Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lom ... - Ordbøgerne: R - rundle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Runge-Rüpelei
statslaan at forhale finanskatastrofen mislykkedes, var
rigsstændernes sammenkaldelse en nødvendighed. Han
blev dog selv styrtet, inden de traadte sammen, men
fik som sidste naade kardinalshatten (1788). I
rædsels-tiden blev han fængslet, men døde i fængslet.
Lomfamilien (colymhidæ), en isoleret staaende gruppe
svømmefugle med ret, spidst neb, middelslang hals, korte,
langt tilbage siddende ben med sterkt sammentrykte
tarser, smale, spidse vinger, hvis første penne er længst,
og en afrundet, kort stjert. Fjærklædningen er tæt og
meget fastsiddende. Kjønnene lige, men hannen størst.
Dunungen er mørkfarvet. — Lommene lever i havet og
ernærer sig af fisk, men hækker parvis ved ferskvand.
De svømmer og dykker udmerket, flyver godt, men kan
ikke gaa. Deres to eg lægges ved vandkanten, ofte paa
flydende underlag. Herhen hører kun siegten colymbus
med fire nordiske, cirkumpolære arter. — Storlommen,
«ømmeren» (c. arcticus), er oventil sort med fire
hvid-plettede partier, paa siderne sort, under hvid. Hovedet
og halsens bagside askegraa, halsen fortil sort med fiolet
glans og en rad hvide pletter over struben. Halsens
sider med sorte og hvide streger om hinanden. Om
vinteren er den oventil brunsort, halsens forside hvid.
Nebbet er sort. Længden ca. 740 mm. Den hækker
alm. i hele Norge, fortrinsvis i indlandet, hvor man flere
steder før ansaa den for en troldfugl paa grund af
dens vilde skrig og eiendommelige maade at té sig paa.
Eggene er grønlig-brune med sorte flekker (længde ca.
90, tykkelse 51 mm.). — Smaalommen, den rød-
strubede lom (c.
septemtrionalis).
Oventil brunsort
med lysere fj
ær-kanter og smaa
hvide flekker,
siderne brunsorte,
undersiden hvid.
Halsen er fortil
rødbrun, bagtil
med sorte og hvide
streger, halsens og hovedets sider ligesom struben er
askegraa. Længden ca. 650 mm. Om vinteren er
halsen fortil og kropssiderne hvide, rygsiden med talrige
hvide flekker. Smaalommen er nordligere end
fore-gaaende art og findes alm. paa Ishavets øer saavelsom
over hele Norge, hvor den er talrigst i Finmarken. Den
foretrækker kystegnene. Eggene ligner storlommens,
men er mindre. Siden den nye jagtlov indførte 1 kr.
i skudpræmie for lom, er begge arter aftaget meget i
antal overalt søndenfor Finmarken. — I s 1 o m m e n,
havømmeren (c. glacialis), er oventil og paa siderne sort
med jevnt fordelte hvide flekker, under hvid med sorte
streger paa brystets sider. Hovedet og halsen er sort
med en rad hvide flekker over struben og et trekantet,
hvidstribet parti paa hver af halsens sider. Om vinteren
er halsen fortil hvid. Længden ca. 850 mm. Islommen
er en arktisk art, som besøger vore kyster om vinteren,
om sommeren kun sjelden. — Den hvidnebbede
islom (c. adamsii) ligner islommen og er muligens en
varietet af denne; er mere lysfarvet, hvidt neb. Lever ved
Sibiriens og Alaskas kyster; træftes sjelden i Finmarken.
Lomfamilien—Londemann
252
Smaalommen (cohjinbus septemtrionalis).
gen, wiederhallen — @ ring (again),
resound - (g retentir.
Runge (t) f, vognkjep.
runic (ê), runique (f) rune-,
runkelroe - ® Runkel(rübe) f
— (e) red beet, beet-root — (f)
betterave f.
runlet (e) aa, bæk; anker,
run-man @ desertør,
runnel (e) liden bæk.
runner @ løber ; blokadebryder;
(Jagtudtr.) durker; agent,
kunde-kaprer ; matrosopbringer, runner,
hjælper (hos hyrebas); (bot.)
luftrod, udløber, sideranke; oversten,
løber (i mølle); (sjøudtr.) mantel;
(slæde)mei; gjænge; løbeknude;
anskudt dyr. ^
runnet @ se rennet.
runnet-bag (e) løbemave.
Lommel, Eugen von (1837—99), t. fysiker, 1868 prof.
i Erlangen, fra 1886 i München. Arbeidede mest med optik,
saaledes fosforescens, dispersion, dobbeltbrydning o. s. v.
