Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lukrativ ... - Ordbøgerne: S - sacripan(t) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Lukrativ—Luleå
310
74 timer ugentlig for butikbetjening under 18 aar. Den
afløstes af en lov af 15 aug. 1904, som bemyndiger
kommunestyrerne til at udfærdige vedtægter for butikers
1. I Tyskland førte reformstrævet paa dette omraade til
en lov, som traadte i kraft 1 okt. 1900, og som
foreskriver en 1. for aabne udsalgssteder «fra kl. 9 aften til
kl. 5 morgen» ; da skal de i alm. være stængt. Men der
gjøres dog en del undtagelser, bl. a. for indtil 40 dage
om aaret efter politiets nærmere bestemmelse, da de
kan være aabne indtil kl. 10 aften. I Østerrige opnaaedes
1910 en lov, som kræver 10 timers sammenhængende
natlig hvilepause for alle handelsmedhjælpere, ogsaa her
med visse undtagelser. I Amerika har bevægelsen for
en ved lov fastsat 1. hidtil ikke baaret større resultater.
Helt anderledes i Australien, hvis stater ogsaa paa dette
omraade af sociallovgivningen gaar i spidsen; overalt er
her strenge bestemmelser om 1. og fritid for alm.
ud-salgssteder; paa den anden side er der stor frihed for
restauranter og bevertninger, apoteker, udsalg af
næringsmidler og aviser med hensyn til arbeidstidens
udstrækning. I alle tre skandinaviske lande har der i 20 aarh.
været en sterk bevægelse til fordel for begrænsning af
arbeidstiden i butik- og andre handelsfag. I Sverige blev
1910 en ny, gjennemgribende reform paa dette omraade
sat i kraft; dens alm. regel er, at udsalgssted ikke maa
aabnes før kl. 7 morgen og ikke lukkes senere end kl. 8
aften. Danmark fik sin lov om 1. fra 1 okt. 1908. Den
medførte tvungen lukning af udsalgssteder fra kl. 8 aften
til kl. 5 morgen undtagen lørdag, da de kan holdes oppe
til kl. 11 aften, samt med lempelser for en del særskilte
smaabedrifter. Den norske lov i emnet er af 31 mai
1900, som dog ikke er fuldt effektiv, da en
høiesterets-dom af 15 feb. 1910 har bragt den i fare for under
visse omstændigheder at blive illusorisk. Den
Underordnede handelsstands forbund, oprettet 1907, har
derfor sat paa sit program kravet om en lovfæstet 1. fra
kl. 7 aften til kl. 8 morgen de fem første ugedage og
fra kl. 9 aften lørdage. [Litt.: M. Marcus,
«Butikstang-ningsfrågan» (Sthm. 1908).]
Lukràtîv (lat.), fordelagtig, indbringende; lukrere,
vinde ved, have fordel af.
Luksatiön, se Forvridning.
Luksor, Nordøst Afrika, by i Øvre-Ægyptcn under
ca. 25° 30’ n. br. ved den østlige Nilbred med ca. 11 000
indb. (deraf ca. 3000 kopter). Navnet L., egentlig el-Kusur
Luksor : Ruinerne af det store tempel.
(borgene), skriver sig fra de vældige ruiner af det
gammel-ægyptiske Theben (s. d.) straks syd for L. paa begge sider
af Nilen. L. er centrum for turisttrafiken i Øvre-Ægypten.
Luksuriøs (fr.), vellystig; paa norsk alm. feilagtig brugt
i samme betydning som luksuøs, yppig, overdaadig.
sacripan(t)—sadel
Luksus (socialøkon.) defineres forskjellig, men i alm.
er man enig om derved at forstaa det forbrug, som
overstiger det maal eller de omkostninger og opofrelser, som
er nødvendige for at tilfredsstille det virkelige behov for
livsmidler. L. er et relativt begreb. Opfatningen af, hvad
der er 1., veksler efter det enkelte menneskes økonomiske
evne og kulturstandpunkt og efter det omgivende
samfunds opfatning. L. bør ikke forveksles med ødselhed,
det kritikløst uøkonomiske forbrug. L. stiger med
kulturen. Industri og handel forvandler ustanselig 1.-varer
til uundværlige nødvendighedsgjenstande eller alm.
anvendte nydelsesmidler. Indtil den nyeste tid har
moralister og undertiden økonomer fordømt 1. som etisk
uforsvarlig. Eks. herpaa er J. J. Rousseau, J. B. Say,
Schäffle, Laveleye. Andre har, maaske vel ensidig,
betonet l.s kulturbefordrende mission (merkantilisterne,
fysiokraterne, Voltaire, Hume, Mommsen). L. er ofte i
fortiden søgt bekjæmpet ved forbudslove. Saaledes i
Ægypten, Grækenland og særlig ved en lang række leges
sumptuariæ i det gamle Rom; middelalderen fik i saa
henseende et forbillede i Karl den stores kapitularier.
