Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lueger ... - Ordbøgerne: S - saasom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
Luftbremse—Luftelektricitet
300
Sabbel—saborder
høide. (Se L u f t s k i b s f a r t.) — 2. Den styrbare
ballon (aeronat). Det første rationelle projekt til en
styrbar ballon er udført af general Meusnier og
fremlagt i det franske videnskabsakademi 1784 (historie, se
Luftskibsfart). En styrbar ballon bestaar i
hovedtrækkene af følgende: gasbeholder (ballon) med ventiler
og ophængningsindretning for gondol, gondol for
kraftmaskine, udrustning og passagerer, luftskruer og
styreplaner. — Medens ved flyvemaskiner luftmodstanden
hovedsagelig tjener til at hæve luftskibet og holde det
svævende i luften, udøver luftmodstanden ved de
styrbare balloner en overveiende skadelig indflydelse paa
den svære gasbeholder, idet den mindsker hastigheden,
en indflydelse, som det derfor gjælder at mindske mest
muligt. Dette opnaaes ved at give ballonen en vel
afrundet langstrakt form og ved at bygge gasbeholderen
slig, at dens form under luftskibets fart mod vinden
ikke deformeres af det svære luftpres, der opstaar. Med
hensyn til ballonens form er meningerne noget delt
blandt de forskjellige konstruktører. Professor Prandtl
i Göttingen har paa grundlag af omfattende forsøg og
teoretiske studier fundet den i fig. 2 fremstillede form.
For at bevare gasbeholderens form anvendes forskjellige
konstruktionsmaader. Efter dens konstruktion skjelner
man mellem følgende systemer af styrbare luftskibe:
1. Stive balloner (det stive system); 2. ballonetballoner,
a) rene ballonetballoner (det ustive system), b) luftskibe
med indre eller ydre afstivning af gassækken (det
halvstive system). 1. Stive balloner. Gasbeholderen
(ofte mange) er her indesluttet i et stivt ribbeverk af
metal eller træ overtrukket med ballontøi eller klædt
med metal eller træplader. Det første luftskib af denne
type var den Schwartz’ske aluminiumsballon, bygget i
1895—96 i Tyskland, men grev Zeppelin er den egentlige
fader for denne ballontype. Efter talrige mislykkede
forsøg i 1899—1907 kronedes endelig hans bestræbelser
med held. Af det stive system findes for tiden færdig
eller under bygning 15 luftskibe af forskjellig
konstruktion, men grundtypen for samtlige er den Zeppelin’ske
luftskibskonstruktion. — Den Zeppelin’ske ballon har
praktisk talt form af en cylinder med ellipsoideformig
afrundede ender. Ballonskelettet er af aluminiumbronce
overtrukket med gummieret bomuldstøi. Ved tvervægge
er luftskibet opdelt i 17 rum, der hvert indeholder en
gasballon paa ca. 700—1000 m.^ Under ballonen er
anbragt baadformede gondoler af aluminium og staal.
Zeppelin luftskibene har to (tre) motorer med en samlet
maskinkraft paa optil 500 hk. De Zeppelin’ske luftskibe
er fra 128—150 m. lange og 11—14 m. i tversnit og
rummer fra 11000-20 000 m.^ gas (se fig. 3 og 4).
Med de Zeppelin’ske luftskibe er foretaget farter paa
optil 1300 km. De har holdt sig i luften indtil 39 timer
og kan anvendes optil 1800 m.s høide. Af andre
interessante konstruktioner af det stive system kan særlig
nævnes: Schûttes, Rettigs, Zorns og Spiess’ luftskibe
(samtlige under bygning). 2. Ballonetballoner har
intet stivt ballonskelet. Ballonens form og fasthed
bevares ved en eller flere inde i ballonen anbragte
ballonetter, der presses fulde af luft, e tterhvert som
ballongassen undviger. Ved hjælp af bal onetten tilveiebringes
inde i ballonen et overtryk i forhold til den ydre luft.
der gjør, at ballonformen ikke deformeres, hverken af
luftmodstanden eller af vegten af den tunge gondol med
passagerer, maskineri og øvrige udstyr. Man skjelner
mellem a) rene ballonetluftskibe og b) halvstive. Af
ballonetluftskibe har man for tiden talrige
konstruktioner; a) af de rene ballonetballoner maa særlig nævnes:
Parseval, Astra, Zodiac og Clément-Bayard-luftskibene.
