Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lons-le-Saunier ... - Ordbøgerne: R - rustiquer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Lons-le»Saunier—Lopez
262
[rustiquer—rutine
især 1. caprifolium, med store hvidrøde blomster,
hjemmehørende i varmere egne i Europa.
Lons-le-Saunier [loldsånie’J, by i det østlige
Frankrige, depart. Jura, ved Vallière, 258 m. o. h.; 13 133
indb. (1906). L. har bibliotek, teater, museum og driver
handel med kvæg, korn, træ, ost og vin.
Lonyay [lo’njajj, ungarsk adelsslegt. 1. Melchior
(Menyhert) L., greve af Nagy-Lonya (1822—84), blev
1843 medlem af landdagen som liberal, var 1848
understatssekretær, men flygtede 1849; amnesteredes 1850.
Virkede siden for forsoningen med Østerige ; efter denne
sags lykkelige afslutning blev han 1867 finansminister,
1870 rigsfinansminister, 1871—72 ungarsk
ministerpræsident, 1871 greve. Skrev flere verker. — 2. Elemér
L., greve af Nagy-Lonya og Wâsa’ros-Namény (1863—),
nevø af foreg., en tid diplomat; egtede 1900 Stefanie af
Belgien, enke efter kronprins Rudolf (s. d.).
Looft, Carl August (1863—), anseet n. læge,
underlæge ved Lungegaardshospitalet i Bergen 1890, bestyrer af
Rosenbergs sindssygeasyl 1894. Dr. med. 1897 med en
afhandling om «psychopatiske udviklingsanomalier hos
børn». Har leveret arbeider over lepra («Lepra klinisk
og patologisk fremstillet») m. m. Var den første, som
fandt leprabacillen i glat lepra.
Loos [lås], by i det nordlige Frankrige, depart. Nord,
ved den kanaliserede Deûle; 9286 indb. (1901). L. er
forstad til Lille; har en valfartskirke og kemisk-teknisk
industri.
Lope de Rueda [- deruéda] (omkr. 1510—65), sp.
dramatisk forfatter og som saa mange paa den tid tillige
omvandrende skuespiller og teaterdirektør, haandverker
af profession, guldslager. Han var den første, som førte
skuespillet ud paa de offentlige pladse, ud blandt folket,
og er saaledes paa en maade skaberen af det spanske
nationalteater. Han har historisk betydning ogsaa
derved, at han opfandt den saakaldte paso, dramatisk
mellemspil, som komisk fremstiller en ganske enkel
begivenhed. L.s pasos staar høit over hans vers og
italianiserende komedier, udmerker sig ved realistisk
friskhed og ved sin sterke og rene prosa, rig paa
arka-istiske drag. Vi har af dem 10, udgivet af hans ven
Timoneda i de to samlinger «El deleitoso compendio»
og «Registro de représentantes». Nogle af hans stykker
er oversat paa tysk af Rapp («Spanisches Theater»; paa
fransk ved G. de Lavigne).
Lope de Vega, eg. Lope Felix de Vega Carpio
(1562—1635), den mest geniale af Spaniens dramatikere,
og den frugtbareste forfatter, litteraturhistorien kjender,
en egte renaissancekraft; adelsmand, søn af en
skatteopkræver eller retstjener. Skrev (ifølge traditionen) 13
aar gammel sin første komedie. Hans liv var omtumlet
og ikke meget anstændigt; levede efter sit egteskab lige
vildt som før. Han gik i krigen mod England med den
uovervindelige armada. Blev 1585 forvist, usikkert hvorfor.
I sit andet egteskab var han ligesaa utro som i det første.
Hustruens, en søns og en datters død stemte ham dog
til alvor og drev ham i 52-aarsalderen til at blive munk
og prest, hvilket ikke hindrede ham i at fortsætte det
litterære og dramatiske arbeide. 1616 indlod han sig i
et forhold til en proprietærs kone. Trods alt var hans
popularitet og anseelse saa stor, at kongen stansede paa
gaden, naar han mødte L., og denne opnaaede høie
geistlige og verdslige poster og titler; «es de L.» (det er af L.)
blev et almindelig udtryk for alt beundringsværdigt.