L.s lærebog i eksperimentalfysik er udkommet i flere oplag.
Lommetørklæde, et lidet firkantet klæde, oftest af
lin, brugt væsentlig til at pudse næsen med, kjendtes
allerede i den romerske oldtid og ned gjennem
middelalderen, men kom først i alm. brug i nyere tid, da
navnet opstaar samtidig med skikken at forsyne dragten
med lommer, hvori klædet kunde bæres. Den ældre
betegnelse var næs ed ug, og dette klæde blev gjerne
baaret i haanden. Spor af denne skik sees paa
landsbygden, hvor kvinderne indtil n^^este tid ofte gik til
kirke med 1. (og salmebogen) i haanden.
Lomond [lémdnd], Ben, Skotland, en 973 m. høi
fjeldtop ved det nordlige hjørne af Loch L., i den
sydøstlige del af det skotske «Highland».
Lomond [lémdnd], Loch, Skotlands og Storbritanniens
største indsjø, i den s.v. del af the Highlands, 71 km.^
180 m. dyb, med over 30 øer. Afløb: Leven, til Clyde.
Lomonossov, Michail Vasiljevitsj (1711—65),
rus. digter og lærd, «den russiske litteraturs fader». Rigt
begavet og udrustet med uovervindelig lærelyst kjæmpede
han sig frem gjennem fattigdom og anden modstand,
indtil han paa offentlig bekostning kom til Tyskland for
at studere matematik og naturvidenskab. Blev 1741
direktør for det mineralogiske kabinet i St. Petersburg
og 1745 professor i kemi. 1757 fik han del i
videnskabsakademiets ledelse og to aar efter opsynet med
akademiets gymnasium. 1764 udnævnt til statsraad.
L.s betydning som digter ligger fornemmelig deri, at han
var den første, som skrev velklingende russiske vers.
Som lærd har han udgivet flere for den tid fortrinlige
naturvidenskabelige arbeider, samt en del historiske og
filologiske veiker og afhandlinger. Af disse sidste
nævnes hans russiske grammatik (1755) og en afhandling
«Om de kirkeslaviske bøgers nytte for det russiske
sprog», hvori han søgte at trække en skarp grænse
mellem russisk og kirkeslavisk. L.s samlede verker
udkom senest i 1892—98, 4 bd.
Lom-Paianka, by i Bulgarien, ved Loms munding i
Donau; 10 637 indb. (1905). L. har betydning som
ind-og udførselsplads for det nordvestlige Bulgarien.
Lo^mscha (Lomza), Polen. 1. Guvernement i n.ø.;
12 087 km.^ 645 000 indb. (77,5 pet. romersk-katolske
polakker, 15.7 pet. jøder). Et fladt, tildels sumpigt land,
gjennemstrømmes af Narev, Bug, Bohr. Landbrug,
kvægavl, fjærkræ- og biavl, en del møllebrug. Deles i kredsene
Kolno, L., Mosovezk, Ostrolenka, Ostrov, Schtschutschin.
— 2. Hovedstaden L., ved Narev, 22 5000 indb.
Lomseggen, 2066 m. høit sneklædt fjeld, n. f.
Bøverdalen og V. f. Loms kirke, Lom herred, Gudbrandsdalen.
Lomshorungen, 1823 m. høit fjeld n. f. Ottavand paa
grænsen mellem Lom og Skjaak herred, Gudbrandsdalen.
Lomvie, se Teisteslegten.
Londemann, G er t (1718—73), d. skuespiller, jydsk
prestesøn, studerede teologi, men opgav det 1747 for at
gaa til scenen. Navnlig i tjenerrollerne hos Holberg og
Molière naaede han et betydeligt herredømme over
publikum. Wessel gav ham til gravskrift: «Man sukker,
for han er ei mer; man husker, hvad han var, og 1er.»
running @ løbende ; veddeløbs-;
paa hinanden følgende, paa rad, i
træk; flydende, rask (om
haand-skrift); vædskende (saar); løb(en),
rend; løbeevne; rømning;
smugleri ; materie, vædske (fra saar).
Runse (t) f, elveleie, vandløb,
runt @ knotvoksent (vantrevent)
dyr, vantrivning, lagd(e); pusling,
dverg.
Runzel (î) f, rynke, fure.
runzelig (tj rynket, skrumpen,
skrukket.
runzeln (£) rynke,
ruolz (f) m, nysølv,
ruolzer (g forsølve galvanisk,
rupee (e) rupi, ostindisk
sølvmynt = kr. 1.71.
Rüpel (t) m, klods, tølper.
Rüpelei (t) f, tølperagtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
