., indtægt 349 000 kr.
— L.s stavkirke er af den for Sogn og
Gudbrandsdalen eiendommelige type, treskibet med mange (20) søiler,
men fattig paa ornamentik. Antages opført ca. 1200,
taarn samt enkelte andre tilbygninger er fra nyere tid.
Lom, se Lo m familien.
Lom (Bulgarien), se Lom Pal anka.
Lombard, Lambert (feilagtig kaldt Sustris.
Suster-man, Suavis) (1505—66), tlamsk maler, tegner og
arkitekt. Under et romerophold sterkt paavirket af
italiensk kunst. Kun faa af hans malerier er bevaret,
derimod talrige tegninger. L. var en meget lærd mand.
der ogsaa har optraadt som kunstforfatter.
Lombardiet, Italien, den midterste del af Posletten,
mellem Alperne og Po, fra Ticino og et stykke ud over
Minclo, 24 300 km.^ 4 600 000 indb. (1909, beregnet), 195
pr. km.- L. er en frugtbar slette, hvor vinranken slynger
sig om popler og alm, hvor store morbærtræplantninger
tjener en betydelig silkeavl, hvor der modnes figener og
kastanjer og høstes ris. Her mødes alpeveiene, og her
vidner talrige navne paa berømte slagmarker helt fra
romertiden til Italiens nyeste krigshistorie (Magenta,
Lodi, Solferino bl. a.) om, hvordan ogsaa erobrere og
forsvarere har mødtes her og kjæmpet om Italiens skjæbne.
Betydelig industri, især i silkevarer, hvortil i nyere tid
er kommet bomuldsvævning, har skabt talrige byer, i
ældre dage alle sterkt befæstet. Hovedstad og eneste
storby Milano. Til L. regnes provinserne Bergamo,
Brescia, Gomo, Cremona, Milano, Mantua, Pavia,
Son-drio. L. har navn efter langobarderne (s. d.). De større
byer, som i slutningen af middelalderen var blevet
selvstændige, kom senere under indenlandske herskerfamiUer.
1714 blev hertugd. Milano og Mantua østerrigske,
lige-saa paany 1814, efterat de i Napoleonstiden først havde
udgjort en del af den Gisalpinske, senere den Italienske
republik og dernæst (fra 1805) en del af Italien. Af det
lombardisk-venezianske kongerige afstod Østerige 1859
L. til Sardinien, og 1866 blev det indlemmet i Italien.
Lombardlaan, en laaneform kaldt saa, fordi den i
middelalderen blev indført og drevet i mange lande af
italienske (lombardiske) pengemænd eller bankierer, ofte
jøder. L. er laan mod haandfaaet pant, navnlig
værdipapirer («effekter»), men ogsaa varer eller papirer, der
godtgjør laantagerens eiendomsret til varer.
Lombardbank er en bank, som udelukkende eller overveiende
rundle -runge
befatter sig med saadan laanevirksomhed ; lombar dere,
at optage laan mod afgivelse af haandpant. Rentefoden
for 1., l.-renten, er gjerne 1 pet. høiere end den alm.
bankrente. Forat laangiveren kan være sikker mod tab
ved muligt salg (realisation) af pantet, gaar 1. sjelden op
til den fulde værdi af laantagerens pant (depositum,
depot), men som regel kun til to tredjedele af denne;
det overskydende kaldes <<margin». L. finder i det
moderne bankvæsen en overordentlig udstrakt anvendelse.
Lomba^rdo, Pie tro S o lar i (d. 1515), venetiansk
billedhugger og arkitekt. Hans vigtigste bygninger er
kirken Sta. Maria dei Miracoli og Palazzo
Vendramin-Galergi. Hans hovedverk som billedhugger er gravmælet
over dogen Pietro Mocenigo i kirken S. Giovanni e Paolo.
— Hans sønner Antonio og Tullio har som
billedhuggere dels arbeidet i fællesskab med Alessandro
Leo-pardi, dels selvstændig i nær tilknytning til antiken.
