Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftspeiling ... - Ordbøgerne: S - Sachverhalt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sackpfeifer—sacrilege
307
Lugger—Lukningstiden
308
modstandsdygtige som muligt mod sjøen. Særlig paa
de store malmskibe, hvor 1. ofte strækker sig i hele
dækkets længde, er disse nye konstruktioner af betydning.
Lugger, et særlig i Middelhavet almindeligt kystfartøi
med to eller tre master. Det er velseilende og fører
l.-seil under en raa, paa hvilken faldet er gjort fast paa
^ 3 af dens længde fra nokken. L.-seil benyttes ogsaa
af andre mindre baade.
luXXgné’Po’é [hjM-po], Alexandre (1870—), fr.
teaterleder, skuespiller og kritiker. Begyndte som journalist,
navnlig teaterkritiker, studerede samtidig scenekunst og
optraadte som skuespiller. Grundlagde 1894 det internat,
teaterforetagende «L’œuvre», som han fremdeles (1911)
leder. Paa dette teater, som har spillet paa en mængde
scener i Europa og Amerika, ofte paa flere steder
samtidig, har han opført talrige dramatiske hovedverker fra
alle lande og tidsaldre. Indlagt sig særlige fortjenester
ved at gjøre Ibsen kjendt i Frankrige. Gift med den
fremragende skuespillerinde Suzanne Desprès (s. d.).
Udgiver og redigerer teaterbladet «L’œuvre».
Lugo, Spanien. 1. Provins i Galicien, ved
Atlanterhavet; 9881 km.^ 465 000 indb. — 2. Provinsens hovedstad,
ved Minho og jernbanen La Goruna—Monforte; 461 m.o.h.,
27 000 indb. Linvæveri, garveri, kvæghandel. Svovlkilder.
Lugo, by i Italien, prov. Ravenna; 10 314 indb. (1900).
L. har et vigtigt aarsmarked (1—30 sep.).
Lugos, by i det sydlige Ungarn, komitatet
Krassö-Szôrény, ved Temes, bielv til Donau; 16126 indb. (1901).
L. har spinderier, væverier, brænderier, dampmøller og
driver en livlig handel med vin.
Lugt. Lugteevnen er knyttet til lugtenerverne, som
udbreder sig i slimhinden i den øverste del af
næsehulen. Kun flygtige, gasformede stoffe kan lugtes, og
det synes nødvendigt, at der sker en strømmende
bevægelse af stoff’et henover slimhinden.
Lugteæbler, se Hovedvandseg.
Lugubre (ital.), sørgelig, klagende (mus.).
Luigi Amadeo af Savoyen, hertug af Abruzzerne,
(1873—), tindebestiger og polarforsker, søn af prins Amadeo
af Aosta, som en tid var konge af Spanien, besteg 1897
med Gagni og Filippo de Filippi Eliasbjerget i Alaska,
foretog 1899—1900 med «Stella Polare» en nordpolsfærd
til Frans Josefs land, hvorfra hans adjutant kaptein
Gagni (s. d.) trængte frem til 86° 34’ (under 64 72°
0. 1.), besteg 1906 toppen af det 5200 m. høie
Ruven-zori (Runssoro) i Øst-Afrika, naaede i mai 1909 6500 m.
op paa Godwin Austen (8620 m.) i Karakorum, i juli
s. a. 7500 m. toppen af Mt. Bride (Ghogolisa). [Litt.:
Filippi, «La spedizione del principe L. A. di Savoia al
monte Sant’ Elias 1897» (Milano 1900); L. A. etc., «La
Stella Polare nei mare artico 1899—1900» (Milano 1903);
«Il Ruwenzori» (Milano 1908).]
Luini, Bernardino (ca. 1475—efter 1530), ital.
maler. Hans virksomhed er hovedsagelig knyttet til
Milano og omegn. Sterkt paavirket af Leonardo, hvis
kolorit og lyse, smilende ansigtstype han især
efterligner. Flere fresker fra forskjellige kirker findes nu i
Brera i Milano; hans hovedverker er freskerne i Santa
Maria degli Angeli i Lugano («Korsfæstelsen», 1529) og
i Valfartskirken i Saronno (bl. a. «Fremstillingen i
templet», 1525). L. har malet en række staffelibilleder.
særlig madonna med barnet, saaledes i Brera, i Venedig,
Neapel, Petersburg og Berlin.
Luis, portug. form for Ludvig.
Luitpold (1821—), prinsregent af Bayern, anden søn
af Ludvig I, blev uddannet som officer og deltog i
krigene 1866 og 1870—71. Da Ludvig II 1886 erklæredes
for sindssyg, overtog L. regentskabet for den ligeledes
sindssyge Otto og har siden ledet regjeringen.
