Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London ... - Ordbøgerne: R - Russ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Rüste—rustiness
opmerksom og lydig. Ved 1. forsynes hesten med
hode-tøi (kapsun, s. d.) og en longergjord, til hvilken
hode-tøiet fastspændes ved indspændingstøiler. Til hodetøiet
fæstes longen, som begrænser hestens bevægelsesomraade.
For at holde hesten fremme paa biddet og ude i
cirkelperiferien anvendes chambriere (s. d.), der sammen med
longen og dressørens stemme udgjør de vigtigste
ind-virkningsmidler. Ved 1. medvirker, naar der haves
tilstrækkeligt mandskab forhaanden, en longefører, en
piske-fører og en medhjælper. Alle maa arbeide sammen.
Piskeføreren leder arbeidet. L. kan ogsaa udføres med
kjøretømmer, som da løber fra hodetøiet gjennem ringer
paa longergjorden til longeføreren; anvendes ofte ved
indspringning af unge heste.
Longfellow [lå’ijfelo], Henry Wadsworth (1807
—82), den mest bekjendte og af mange betragtet som
den største af Amerikas digtere, født i Portland, Maine.
Var 1829—35 lærer i moderne sprog og litteratur ved
Bowdoin college, 1836—54 professor ved Harvard
universitet. 1826 foretog L. sin første reise til Europa,
besøgte hovedlandene, Tyskland, Frankrige, England,
Italien, og blev navnlig
sterkt paavirket af den
tyske romantik.
Indtrykkene fra denne reise
samlede han i de to
prosabøger: «Outre Mer» og
€ Hyperion». Hans næste
europareise gjaldt
Holland og de skandinaviske
lande. Blandt
digtsamlingerne fra disse aar
kan nævnes: «Voices of
the night», «Ballads»,
«Ultima Thule», «Poems
on slavery». 1861, s. a.
som borgerkrigen
udbrød, var han vidne til
sin hustrus død ved et
rystende ulykkestilfælde.
— L.s overordentlig
store popularitet skyldes
navnlig fire større digte:
«Evangeline», en amer. kjærlighedshistorie paa
heksametre (overs, af H. G. Knutsen, Kra. 1874), «The golden
legend et dramatisk digt paa grundlag af et
middelalderligt tysk sagn («Den gyldne legende», ved Thor
Lange, Kbh. 1880), « Hiawatha», et epos med stof fra
indianersagn, medens formen er laant fra det finske epos
«Kalevala» og «The courtship of Miles Standish», en
fortælling fra nybyggertiden. Han er europæeren blandt
amer. digtere og har gjennem en række oversættelser
bredt kjendskab til europæisk litteratur i vide kredse.
Blandt disse maa nævnes hans Danteoversættelse og en
række mindre ting kaldt: «Poets and poetry of Europe».
[Litt.: Biografier af Sam. Longfellow (1886, 2 bd.),
Robertson (1886), Higginson (1902) etc.]
Longford [lå’ijfdd], grevskab i det mellemste Irland,
prov. Leinster, grænser til grevskaberne Leitrim, Gavan,
Westmeath og Roscommon. 1090 km.^ med 46 672 indb.
(1901). Hovedstaden L., 3747 indb. (1901), ligger ved
Longfellow—Lonicera
260
Henry Longfellow.
Royal Canal, har en prægtig domkirke og er sædet for
en katolsk biskop.
Longhena, Baldassare (1604—82), venetiansk
arkitekt, paavirket af Scamozzi og Palladio. Blandt hans
verker kan nævnes kuppelkirken Sta. Maria della Salute
og hovedverket Palazzo Pesaro; alle hans bygninger er
holdt i en rig barokstil.
Lo’nghi, Guiseppe (1766—1831), ital. kobberstikker.
Han slog igjennem 1798 ved sit stik efter Gros’
«Bonaparte ved Arcole». Han har hovedsagelig gjengivet
italienske renaissancemalerier, desuden enkelte arbeider af
Rembrandt. Som kunstforfatter har han bl. a. skrevet
«Vita di_ Michelangelo» (1818).
Longinos, Kassios (d. 273 e. Kr.), græsk retor,
virkede bl. a. i Athen, sluttede sig til Zenobia og blev
henrettet af Aurelian; bevaret af ham brudstykker af en
retorik. Under hans navn gaar et skrift «om det
op-høiede», oldtidens fineste æstetiske skrift, snarere forfattet
omkr. aar 40 e. Kr. af en ubekjendt (vigtigt ogsaa, idet
det opbevarer værdifulde citater af ellers tabte verker).
