Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludolf ... - Ordbøgerne: R - rørfløite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Ludolf—Ludvig
290
Ludolf, Hiob (1624—1704), t. orientalist, grandlagde
studiet af ætiopisk sprog og litteratur i Europa, efterat
han i Rom havde modtaget undervisning af abessinieren
Gregorius. L., som foretog adskillige reiser, og derunder
bl, a. besøgte Sverige og Danmark, deltog 1652 i
rigsdagen i Regensburg som repræsentant fra Gotha; senere
traadte han i tjeneste hos kurfyrsten af Pfalz. Han har
bl. a. udgivet en ætiopisk grammatik og et
ætiopisk-latinsk leksikon.
Ludovisi, Villa, i Rom, en berømt have anlagt af
Lenôtre (Versailles-parkens skaber) for kardinal
Ludo-vico Ludovisi i 1622, blev ødelagt ved Roms moderne
regulering. Tilbage staar nu af hele anlægget bare
privatboligen Casino dell’ Aurora, kaldt saa efter et loftmaleri
af Guercino, forestillende Aurora; den værdifulde antike
skulptursamling fra Villa L. er nu indlemmet i
Nationalmuseet i Rom.
Ludvig, tyske keisere. 1. Ludvig I, den fromme
(778—840), keiser 814—40, tredje søn af Karl den store,
hvem han fulgte 814_, kronet som keiser 816. Han var
ikke uden dannelse, retsindig og tarvelig i levemaade,
men kom i afhængighed af geistligheden og laa i evindelig
strid med sine sønner. 817 delte han riget mellem de
tre ældste, Ludvig, Pipin og Lothar, under sin
over-høihed, men da han 829 ved en ny deling gav Alemannien
til sin søn af andet egteskab Karl (den skaldede), gjorde
de førstnævnte oprør; efter et forlig blussede kampen
op igjen, og L. maatte 833 gjøre ydmygende kirkebod.
834 fik han paany overhaand, men døde under forvirring
i alle forhold. — 2. L. II (825—75), keiser 855—75, søn
af Lothar I, hvis efterfølger han var i Italien og som
keiser. Hans regjering var ganske resultatløs, og
keisertitelen tabte al betydning. Med ham uddøde den italienske
gren af Karolingerne. — 3. L. III (880—928), keiser
901—05, søn af kong Boto af Burgund og en datter af
foreg., blev 887 konge i Burgund og vandt 901 Italien
og keiserkronen, men blev 905 overfaldt af Berengar af
Fiarl, blindet og afsat. — 4. L. IV af Bayern (1287
—1347), t. konge 1314—47, kronet som keiser 1328, af
bayersk hertugslegt, valgt som det böhmiske partis
kandidat 1314, men maatte i mange aar kjæmpe med
Habsburgerne, der opstillede modkongen Fredrik den
smukke (s. d.). Efter at være almindelig anerkjendt lod
han sig i Rom 1328 vælge til keiser af folket; han laa
nemlig i en heftig strid med pave Johan XXII og
støttede tidens religiøse reformbevægelser. løvrigt havde
han liden indflydelse; under arbeidet paa at øge sin
hærmagt kom han i strid med fyrsterne, der opstillede
Karl IV som modkonge.
Ludvig Vilhelm I (1655—1707), markgreve af Baden,
tiltraadte regjeringen i Baden-Baden 1677, men gjorde
sig mest bekjendt som østerrigsk feltherre, deltog i
krigene mod Tyrkiet og mod Frankrige.
Ludvig, konger af Bayern. 1. L. I (1786—1868),
konge 1825—48, søn af Maximilian I, hvis efterfølger
han var. Som prins havde han hyldet liberale
grundsætninger, og hans første regjeringsaar svarede hertil.
Finanserne forbedredes, og andre reformer indførtes;
paa støtte af grækerne ofrede L. store summer. Kunst
og videnskab fremmedes. L. var imidlertid mere
romantiker end politiker; han kom under paavirkning af det
rørfløite—røver
reaktionær-ultramontane parti, og da han 1847 endehg
lod det klerikale ministerium Abel falde, var anledningen
hans forhold til danserinden Lola Montez; under
indtrykket heraf opstod uroligheder i München, der førte
til L.s nedlæggelse af kronen 1848. Sønnen Maximilian
II fulgte ham. — 2. L. II (1845—86), konge 1864—86,
sønnesøn af foreg., besad rige evner og kundskaber,
beskjæftigede sig fra ungdommen med dybtgaaende studier
i filosofi og historie og besad en kunstners blik for
skjønhed i natur og kunst. Især fik skuespillet hans
interesse, som han dyrkede i omgang med mænd som
Wagner og Kainz. L. manglede heller ikke skarp
forstand og sundt omdømme, men hans gode egenskaber
hemmedes af hans tiltagende lunefuldhed, cæsaristiske
selvovervurdering og menneskeskyhed. I sine kolossale
nybygninger tog han intet hensyn til den voksende gjæld,
og hans indfald blev efterhaanden saa bizarre, at de
maatte skyldes sindssygdom. 1886 blev det nødvendig
at indsætte onkelen Luitpold som regent; L. anbragtes
paa et slot ved Starnbergersjø, hvor han kort efter blev
fundet druknet tilligemed en læge; formodentlig har L.
villet flygte, hvad lægen har villet hindre.
