Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lueger ... - Ordbøgerne: S - saasom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>297
Lueger— Luftballon
298
Lueger, Otto (1843—), t. tekniker, studerede i
Karlsruhe og blev 1866 ansat ved vandverkerne der. 1871
kom han til Frankfurt og blev 1874 leder af en
ingeniørafdeling i Freiburg im Br. Siden 1878 civilingeniør,
særlig ved kanal- og vandbygningsarbeider. 1895
professor i vandbygning ved den tekniske høiskole i
Stuttgart. L. har skrevet flere bøger om vandbygning. Mest
kjendt er han blevet som udgiver af «Lexicon der
ge-sammten Technik und ihrer Hilfswissenschaften»
(Stuttgart 1894—99, 7 bd., 2 udg. 1904).
Luerssen, Christian (1843—), t. botaniker, blev
1884 professor i botanik ved forstakademiet i
Neustadt-Eberswalde og 1888 professor ved universitetet i
Königsberg. Hans vigtigste arbeider omfatter de høiere
karsporeplanter, særlig bregner og snelder. L. er mest kjendt
gjennem sine bidrag til Rabenhorsts «Kryptogamenflora
von Deutschland». Af hans øvrige skrifter kan nævnes
«Beiträge zur Entwicklungsgeschichte der
Farnsporan-gien» (1872—73).
Lues (lues venerea), syfilis.
Luëtiker, en som har syfilis.
Luffa cylindrîea, en plante, besiegtet med agurk;
hjemmehørende i tropiske egne i den gamle verden og
dyrket i Amerika for frugtens skyld; denne er lang og
trind. I dens indre er der et netverk af karstrenge,
som frigjøres ved frugtens forraadnelse, og hvoraf der
tilberedes frottersager, som «luffasvampe», og ligeledes
lutfahatte, luffatøfler o. a.
Luffe kaldes en sterkt omdannet type af forlemmer,
der er eiendommelig for hvalerne. Fingrene er ikke
adskilt. Arm og haand
danner tilsammen et
kort, bredt og fladt
’ aareblad, som bare
er bevægeligt i
skulderleddet. Alle
andre ledforbindelser
er omdannet til stiv,
senet brusk.
Over-og underarmen er
meget forkortet; haanden derimod er forholdsvis meget
lang, og fingerleddenes antal kan naa helt op til 13 i
anden og tredje finger, der er forlænget. Sæler og
sjø-kjør har ogsaa luffelignende forlemmer.
Luffe, se Luv.
Luft, flydende. Ved høit tryk og sterk afkjøHng
fortættes luft til en letflydende vædske, som i regelen
er noget uklar af lidt fast kuldioksyd, som dog let kan
filtreres fra. F. 1. begynder at koge ved -f- 195°
(kvælstoffets kogepunkt), og efterhaanden dunster kvælstofl’et
bort, og kogepunktet nærmer sig mere og mere -^-182°
(surstoffets kogepunkt). Man kan saaledes ved
fraktioneret destillation af f. 1. fremstille surstof og kvælstof,
og dette udnyttes teknisk (surstof og kvælstof gaar i
handelen presset paa staalflasker). Det vigtigste apparat
for fremstilling af f. 1. er Lindes. Principet for denne
maskine er: 1. sammenpresning af luft, som derved
ophedes; 2. fjernelse af varmen ved hjælp af kjølevand;
3. udvidelse af den af kjølede, komprimerede luft, hvorved
denne yderligere af kjøles; 4. anvendelse af den saaledes
sterkt afkjølede luft til yderligere at forafkjøle den næste
saasom—sabbatism
portion sammenpresset luft før udvidelsen, saaledes at
denne efter udvidelse vil naa en endnu lavere temperatur,
end den foregaaende portion havde, og 5. fortsættelse med
at anvende den foregaaende luftportion til at afkjøle den
efterfølgende, indtil temperaturen bliver saa lav, at den
ligger under luftens kogepunkt; da drypper den f. 1. ud
af apparatet. Lindes maskine trænger altsaa kraft og
kjølevand. — F. 1. kan ikke opbevares i et lukket kar.
Bedst forsendes den i saakaldte Dewarske flasker, der er
dobbeltvæggede og med mellemrummet mellem væggene
pumpet lufttomt for at hindre varmetilførsel. Heri kan
nogle liter f. 1. godt holde sig nogle uger, da der kun
vil dunste bort ca. 100 gram pr. døgn. F. 1. anvendes
som afkjølingsmiddel, og Linde-metoden benyttes f. eks.
ogsaa for at skaffe kvælstof til
kalcium-cyanamidfabrika-tionen. F. 1. underholder forbrændingen som luft. Paa
grund af den lave temperatur vil kviksølv, alkohol og
æter fryse til faste masser i f. 1. Bly bliver haardt og
klingende som sølv; en gummislange bliver sprød, saa
den kan knuses som glas o. s. v.