Fig. 5 og 6 viser forskjellige konstruktioner af denne
type. b) Ved ballonetluftskibe med indre eller ydre
afstivning af gassækken (det halvstive system) afstives
gasbeholderen foruden ved hallonet ogsaa ved en stiv
gitterverkskonstruktion, i form af en stiv plade ved de
franske og tyske halvstive luftskibe og i form af en
gitterkjede ved de italienske af denne type. — Fig. 7
viser et halvstivt luftskib. Af de styrbare balloner er
Zeppelin-luftskibene de, hvormed der hidtil er foretaget
de længste farter (1300 km.), største hastighed er
derimod opnaaet med de italienske halvstive luftskibe (75 km.
pr. time). Hidtil har luftskibene væsentlig været bygget
for militære øiemed. I de sidste aar har de ogsaa fundet
anvendelse i trafikøiemed. Flere faste luftskibsruter er
oprettet i Frankrige og Tyskland, særlig i tilknytning til
de store turistruter. (Se pi. Luftballon.)
Luftbremse, se Jernbanevogne (bd. IV, sp. 757).
Luftelektricitët. I atmosfæren er elektriske kræfter
i virksomhed ikke blot under tordenveir (s. d.), men
ogsaa i roligt veir. Normalt virker den elektriske kraft
vertikalt nedad, som om der i høiden skulde findes
positiv ladning, eller som om jorden var negativ elektrisk.
Man maaier det elektriske potential (s. d.) i luften ved
hjælp af et elektrometer (s. d.), som forbindes ledende
med en i luften værende kollektor (elektricitetssamler).
Denne kan bestaa af en metalspids, i den nyere tid
belagt med lidt af et radioaktivt (s. d.) stof, som gjør
den tilstødende luft ledende, saa spidsen antager luftens
potential paa stedet. Som kollektor kan ogsaa benyttes
en flamme, et metalrør, hvorfra der drypper vand, samt
forskjellige andre mekanisk virkende anordninger. Sættes
elektrometerets ydre hylle i forbindelse med jorden, vil
elektrometeret vise forskjellen mellem luftens potential
ved kollektoren og jordens. I gjennemsnit for aaret i
Europa vokser potentialet ca. 165 volt pr. m., man siger
da, at potentialfaldet er-f-165 v/m større om vinteren
end om sommeren, i Norge ca. -^100 v/m om
sommeren og ca. -f- 300 v/m om vinteren. Potentialfaldet
er underkastet stadige variationer;
gjennemsnitsbereg-ninger viser en dobbelt svingning i døgnets løb med det
ene maksimum faldende mellem kl. 2 og kl. 6 om
morgenen. Ved tordenveir, snefald og andre
tilstandsforandringer i atmosfæren iagttages betydelige forstyrrelser
i det normale potentialfald, saa dette kan gaa op i flere
tusen v/m, ligesom fortegnet kan byttes. — Eister og
Geitel (s. d.) har fundet, at den atmosfæriske luft i
almindelighed ikke er elektrisk neutral, men indeholder
positive og negative elektriske partikler, ioner, som
bevæges ved elektriske og mekaniske kræfter, de negative
hurtigere end de positive. Disse ioner dannes bl. a. ved
virkning paa luftens gasmolekyler af aktinisk virksomme
straaler: ultrafiolet lys (i sollys), røntgenstraaler o. s. v.,
og det er konstateret, at de spiller en vigtig rolle ved
vanddamps fortætning til taage og skyer, hvorfor studiet
Sabbel, Sabber ® m, sikl,
spyt.
sabbeln, sabben, sabbern
sikle.
Sabberei ® f, sikling; \røvl,
vas.
sabel — (D Säbel m - @ sabre,
sword, cutlass — (Î) sabre m.
Säbel ® m, sabel ; rus, blyhat.
Säbelbein ® n, hjulben.
säbelbeinig ® hjulbenet.
Säbel gefäss ® n, sabel fæste,
sabelraslen — ® Säbelgeklirr,
-gerassei n — @ dank of swords
- ® cliquetis (m) de sabre(s).
Sabine @ & ® f, (bot.)
sevenbom.
sable (e) sobel(skind) ; (pl)
sørge-dragt; mørk, sort.
sable ® m, sand ; (blære-, nyre)-
grus ; sobel(skind) ; (pi) sandmasser,
-banker, ørken.
sabler (?) strø sand paa ; gruse;
skylle i sig.
sableux (?) sandlioldig, sandet,
sablier (gm, sandhus; sandur,
«meglas; (sjøudtr.) (vagt)glas;
sandgraver.
sablière (g f, sand-, grustag;
underlagsbjelke.
sablon ® m, fin sand,
skure-sand.
sablonner ® skure med sand.
sablonneux ® sandholdig,
sandet, sand-.
sablonnier ® m, sandhandler,
sablonnière ® f, sandtag.
sabord ® m, (sjøudtr.) kanon-,
stykport. faux S. lenseport.
saborder ® bore i sænk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
