Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lons-le-Saunier ... - Ordbøgerne: R - rustiquer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rutinemæssig—ry
263
Lopez—Lopper
264
Lopez, Nar ci so (1799—1851), sp. eventyrer, f. i
Venezuela, en tid guvernør i Valencia, 1841—43
embedsmand paa Cuba, som han ved to forgjæves oprørsforsøg
1848 og 1850 søgte at forene med de Forenede stater;
fanget og henrettet aug. 1851.
Lopez de Segûra, Ru y, prest i Zafra i Spanien,
grundlagde den moderne schakspilteori med sin lærebog
1561. Efter ham er den kjendte aabning «R. L.s
springer-spil» eller «spansk parti» opkaldt.
Lopezia, planteslegt af natlysfamilien med meget
eiendommelige blomster, der har én frugtbar støvbærer,
medens den anden er skeformet ; af kronbladene er de to
bagerste knæbøiede og har hver en grøn kjertel. 12
arter i Central-Amerika, flere dyrkes som prydplanter.
Lophiodontia, en uddød gruppe af uparrettaaede
hovdyr, der forekommer i eocene afleiringer i Europa og
Nordamerika. De staar i flere henseender nær tapirerne.
Lophius, se Marulke.
Lophobra^nchii, buskgjellede, en orden af fiskene,
der hovedsagelig udmerker sig ved, at gjellerne er
busk-formede og dækket av en enkelt stor benplade. Gjelle-
aabningen er
bare en trang
spalte.
Istedetfor skjæl er
legemet
dækket af
ringförmig anordnede benpla-der i huden.
Bugfinnerne
mangler som
regel. De
herhen hørende
fiske
udmerker sig ogsaa
ved sin
tandløse til en
rørformet snude omdannede mund. Kroppens form
varierer meget. Snart minder de om smaa slanger og
øgler, snart antager de bizarre og næsten uforstaaelige
former, som dog oftest viser sig at være vidunderlig
skuff’ende efterligninger af havbundens planter eller andre
fastsiddende organismer, hvorimellem de lever, eller den
drivtang, hvorimellem de føres af havets strømme. Alle
arter udmerker sig ved sin eiendommelige yngelpleie,
idet eggene fæstes enten udenpaa hannens bug eller i
en eiendommelig pung langs hannens hale og udklækkes
der. Der findes to slegter med mere end 120 arter, der
er udbredt i alle verdenshave med undtagelse af de
kolde. Som karakteristiske former kan nævnes
tang-n aalen e, algefiskene (med eiendommelige alge
lignende vedhæng) og s j ø h e s t e n e.
Lophodermium, sprækkesop, kaldes flere arter smaa
brune, elliptiske, til den sæksporede gruppe hørende
soppe, der vokser paa bartrærnes naale, og som gjør
en meget stor skade særlig paa de unge, 1—4 aar gamle
trær, især i planteskolerne, men ogsaa i skogen. Skyldes
væsentlig smitte ved udenlandsk frø. Botemidler foruden
sprøitning af planterne hjemmeavlet smittefrit frø, der
bør saaes langt væk fra smittede plantninger eller skoge.
Lophobranchii : Sjøhest og algefisk.
Lopnor, en grund sumpsjø i det indre Asien,
Øst-Turkestan, ved vestranden af Gobi, omtr. 800 m. o. h.
L. optager de to elve Tarim og Tsjertsjen og er selv
uden afløb; den bliver derved det hydrografiske centrum
for Øst-Turkestan. Ifølge Hedin skifter L. plads; den
ligger nu sydligere end i tidligere tider, men er for
tiden paa vandring nordover igjen.
Loppefrø kaldes frøene af nogle kjæmpearter, især
plantag o psyllium.
Loppen, 12.1 km." stor ø med 109 indb. (1900), L.
og Øksfjord herred. Finmarkens amt. Paa øen, der
ligger i det aabne Lopphav (s. d.), er L. hovedkirke.