Men hans sidste aar formørkedes af dødsfald og
modgang i familien; han blev blind og sløv. Maaske vilde
hans landsmænd have æret ham mindre, om han ikke
havde været prest. Thi streng katolik var han hele sit
liv igjennem, og aldrig har han havt den mindste tvil
om kirkens og inkvisitionens saliggjørende tro. 1
for-følgelsesraseri ligeoverfor kjettere og navnlig jøder stod
han ganske paa sin tids standpunkt. L. forsøgte sig i
alskens genrer. Saaledes i heltedigtningen, hvor han gav
«Angelica», «La Jerusalén conquistada» paa Ariosts og
Tassos maade, «La Dragontea» (Drake),«La CoronaTragica»
(Maria Stuart), i det komiske heltedigt «La Gatomaquia»,
i mytologisk poesi «Filoména» (hvor nattergalen betegner
ham selv), o. fl., i religiøs poesi (saaledes digtet til Madrids
skytshelgen «San Isidro»), i beskrivende og didaktisk
digtning, i sonet, romance, ode, elegie og epistel,
fremdeles i romanen <Peregrino en su patria» (paa prosa),
<Dorotea» (vers og prosa, med megen autobiografisk
opdigtelse), i hyrdegenren «Los pastores de Belen» (med
madonnas skjønne vuggesang til Jesusbarnet), « Arcadia»
og otte noveller, i det allegoriske, f. eks. «El Laurel de
Apolo». Men sit største ry vandt L. paa det dramatiske
omraade. Af hans 1500 komedier eksisterer endnu omtr.
500. Endvidere har vi en mængde Autos, Loas,
Entre-meses. L. er efter L. de Rueda det spanske nationaldramas
virkelige skaber. Han var selvstændig nok til ikke at gaa
ind under den klassiske antiks aag, som knugede Italiens
og Frankriges scener; han erklærer (i «Arte nuevo de hacer
comedias»), at han vil føie sit spanske publikum, som
ikke gouterede de regelrette stykker à la græsk og latin.
Det spanske drama holdt sig, ligesom det engelske, frit
for den klassiske spændtrøie. Blandt L.s bedste
sørgespil regnes «El Castigo sin Venganza», af de historiske
dramaer staar maaske «El mejor Alcalde el Rey» høiest;
særlig laa intrigestykkerne for ham (tyske og franske
oversættelser). [Litt. : Biografier og kritiske studier af
de la Barrera, Günthner, Wurzbach, Fitzmaurice-Kelly o. a.]
Lopez. 1. Carlos Antonio L. (1790—1862),
præsident i Paraguay, var i siegt med dr. Francia (s. d.),
valgtes efter dennes død 1841 til konsul, 1844 til
præsident paa 10 aar (gjenvalgt 1854). L. fremmede
kommunikationsmidler og handel, gav indianerne borgerret
1848 og styrkede hæren gjennem almindelig vernepligt.
Ved tilslutning til koalitionen mod dr. Rosas i
Argentina 1851 skaffede L, Paraguays uafhængighed anerkjendt,
ligesom fri skibsfart paa La Plata blev traktatmæssig
fastslaaet 1853. — 2. Francisco Solano L. (1827—
70), præsident i Paraguay, søn af foreg.; studerede
1854—55 militærvæsen i Frankrige og Tyskland, blev
krigs- og marineminister under faderen, byggede
fæstninger og uddannede en sterk hær, 1862—70 præsident,
vandt stor tillid hos folket, men ødelagde sit land ved
sine ærgjerrige drømme og dumdristige foretagender.
Erklærede 1864 Brasilien og 1865 Argentina krig, ledede
med dygtighed og grusomhed felttoget mod de
overlegne fiender, men mistede tilsidst alle fæstninger, jan.
1869 hovedstaden Asuncion, og faldt mod en
brasiliansk afdeling.
rustiquer ® tilhugge som
natursten.
rustkammer — ® Rust-,
Rüstkammer f — (e) armory — ® salle
f (dépôt m) d’armes.
rustle @ rasle (som silke el. tørre
blade); rasle med: ruske i; raslen.
rustning — ® Rüstung f —
(e) (til at tage paa) armour; (pl)
warlike (mlitary) preparations —
(f) armure f; (pl) préparations (fpl)
de guerre.
rustre ® se rustaud.
Rüsttag (t) m, (jøders)
helligaften.
Rüstung ® f, rustning;
udrustning; forberedelse.
Rüstwagen (t) m, rustvogn,
rusty (§ rusten ; rustfarvet ;
irret; grætten, vrang.
Rüstzeug ® n, verktøi,
redskab; rustning, vaaben.
rut (e) parring; parre sig;
bedække; hjulspor; ridse; afstukken
linje, afstukket merke; sætte
hjulspor i, fure; afstikke en linje paa.
rut ® m, brunsttid; geilhed.
rute — ® Route f. Weg m —
@ & (f) route f.
Rut(h)e (t) f, kvist, paak, vaand;
ris; fiskestang; limpinde; rode
(maal); hale.
Rut(h)enhiebe, -Schläge,
streiche (t) pl, juling, ris.
ruthless (ê) ubarmhjertig,
hjerteløs.
rutiler ® skinne (gyldent),
rutile @ rutil, krispit (et
mineral).
rutine — (t) Routine, Geläufig-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
