Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund ... - Ordbøgerne: S - sagamore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
sagger sagoin
ün, egte dansk naturstemning. Fra 1843 vendte han sig
mere til dyremaleriet; blandt hovedverker fra denne
periode kan nævnes «En kostald i en bondegaard» (1844)
og «Melkepladsen ved Vognserup» (1847\ begge i Statens
museum, Kbh. Endnu større kunstnerisk værd end
malerierne har kanske L.s mange udmerkede tegninger,
vidnesbyrd om hans intime naturstudium; han er i det hele
langt mere en linjens kunstner end egentlig kolorist. L.
døde under felttoget 1848; deltog som frivillig.
Lunde, Albert (1877—), n. lægprædikant; gik først
tilsjøs og drog til Amerika, hvor han kom i toldvæsenets
tjeneste. Herunder blev han sterkt paavirket af den
bekjendte evangelist Moody (s. d.) og begyndte selv at
holde opbyggelser for sjømænd. I 1901 begav han sig
hjem til Norge, hvor han efter en kortere afbrydelse
senere har boet og virket. Siden 1905 blev hans navn
landskjendt ved den vækkelse, som knyttede sig til hans
møder, ikke mindst i Kra.; og siden ogsaa i flere af vore
øvrige større byer og bygder, som han besøgte, ligesom
lian ogsaa har udstrakt sin virksomhed til Sverige og
Danmark. Baade i disse lande og herhjemme er en hel
række af hans taler udkommet («Prædikener», 1905,
«Predikningar», Sthm. 1905).
Lunde, Carl Herman (1841—), n. prest. Som teol.
kandidat (fra 1866) var han et par aar lærer ved Hortens
realskole, gik derpaa over
i sjømandsmissionens
tjeneste og blev 1868
sjø-mandsprest i Cardiff og
1873 i Havre. Fra 1876
—81 var han prest for
den norsk-danske
menighed i Paris, 1881 — 92
sogneprest til Risør, blev
1892 resid. kapellan ved
Vor Frelsers kirke i Kra.
og 1901 sogneprest til
Trefoldigheds menighed
smst. L. har ved siden
af sine kirkelige
gjøre-maal ogsaa havt sterke
æstetiske og politiske
interesser og var i flere
aar formand i Kra.
skolestyre, ligesom han
fremdeles (1911) er
forligelses-kommissær. Sin største
anseelse har han vundet som geistlig taler, navnlig som
leilighedstaler, der ikke mindst ved en række kunstnerisk
og litterært bekjendte personligheders baare har forstaaet
paa en aandfuld maade at tolke kunstens religiøse
betydning, rigtignok ikke uden at det fra kirkelig side
har vakt kritik som uforeneligt med L.s ellers ortodokse
standpunkt. L. har skrevet adskilligt og har bl. a.
udgivet en hel aargang prækener («Kristusprædikener», 1908).
Af hans øvrige skrifter kan nævnes: «Foredrag over
pariserforholde» (1906), hans modskrift mod Garborgs
«Jesus Messias» (1906) og hans prækener om «Martin
Luther» samt en brochure om «Egteskabsskilsmisse» (1910).
Lunde, Johan Backer- (1874-), n. komponist, f.
i Havre, hvor faderen var sjømandsprest, elev af sin
Lunde—Lundefoss
320
(Fot. af L. Forbech.)
Carl Herman Lunde.
tante fru Grøndahl, Holter, Busoni og Urban, har havt
statsstipendium og optraadt paa en række koncerter i
Skandinavien, England og flere steder i Tyskland baade
som pianosolist og akkompagnatør. Hans kompositioner
omfatter fiolinsonater, fiolinsuite, klaversager,
orkestersuite og ca. 150 sange og romancer, af hvilke flere med
bifald har været sunget paa koncerter.
Lunde, Thorstein (1835—1902), n. kjøbmand og
politiker. Fra 1862 kjøbmand paa Lillehammer, i hvis
kommunestyre han kom ind fra 1867. Ordfører endel
aar. Mødte som suppleant for Mjøsbyerne paa stortinget
1880—82 og var valgt for 1892—94. Optraadte af og til
i pressen. Var særlig virksom for næringslivets fremme
paa Lillehammer. Kjendt i vide kredse for sit djerve
lune og frisprog.