Lombard Street [lå’mbad-stnt], gade i London, kaldt
saaledes, fordi i den senere middelalder og udover mange
italienske vekselerere holdt til der; i nyere tid sædet
for de store banker og bankhuse. Overført betegnelse
for Englands pengemarked og verdenshandelens centrum.
Lomba^rdus, Petrus (d. 1164), berømt skolastiker,
f. i Novara, studerede i Bologna og Reims og blev 1159
biskop i Paris. Hans «Sententiæ» er middelalderens mest
kjendte dogmatik; det er en systematisk
sammenarbei-delse af kirkefædrenes og samtidiges udsagn om de
vigtigste troslærdomme, forsigtig affattet med det formaal
at give den kirkelige sandhed et autoritativt udtryk.
Lombok, en af de smaa Sundaøer, den anden i rækken
0. f. Java, 4714 km.^; 400 000 indb. L. er en meget
bjergfuld ø; den høieste top er vulkanen Rendsjani (3760 m.).
Folket dyrker ris, mais, bomuld, tobak, sukker, kaffe etc.
Den herskende religion er islam. L. var uafhængig til 1840.
Lombröso, Cesare (1836—1909), ital. antropolog,
skaberen af den kriminelle antropologi, 1862 professor
i psykiatri i Pavia. Senere professor i retsmedicin og
psykiatri i Turin. Gjorde sig allerede tidlig (1863) kjendt
ved sit arbeide over Pellagra, senere ved sine arbeider
over geni og sindssygdom, især berømt ved «Uomo
delinquente» (1876) (der gives fødte forbrydere, der er
karakteriseret ved de saakaldte degenerationstegn) og
ved «La donna delinquente» (1893).
Lomen stavkirke, Slidre, af den eiendommelige
valdriske type er tre-skibet, fire-søilet og ganske rigt
orneret, især rig portalskulptur. I form og størrelse
stemmer den nøie med nabokirken i Hurum, og
folkesagnet fortæller (uden nogen historisk hjemmel), at begge
stavkirker er bygget af italienere.
Loménie [låmeni’], Louis Léonard de (1815—78),
fr. forfatter og professor; gjorde 1840 opsigt med sine
biografier over samtidige, udgivet anonymt. Meget
be-kjendt er hans «Beaumarchais et son temps». Han har
ogsaa skrevet om mændene fra 1789, om
Mirabeau-familien, om grevinde Rochefort og hendes venner.
Loménie de Brienne [låmeni’-dd-hriæn], É t i e n n e
Charles de (1727—94), fr. geistlig og politiker. 1763
erkebiskop i Toulouse. Ved dronningens hjælp blev
han 1787 Galonnés efterfølger som finansminister, havde
en række stridigheder med parlamentet og tilsidst ogsaa
med geistligheden, og da hans forsøg paa ved yderligere
rundle (e) runding, ring; skive
(om en akse).
rundlet © anker, aim. ca. GB
liter.
rundreise — (t) Rundreise f
— (e) circuit, round; circular tour,
round trip — (D voyage (m)
circulaire; (forretnings-) tournée f.
Rundschau (t) f, rundskue,
panorama; revy.
rundskrift — (t) Rundschrift f
— @ roundhand — (?) (écriture)
ronde f.
rundskrivelse - (t) Rund
schreiben n - (e) circular — (?)
(lettre) circulaire f.
rundskue — (t) Rundschau f
— @ panorama — (?) panorama m.
rundstykke — (t) Rundstück n
— Ce) roll — (D petit pain m (rond).
rundt (præp.) — (t) rund um
— (g) all around - (?) autour de.
Rundtrunk ® m, omgang,
rundum ® rundt omkring.
Ründung, Rundung (t) f, run
ding.
rundweg @ rentud,
fuldstændig, ligefrem.
rune - (t) Rune f - (e) Rune,
Runic character - ® rune i.
runeindskrift - (t)
Runen-inschrift f — © Runic inscription
— ® inscription (f) runique
runesten — (t) Runenstein m
- © Runic stone. Rune stone
-(?) pierre (f) runique.
rung © bundstok (i skib);
(stige)-trin; stake, stok.
runge — ® (er)schallen, klin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