Den ældste norske forordning mod 1. i klæder er af
21 okt. 1314; lignende forordninger fik man i 1636 og
i 1655. Det 18 aarhundredes oplyste enevælde, som
underkastede undersaatternes privatliv et vidtgaaende
formynderskab, lod det ogsaa vrimle med mere velmente
end gjennemførlige paabud for at hindre 1. i at brede
sig. Hele denne lovgivning er i det 19 aarh. opgivet
som unyttig, ja økonomisk skadelig. Langt videre og
dybere, end lovforanstaltninger virker, har det gode
selskabs eksempel og en gjennem opdragelsen fremelsket
ligegyldighed for alt pjank og tant, som ledsager en
skakkjørt 1. Holdt indenfor rimelige grænser virker
trangen til den forskjønnelse, berigelse og forfinelse, som
1. fører med sig, for en del til det gode.
Luksusskat er skat paa det saakaldte luksusforbrug
eller forbrug, som gaar ud over de gjennemsnitlige behov.
Definitionen er saaledes noget flydende som begrebet
luksus selv. Sedvanlig regnes til 1. skat paa vogne, heste,
hunde, tjenestefolk, billarder, cykler, automobiler, af
enkelte ogsaa paa fornøielser og foreningsvæsen. L.
opstod omkr. 1600 som middel til at bekjæmpe luksus.
Den danske og norske kopskat 1700 — 60 var, som skat paa
tjenere, en 1. Den almindeligste 1. er nu (1911) cykle- og
automobilskat, som findes i Frankrige, Italien, Belgien,
Nederlandene, Tyskland og Rusland og staar for tur til
at indføres i flere andre lande. L. ansees endnu kun
at fortjene en beskeden plads blandt de kommunale
skatter, men som statsskat at være ganske utidsmæssig.
[Litt.: Fr. Graf, «Das Problem der Luxussteuern»
(Berlin 1905).]
Lukttinderne, en række skarpe, sneklædte tinder paa
grænsen mellem Vefsen og Korgen, øst for Mosjøen,
Nordlands amt. Den høieste top er 1344 m. Nord for L.
ligger det 3.8 m. store Lukt vand, der gjennem Fusta
har afløb til Vefsenfjorden.
Lukullisk, overdaadig, se Lu cull us.
Luleå, Sverige, by paa en halvø, som skyder ud i
Lulefjärden, Luleälvens nederste del, landshøvdingsresidens
i Norrbottens län, bispesæde i L. stift; 9000 indb.
Allerede i middelalderen vigtig havneplads for handlende
helligbrøde, kirkeran ; vanhelligelse,
gudsbespoUelse ; (?) ogs. kirkerøver,
gudsbespotter = sacrilegist (e);
tempelskjendersk, kirkerøversk,
vanhellig, ugudelig =
sacrilegious
sacripan(t) ® m, tyveknegt,
kjeltring, slyngel, kutorvsgut.
sacrist @ sakristan.
sacristain (?) m, klokker,
kirkesanger.
sacristan (e) sakristan,
kirketjener, overgraver,
sacristie ® f, sacristy ©
sakristi, s. politics @ pi,
bygdepolitik.
sacristine (g f, nonne som har
opsyn med sakristiet.
sacro-saint(?)høihellig,
ukrænkelig.
sacrum ® m, (anat.) krydsben
sad (e) bedrøvet; sørgelig;
(dagligtale) slem, vidtløftig.
sadden @ gjøre (blive)
melankolsk, trist.
saddle (e) sadel; (dyre ,
faare)-ryg: (sjøudtr.) (sadel)klampe; sadle:
belemre, bebyrde, skaffe paa halsen
saddle-gall © sadelbrud.
saddler © sadelmager,
saddlery @ sadelmageri,
saddle-tree © sadelbom.
sad-iron © strygejern,
sadness (g bedrøvelse,
tung-sind(ighed).
sadducæer — (t) Sadduzäerm
- © Sadducee - ® saducéen m,
sadel - ® Sattel; (paa stryge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