Luftart, se Gas.
Luftballon er et luftskib, hvis løfte- og bæreevne
skyldes en ballon fyldt med en let gasart (aerostat,
«lettere end luften»). Af 1. har man to hovedtyper:
kugleballonen og den styrbare ballon (motorballon eller
aeronat). Som bæremiddel kan anvendes: 1. opvarmet
luft, 2. lysgas, 3. vandstof. De to første kan udelukkende
anvendes til kugleballoner; vandstof er den gasart, som
egner sig bedst for alle 1. Ved 1. fyldt med varm luft
(montgolfièrer) opvarmes luften inde i ballonen.
Tempe-raturdifferencen mellem den varme luft i ballonen og
den ydre luft er i praksis ca. 50 pet. For at hæve en
ton kræves da under almindelige tryk- og
temperaturforhold en ca. 5000 m.’^ stor ballon, d. v. s. den varme
luft bærer 0.2 kg. pr. m.^ Lysgas og vandstof er meget
gunstigere. Under alm. tryk- og temperaturforhold kan
1 m.^ lysgas bære ca. 0.6 kg. og 1 m.® vandstof 1.2 kg.
Til styrbare balloner anvendes udelukkende vandstofgas.
Varmluftsballoner (montgolfièrer) anvendes for tiden (1911)
ikke. — 1. Kugleballonen (opfundet 1783 af brødrene
Montgolfier) blev betydelig forbedret af fysikeren Charles,
hvis konstruktion med mindre forandringer, særlig paa
grund af forbedrede materialer, har holdt sig uforandret
til vore dage. En kugleballon bestaar af: 1. gassækken
(af gummieret eller ferniseret bomuld eller silke) med
tømningsventil og fyldeaabning, 2. nettet (af taugverk),
der bærer gondolen (af fletverk) med udrustning og
passagerer. Gassækken er paa den ene side forsynet
med et afrivningsstykke for hurtig tømning af ballonen
ved landing i sterk vind (afrivningsstykket er opfundet
1838 af amerikaneren Wise). (Planche fig. 1.)
Kugleballonen anvendes 1. som kaptivballon væsentlig for
militære øiemed, 2. som friballon for videnskabelige
undersøgelser af luften i de høiere luftlag, ligesom
frifarter med kugleballon er en yndet sport hele verden
over. Man har bygget kugleballoner paa optil 25 000 m.^
Med bemandede friballoner er hidtil sat følgende rekorder:
høide 10 800 m. (Berson og Süring 1901), længste fart
1980 km. (de la Vaulx 1900), længste tid 72 timer (Schack
1908), Med ubemandede balloner forsynet med
selvregistrerende maaleinstrumenter er naaet til 29 800 m.s
saasom — (t) weil, da; (adv)
zum Beispiel, als da sind — @
seeing that, since ; (adv) as, as
foi-instance — ® puisque ; (adv)
comme par exemple, savoir.
Saat ® f, saaning; sæd, frø;
korn. in S. schiessen gaa i frø.
saate – (D kleiner Haufe (m)
Heu - @ lhay-)cock - ® meule f
(de foin).
saate (vb) - ® (das Heu) in
kleine Haufen setzen — © cock
— (D mettre en meules.
saatid - ® Saatzeit f - (e)
sowing season — (|) (saison (f) des)
semailles f pl.
Saatkorn (t) n, saakorn.
Saatkrähe ® f, blaakraake.
saavel (som) - (t) sowohl (f) (als
auch) — © as well (as) - (f) aussi
bien (que).
saavidt (konj) — (t) so weit;
so viel (ich weiss); wo (möglich)
- © as far as — (f) autant que.
Se ogs. knapt.
säbar (g som kan saaes,
til-saaes.
sabbat — (t) Sabbat(h) m - ©
Sabbath - ® (jour du) sabbat m.
sabbat (f) m, sabbat;
heksesabbat; et helvedes leven.
sabbataire ® (m),
Sabbatarian (e) som holder sabbaten
hellig.
sabbatial, sabbatique (f),
sabbatic @ sabbats-,
sabbatiser (^ holde sabbat,
sabbatism (g hvile (paa
sabbaten).
Luffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