Lunde, herred i Bratsberg amt, v. for Norsjø; 259.65
km.2 med 2298 indb. (1910); 8.85 pr. km.^ Herredet,
der svarer til L. prestegjeld med L. og Ytre Flaabygd
sogne, ligger omkring det kanaliserede
Ulefoss—Strengenvasdrag, som forbinder de store vande i Vest-Telemarken
med Norsjø. Det er et indlands skog- og
jordbrugsdistrikt. Trakterne omkring L. kirke og ved Flaabygden
er veldyrkede bakkepartier med velbebyggede gaarde.
Fra L. kirke fører et dalføre nordover mod Bø og et
sydover til Landsmarken; gjennem disse dalfører skal
Sørlandsbanen lægges. Fjeldene er skogklædte helt til
tops og naar ingen synderlige høider; Granefjeld paa
grænsen mod Kviteseid er 710 m. Af arealet opgives
25.59 km.’-^ at være aker og eng, 150.39 km.^ er skog,
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 16.95 km.2 Der er 2474 maal udyrket til
dyrkning skikket jord, og 1 tidsrummet 1901—1907 er
der ny dyrket 621 maal. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug og skogdrift. Der avles adskillig hvede.
Havnegangene er ikke overalt tilstrækkelige. En stor del af
skogen er paa udenbygds hænder og tilhører de store
brug Hollen og Ulefoss i Hollen herred. L. sparebank,
oprettet 1862. Antagen formue 1909 4 054 000 kr.,
indtægt 353 000 kr. Ved Strengen—Ulefoss-kanalen og ved
udmerket chaussé staar herredet i forbindelse med Skien.
Lundeberg, Christian (1842—), sv. politiker. 1861
—74 infanteriofficer, samtidig 1865—71 bestyrer af et
faderen tilhørende jernverk, senere godseier og leder af
et bergverksaktieselskab. 1881—1907 medlem af
landstinget for Gäfleborgs län, og dets formand fra 1893.
Indvalgtes 1885 i første kammer, hvor han sluttede
sig til høire og viste sig som udpræget beskyttelsesmand.
1888—89 og 1892 -1903 medlem af statsutskottet og
formand fra 1896. Desuden medlem af flere vigtige
komitéer, saaledes 1895 af det «hemmelige udvalg», 1901
formand i forsvarsudvalget. Afgjort modstander af
enhver indrømmelse ligeoverfor de norske krav om
særskilt konsulatvæsen, derfor 1903—04 Lagerheims
modstander. 2 aug. 1905 chef for det samlingsministerium,
som skulde fuldbyrde den svensk-norske unions
opløsning. Gik af 7 nov. s. a. Siden 1896 vicepræsident,
siden 1910 præsident i første kammer.
Lundefoss. 1. Vandfald i Ottra (3 m.), opgives for
tiden (1911) at repræsentere 160 eff. hk., der ved
regulering vil kunne bringes op i 3150 eff. hk.; Valle herred,
Sætersdalen. — 2. Vandfald (3 m.) i vasdraget mellem
procederer for retten) barrister —
(f) avocat m.
sagger (e) lerkapsel ved
porcel-lænbrænding.
sagging @ sig, sigen, synkning,
sagina @ (bot.) smaaarve.
sagittaire ® f, (bot.) pilblad.
le S. Skytten (stjernebillede) =
the Sagittarius (g).
sagittal @ & sagitté ®
pildannet,
sagkundskab, -kyndighed
- ® Sachkenntnis, -kunde f - (g
knowledge (of the subiect), skill
-(f) connaissance des choses (des
faits); compétence f.
sagkyndig — ® sachkundig
-(g conversant with the subject,
able, competent (to judge); (sb)
expert, judge — (g expert,
compétent.
saglig - (t) sachlich — @ on
(according to) the merits of the
case, real — ® positif, réel,
objectif.
sagmug — (t) Sägesmehl n —
(e) sawdust - (f) sciure f.
sagn - ® Sage f - (e) legend,
tradition, traditionary tale; myth
— (?) tradition, légende f, mythe
m, fable f.
sagnagtig — (f) sagenhaft —
(j^ legendary, traditionary;
mythical — d) légendaire, fabuleux.
sagogryn — (t) Sago m - (^
sago; (brasilianske) tapioca — ®
sagou, tapioca m.
sagoin(ê),sagouin(f)m,sagouin-,
springabe ; ® ogs. (fig.) gris, svin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