Ludvig, franske konger. I. Karolinger. 1. L. I, se
L. den fromme, t. keiser. — 2. L. II, den stamme, konge
877—79, søn af Karl den skaldede — 3. L. III, konge
879—82, søn af foreg. Hans seier over normannerne
881 ved Sancourt blev besunget i «Ludvigssangen», en
samtidig folkelig ballade. Men hans magt som fr. konge
var liden; under ham løsreves Burgund fra riget. —
4. L. IV, den engelske (d’Outremer), fordi han var
opfostret i England (921—54), konge 936—54, søn af
Karl den enfoldige. Han var en «skyggekonge», medens
den virkelige magthaver var hertug Hugo den store. —
5. L. V, den dovne (966—87), konge 986—87, søn af
Lothar. Han er den sidste Karolinger i Frankrige. Han
døde barnløs. — II. Kapetinger. a. Den ældre
linje. 6. L. VI, den tykke (1081—1137), konge
1108—37, havde en udmerket støtte i abbed Suger. L.
og Suger hævede kongedømmet sterkt, arbeidede
ihærdig for orden og fred og for kronlandets udvidelse paa
feudalherrernes bekostning. — 7. L. VII (1120—80),
konge 1137—80, søn af foreg. Havde Suger til
raad-giver, indtil denne døde 1151. Korstog 1147—49. Han
var gift med den skjønne og besungne Eleonora, datter
af den sidste hertug af Akvitanien og arving til hans
lande. Da hun ingen sønner fødte ham og førte et
letfærdigt liv, lod han sig skille fra hende 1152, hvorpaa
hun giftede sig med en anglo-normannisk prins, Henrik,
søn af greven af Anjou og Touraine og af en engelsk
prinsesse. Henrik blev 1154 konge af England og sad
saaledes inde med (foruden England) Akvitanien, Anjou
Touraine, Normandie og Bretagne, d. e. hele
Vest-Frankrige. Af dette forhold udsprang den lange forbitrede
kamp mellem de franske og de engelske konger. løvrigt
fortsatte L. VII i sin styrelse traditionerne fra faderen
og Suger. — 8. L. VIII (1187—1226), konge 1223—26,
søn af Filip August. Var 1216—17 konge i England,
men opgav kronen, da paven ikke vilde godkjende ham.
L. greb kraftig ind i kjetterkrigen mod albigenserne
og skaffede det franske kongedømme fast fod i syden.
Gift med Bianca af Kastilien. — 9. L. IX, den hel-
n — © cane-plaiting; mat of reeds
— ® cannage m.
rørfløite — (t) Rohrflöte, -pfeife
f — @ reed - ® chalumeau m.
rørhval — (t) Röhrwal m —
(e) rorqual — (?) rorqual m,
rørig — (t) rührig, rüstig — (e)
active, brisk — (f) agile; actif;
(rask og r.) frais et dispos.
rørighed - (t) Rührig-, Rüstig-
keit f — © activity, briskness
-® agilité; activité f.
røs — ® Steinhaufe m - ©
heap (pile) of stones; (varde) cairn
— ® monceau (m) de pierres.
røskat — (t) Hermelin n — ©
stoat; (i vinterdragt) ermine — ®
hermine f.
røslig — (t) imposant, maje-
stätisch — © burly, stately — (f)
imposant, majestueux.
røslyng - ® Heidekraut n
-© heather, ling - ® bruyère f.
røst - ® Stimme f — © voice
- (f) voix f.
røst(e) (paa tag) - (t) Giebel,
Dachwinkel m — © gable — (f)
pignon m
røte — (t) haaren — © cast its
hair, moult, shed — ® perdre le
poil; (hamp) rouir.
røve — ® rauben — © seize
(upon), plunder, steal — ® ravir;
voler, enlever, dérober (qc à q);
(intr.) ogs. brigander, piller.
røver — (£) Räuber m — ©
robber, thief, highwayman,
brigand; (sjø-) pirate - ® brigand;
voleur, bandit m; (bibelsk) larron m.
10 — Illustrere
sk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