Tronfølger er L.s ældste søn Ludvig (1845—).
Luitprand, se Liutprand.
Lukacz [liikats], Ladislaus (1850—), ung. politiker,
dr. jur., medlem af underhuset siden 1878. 1895—1905
og paany fra jan. 1910 har L. været finansminister under
forskjellige ministerchefer.
Lukänien, oldtidslandskab mellem bugten ved Tarent
og det Tyrrhenske hav i Italien; i oldtiden beboet af
de oskiske lukaner, der trængte ind fra Samnium
(5 aarh. f. Kr.?).
Lukas, evangelist, hørte til Pauli kreds, Filem. 2, 4;
2 Tim. 4, 11; han var læge og hedningekristen (Kol.
4, 14, jfr. v. 11) og er efter den kirkelige tradition
forfatter af det tredje evangelium og Ap. gj. «Vi» stilen
i det sidste skrift (f. eks. 16, 10) peger paa et øienvidne.
Begge skrifter er dedicerede en vis Theophilus (Luk. 1, 1;
Ap. gj. 1, 1), sandsynligvis en fornem græker. Ap. gj.
fortsætter evangeliet. Begge skrifter har særlig øie for
den mod hedningerne vendte side af kristendommen.
L. har (1,1) ikke kjendt Kristus, men samlet mundtlige
og skriftlige beretninger om ham; til disse sidste hører,
som en sammenligning mellem Markus og L.
evangelium viser, ogsaa Markus evangelium (jfr. Filem. v. 24).
Derimod har L. ikke benyttet hverken Matthæus eller
Johannes evangelium.
Lukas fra Prag (d. 1528), tilhørte de böhmiske
brødre (s. d.) og stillede sig tidlig imod den strenge
lægmandsretning. Fra 1496 til sin død ledede L.
brødre-uniteten, hvis overbiskop han blev 1517; som saadan
traadte han i forbindelse med Luther.
Lukas van Leyden, se Ley den, L. van.
Lukiänos fra Samosata (ca. 125—190 e. Kr.), græ.
sofist, semitisk født, tilegnede sig sin tids græske
dannelse, drog verden rundt som taler (foredragsholder),
skrev en række væsentlig satiriske dialoger, ligesom vi
ogsaa har en del af hans foredrag. I en elegant form
spotter han alt, ikke mindst den hedenske gudetro (et
udvalg er oversat ved M. C. Gertz).
Lukmanier (ital. Lucomagno), pas i Schweiz, forbinder
Val Medels i Graubünden med Val Blenio i Tessin.
Lukningstiden for udsalgssteder, særlig alle slags
butiker og de store varemagasiner, er i de fleste kulturlande
i nyere tid blevet lovfæstet, overalt i indskrænkende
retning. Det viste sig nemlig, at arbeidstiden i saadanne
forretninger var overdreven lang, saaledes at den paagjældende
løntagerklasses arbeidskraft ofte blev hensynsløst udnyttet.
For indførelse af en maksimalarbeidsdag for
handelsstandens underordnede arbeidere taler de samme grunde,
som har affødt reformer i denne retning indenfor industri
og haandverk. Kravet om en lovreguleret 1. opstod først
i England, hvor en for øiemedet dannet forening
oprettedes 1842. 1886 fik man en forøvrigt nærmest
illusorisk lov, «Shop hours regulation act», som fastslog
Sackpfeifer ® m, sækkepiber.
Sackpistole ® f, lommepistol
sack-posset, -whey @ vinost.
sack-race @ sækkeløb.
Sacktuch ® n, lommetørklæde,
sacque @ slynge (overplag for
lamer).
sacquer (f) afskedige, ja^e.
sacrament @ sakrament.
sacramental @ &
sacramentel (D sakramental.
sacre ® m, kroning(sakt),
salvning; (zool.) sakerfalk. jurer
comme un s. bande som en
droschekusk.
sacré (f) hellig ; forbandet,
fordømt, satans. OS (m) S. krydsben.
sacrebleu (f) død og pine!
sacred © hellig.
sacredness fé) hellighed,
sacrement (f) m, sakramente;
egteskab. le saint S. den hellige
nadver, hostien, et tout le saint
s. og saa videre.
sacrer (f) krone, salve; bande,
sverge.
sacret (?) m, sakerfalkhan.
sacrificateur (î) m, offerprest,
grand s. (jødisk) yppersteprest.
sacrificatoire ® offer-,
sacrificature ® f,
offerprest-værdighed,
sacrifice © &(f)m, offer;
(op)-ofrelse, ofring; @ ogs. ofre,
opofre = sacrifier (?).
sacrificer © ofrer, ofrende;
offerprest.
sacrificial © offer, ofrings-,
sacrilege ©, sacrilège (î)m,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