Øen er skogbar med fjelde op til 271 m.; kysten er
jevn. S. f. L. ligger den lille om sommeren græsklædte
0 Loppekalven.
Loppen Og Øksfjord, herred i Finmarkens amt paa
grænsen mod Tromsø, 723.64 km.med 1362 indb. (1910);
1.91 pr. km.^ Herredet, der svarer til L. og Øksfjord
sogne af L. prestegjeld, ligger ud mod det aabne
Lopphav (s. d.) og bestaar dels af øer (72.6 km.’^), dels af
fastland (651 km.^). Af øerne nævnes Loppen (12.1 km.^),
Silden (44.6 km.^) og den vestre del af Stjernøen (11.5
km.’^). Fastlandet er opspaltet ved en række dybe,
smale fjorde med steilt opstigende fjeldsider (Frakfjorden,
Bergsfjorden, Nufsfj orden, Ulsfj orden og Øksfjorden).
Fjeldene er blankskurede og bratte, de naar i Svartfjeld
1 den sydlige del 1218 m. Paa grænsen mod Tromsø
ligger den 52 km.^ store snebræ Øksfjordjøkelen. Af
arealet opgives 0.0 km.^ at være aker, 2.2 km.^ eng,
5.02 km.^ skog (løvskog), resten er udmark, snaufjeld,
myr, is og sne og vand; ferskvand ialt 12 km.^ Der
opgives at være 124 maal udyrket til dyrkning skikket
jord. Havnegangene er utilstrækkelige. Den vigtigste
næringsvei er fiskeri. Udbvttet af fiskeriet opgives for
1908 til 206 688 kr., deraf falder 162 500 kr. paa
silde-fisket. Der er to trankogerier og klipfisksalterier;
tidligere var her et hvaletablissement og en række
tranbrænderier. Antagen formue 1909 135 000 kr., indtægt
139 000 kr. Af befolkningen, der bor spredt langs den
veirhaarde kyst, opgaves i 1900 477 at være finner
(lapper), 82 kvæner.
Lopper (siphonaptera) er vingeløse insekter, hvis krop
er sammentrykt fra side til side, og som har de tre
brystringe indbyrdes adskilt. De mangler sammensatte
øine, har kun et par enkeltøine. Munddelene, der bruges
til stikning og sugning af blod fra pattedyr og fugle, er
et sugerør, dannet af den rendeformede overlæbe, der
sammen med de to kindbakker danner stikorganet, som
udvendig dækkes af de store skedeagtig uddannede
læbepalper. Yderst til siden ligger kjæverne med deres
palper som løsere klapper. Benene er uddannet til
springben. Forvandlingen er fuldstændig. Larven er
benløs, men har et veludviklet hoved. Gjennem et
puppestadium med kokon bliver den til imago. —
Menneskets 1. (pulex irritans) afsætter sine eg paa smudsige
steder, i feieskarn, gulvsprækker o. 1. steder, hvor
larverne lever. — Andre l.-arter findes paa vore husdyr
og mange vilde dyr. San d-1. (sarcopsylla peneirans)
afviger ved, at hunnen borer sin forpart ind i pattedyrs
hud, hvor den tager ophold, medens bagkroppen svulmer
uhyre op paa grund af dens mange eg. Den er en plage.
Fertigkeit f - © routine - (?)
pratique, routine f.
rutinemæssig — ®
gewohn-heits-, schablonenmassig — @
conventional, jog-trot - (f) routinier.
rutineret — ® routiniert
erfahren, geübt - © practised —
(D routiné, rompu (à), expérimenté.
Rutsch ®m, berg-, fjeldskred,
in einem R. i et nu, paa én gang.
Rutschbahn (g) f, -berg n,
glide-, rutschebane.
rutsche — ® rutschen — @
glide, slide — (?) (glide) glisser;
(jord) s’ébouler; (med vilje) se
laisser glisser ; (paa rutschebane)
descendre les montagnes russes.
Rutsche ® f, glidebane;
tøm-merløipe, tømmerskot; fjeldskred.
rutschen ® glide; rutsche;
skynde sig frem.
rutschig ® let glidende; glat.
rutte (med) — (t) verschwenden
— @ spend, squander away - (f)
prodiguer, gaspiller.
rütteln ® ruske, ryste, støde;
rokke ved.
rutten — ® Verschwendung f
— @ spending, squandering away
- ® gaspillage m.
ruttish (g parrelysten, springsk,
geil.
rutty @ geil; fuld af hjulspor.
ruve — ® gross aussehen — (i^
bulk - ® être (paraître) gros.
ry - ® Ruf m; Gerücht n;
Ruhm m; (have r. for) allgemein
für etw. gilten - © (rygte) rumour,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
