Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund ... - Ordbøgerne: S - sagamore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Lund—Lundbye
318
direktion o. s. v.)- L. var ogsaa en flittig forfatter i den
medicinske fagpresse.
Lund, Peter Wilhelm (1801—80), d. naturforsker,
viede sig som student til naturfagene og havde allerede
vundet et videnskabeligt navn, da han 1833 paa en reise
i Brasilien paatraf endel kalkstenshuler med fossile
af-leiringer. Studiet af disse blev L.s egentlige livsgjerning.
Han slog sig ned i den lille by Lagoa Santa, hvor han
blev boende til sin død, og skaffede sig overordentlig
rige samlinger, som han skjænkede sit fædreland. L.
selv har kun behandlet en liden del af sit materiale
(i det Danske videnskabsselskabs skrifter).
Lund, Søren Andreas (1857—), n. ingeniør, chef
for statsbanernes brokontor. Udeksamineret fra
Trond-hjems tekniske skole 1876, studerede 1877—78 ved
høi-skolen i Hannover, var i tidsrummet 1876—91 ansat i
veivæsenet, den sidste tid som fungerende chef for
ingeniørafdelingen. Fra 1891 brokontrollør ved
statsbanerne, fra 1898 chef for brokontoret sammesteds. Var
i to aar redaktør af «Teknisk ugeblad», har været
viceformand i Polyteknisk forening, formand i Jernbanernes
tekniske forening og er siden 1897 formand i den norske
afdeling af det internationale forbund for
materialprøvning, i hvis kongresser han gjentagne gange har deltaget.
Betydelige broarbeider, deriblandt bro over Nordalsenden
paa Ofotbanen (se Broer), Bergensbanens stenbroer,
Haugsfossbroen over Glommen ved Elverum (83 m.s sp.)
m. fl. er udført under hans ledelse.
Lund, Troels Frederik, se Troels-Lund.
Lund, Sverige, by i Skåne, Malmöhus län, inde i
landet, 10 km. fra Øresund (Lommabugten), 18 000 indb.
L. ligger paa sydskraaningen af høidedraget
Helgona-backen nedover mod Hojeån. I L. er man paa gammel
grund. Ved siden af retlinjede gader med moderne
huse mange flere krogede med ujevn bredde. Byens
klenodie er den ærværdige domkirke. Nordens første
metropolitankirke, i 1870-aarene restaureret i saa ren
romansk stil som muligt. Den skal være grundet af
Knut den hellige 1080—86, men først 1145 kunde den
fuldt færdig indvies, nemlig til St. Laurentius. Efter
flere ganges ildebrand og restaureringer paabegyndtes
den sidste ombygning 1833 af Brunius og afsluttedes
af Zettervall. Merkelig er krypten (s. d.) under koret,
en af de største i verden (42 X 12 X 47 m.). (Se billede
under art. Kryp te, bd. IV, sp. 1496.) Nord for kirken
Lundagård med ældgamle trær. I nærheden
universitets-huset, bygget 1878- 82. Under aulaen det historiske
museum med Sven Nilssons arkæologiske fund. L.s
universitet aabnedes 1668; dets mest lysende tid var
1789—1825 med navne som Agardh, Tegnér, Retzius m. fl.
Paa Helgonabacken universitetsbibliotekets nye bygning.
L.s kulturhistoriske museum er Sveriges største
provinsmuseum. I den søndre del af L. ligger endnu det hus,
hvor Karl XII boede 1716, og hvortil studenterne toger
hver 30 nov. (gl. stil), hans dødsdag. Markederne i L. var
længe de vigtigste i Skåne, i nyere tid har der udviklet
sig endel industri. L. ligger i krj^dset af vigtige
jernbanelinjer: Malmö—Stockholm, Trelleborg—Landskrona. L.
er en meget gammel by. Sagaen beretter om dens brand
940 af vikinger, som seilede opover Hojeån. 1048
bispesæde blev den Danmarks erkebispestol, hvis indehaver
sagamore—sagfører
blev Nordens primas. Domskolen i L. er Nordens ældste
lærde skole. Efter slutningen af middelalderen gik L.
tilbage og var en ubetydelig smaaby, da Skåne 1658 blev
afstaaet til Sverige. En ny tid begyndte, da Karl Xl’s
formyndere oprettede universitetet iL. IL. undertegnedes
freden 1679, efter slaget ved L. (1676), et af de blodigste
i de nordiske krige (mindesten ved Sliparebacken eller
St. Liberii høi, hvor de danske konger hyldedes, et stykke
udenfor byen). Efter hjemkomsten fra Tyrkiet havde
Karl XII 1716—18 sit hovedkvarter i L.
Lund, herred i Stavanger amt, paa grænsen mod
Lister og Mandal amt, 292 59 km.^ med 1667 indb.