Long Island [låijai’ldnd], største ø i de Forenede stater,
ligger udenfor kysten af Gonnecticut og New York
(tilhører den sidste stat). Den er omtr. 190 km. lang og
optil 37 km. bred, medens fladeindholdet er omtrent
4350 km.^ Øen er lav og frugtbar og delvis godt
opdyrket, men store dele af den ligger endnu hen som
skog og myr. Paa sydvestspidsen ligger Brooklyn (med
1 400 000 indb.) og L. I. Gity, begge før egne byer, nu
dele af New York, og ved Atlanterhavskysten, som er
lav og sandet, er der en mængde badesteder, Goney
Island, Long Beach, Rockaway Beach etc. Fra
Gonnecticut skilles øen ved L. I.-sund, der i vest gaar over i
East River, som skiller L. I. fra Manhattan.
Long Island City [låijai’ldnd si’ti], se Long Island,
Longitudo (lat.), længde; longitudinal, som
an-gaar længden.
Longoba’rder, se Langobarder.
Longton [lå’jjtdn], by i det mellemste England,
grevskabet Stafford; 35 815 indb. (1901). L. har raadhus,
teater, porcellæns- og lervarefabriker, kul- og jerngruber.
Longueville [logvi’l] (Dun ois et Longue ville),
fr. adelsslegt, der nedstammer fra Jean Dunois (s. d.).
Kjendt er Anne Geneviève af Bourbon Gondé,
hertuginde af L. (1619—79), søster til feltherren Gondé, en
aandrig og smuk dame, der deltog i Fronden og var
ivrig jansenist.
Loguli’ter, se Krystalliter.
Longwood [Wnwiid], gaard paa St. Helena, 1815—21
beboet af Napoleon I, blev 1858 af England skjænket
Napoleon IH.
Longwy [lowi’J, befæstet by i det n.ø.-lige Frankrige,
depart. Meurthe-et-Moselle, nær den belgiske grænse;
7611 indb. (1901). L. har betydelige jerngruber,
bryggerier og fabrikation af lervarer og guld arbeider.
Lonicëra, planteslegt af kaprifoliumfamilien med 100,
især østasiatiske arter. I Norge to arter: 1. L.
pericly-menum, «vivendel», en slyngende busk med 5 cm. lange,
gule, vellugtende blomster og røde bær. 2. L. xylosteum,
«ledved», opret busk med ovale, helrandede, dunhaarede
blade, gulhvide uanselige blomster og røde bær.
Foruden den førstnævnte dyrkes hos os ogsaa andre arter.
rüsten — @ arm ; (folk, skib) equip;
(udstyre) fit out; (r. sig) arm; make
preparations (for a journey) — ®
armer; mettre (une armée) sur
pied; (intr.) ogs. faire des
préparatifs de guerre; (r, sig) ogs.
s’équiper; se préparer (à, pour);
se disposer (à).
Rüste ® f, hvile, ro. die Sonne
geht zu(r) R. solen gaar ned.
rusten — ® rostig; (stemme)
rauh, heiser — @ rusty; hoarse
(voice) — ® rouillé; (stemme)
enroué.
rüsten (t) (ud)ruste; tilberede,
gjøre forberedelser til.
rustenhed — (£) Rostigkeit;
(fig.) Heiserkeit f ~ (e) rustiness
-(^ rouillure f; enrouement m.
Rüster ® f, alm(etræ).
Rusthaus ® n, tøihus.
rustic ©, rustique ® bonde-,
bondsk, landlig, land-; @ ogs.
bonde(mand); imiteret kvader.
rusticate (ê) bo (ligge) paa
landet; relegere (for en tid, fra
universitetet).
rustication (e) landliv;
relegation (for en tid).
rusticité ® f, rusticity (e)
plumphed, bondeagtighed ;
landlig-hed; simpelhed, jevnhed.
rustificeret — ® verbauert —
© countrified — ® (rustificeres)
devenir paysan ; s’enrouiller en
province.
rüstig (t) kraftig, rask, flink;
haandfast, sterk.
rustiness (e) rustenhed;
irret-hed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