(1910); 5.69 pr. km.^ Herredet, der svarer til L. sogn
af L. prestegjeld, ligger v. for det store Lundevand og
den nedre del af Siredalsvandet. Fjeldene er steile uden
udprægede former. Gjennem det dalføre, der fra
Lundevandets nordvestre ende i vestlig retning fører over til
Egersund, gaar Egersund—Flekkefjordbanen. Stationen
Moi i det forholdsvis tætbebyggede fabrikstrøg af samme
navn ved nordvestenden af Lundevandet ligger inden
dette herred. Af arealet opgives 8.20 km.^ at være aker
og eng, 48.56 km.^ skog (løvskog), resten er udmark,
snaufjeld, myr og vand; areal ferskvand ialt 24.83 km.^
Der opgives at være betydelige arealer (21501 maal)
uopdyrket, til dyrkning skikket jord; i tidsrummet
1901—1907 nyopdyrkedes der ialt 585 maal. Den
vigtigste næringsvei er fædrift; der er gode havnegange.
Bebyggelsen er forholdsvis tæt ved Lundevandet og
opefter det dalføre, der fører nordover op mod grænsen
af Lister og Mandal amt. Paa gaarden Skaaland ved
Lundevandet er den kjendte bondepolitiker Ole Gabriel
Ueland født. Der er flere mindre fabriker (en
trævarefabrik, en stolfabrik, to dreiefabriker). To banker: L.
sparebank, oprettet 1879, og L. privatbank, oprettet
1902. Antagen formue 1909 1309 000 kr., antagen
indtægt 261 000 kr. Paa Lundevandet gaar der dampskib;
vandet er fiskerigt, og i aarene 1880—86 byggedes
laksetrapper i Sireaaen ved Logfossen og Rjukanfossen for at
give laksen anledning til at komme op i dette vand fra
sjøen. Adskillige oldfund.
Lundberg, Gustaf (1695—1782), sv. pastelmaler.
Kom i 1717 til Paris, hvor han var elev bl. a. af
Lar-gillière og Rosalba Garriera. I Paris gjorde L. stor
lykke, blev saaledes i 1740 medlem af akademiet. 1745
tilbage til Stockholm, hofmaler 1750. L.s arbeider, der
tilhører det bedste inden sin kunstart, er at finde
hovedsagelig paa Drottningholm, Gripsholm og i
Nationalmuseum i Stockholm.
Lundberg, Johan Theodor (1852—), sv.
billedhugger. Uddannet hovedsagelig i Paris og Rom. Blandt
L.s arbeider er «Vagen och stranden» og «Fostbrödrene»
(1888, opstillet udenfor Nationalmuseum, Sthm.) de
populæreste. Udenfor Storkyrkan, Sthm., staar hans
Olaus Petri-statue (1898). L. har ogsaa udført
kunstindustrielle arbeider.
Lundbye, Johan Thomas (1818—48), d. maler.
Udviklet ved selvstændige friluftsstudier og i omgangen
med malerne P. G. Skovgaard og Lorenz Frølich. Til at
begynde med malte han en del portræter og dyrebilleder,
men hovedsagelig sjællandske landskaber, der viser stor
virkelighedstroskab, men samtidig udmerker sig ved en
sagamore (e) (indianer)høvding.
sagathy @ sayette, slags tøi.
sagblad - (t) Sägeblatt n — @
blade of a saw — ® lame (f) de scie,
sagbrug se sag.
sagbuk — (t) Sägebock m —
@ saw(ing)-jack, (amerik.) saw-buck
— (?) chevalet m (de scieur).
sage — ® sägen — (§ saw —
® scier.
Sage ® f, sagn; sigende, ud-
^^Säge ® f, sag.
sage (ê) (bot.) salvie,
sage (ê) & (g f, vis, klog,
forstandig, fornuftig, forsigtig. Sb m,
vismand ; (f) ogs. ordentlig,
skikkelig; (barn) snil; ærbar, sedelig,
sage-femme (?) f, jordmoder,
sagen (t) sige.
sägen ® sage.
sagenhaft ® sagnagtig.
Sagenkreis ® m, sagnkreds.
Säger ® m, sager,
sagesløs — ® schuldlos,
unschuldig - (e) blameless,
unoffending; (overfald paa s. mand) an
unprovoked assault — ® innocent.
sagesløshed — ®
Schuldlosigkeit, Unschuld f - (e) blameless-
ness; absence of provocation —
® innocence f.
sagesse ®f, visdom, klogskab;
ordentlighed, skikkelighed; snil^
hed, fromhed; ærbarhed,
sedelig-hed.
sagette ® f, (bot.) pilblad.
sagfører — ® Sachwalter,
(Rechts)Anwalt, Advokat m — (e)
solicitor, a legal practitioner ; (som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
