Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundefugl ... - Ordbøgerne: S - sagouine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Sahne—saindoux
Lundh—Lunge
324
«Samlinger» (i kvart).
Han forberedte
udgivelsen af et norsk
diplomatarium , hvoraf et
«Specimen» udkom i
Kbh. 1828, og af Norges
gamle love, hvoraf 1829
«Bergens gamle bylov»
udkom som prøve. I
denne anledning tog han
bevilling som bogtrykker
og anlagde eget
bogtrykkeri. Flere af
Wergelands skrifter er trykt
af L. Han var en af de
første, som tog tilorde
for indskrænkende
reformer i
brændevinslovgiv-ningen (lov af 1827). —
L. døde ved et
ulykkestilfælde under en brand
paa Braanaas i Skedsmo. — Hans ældste søn var
Christopher Anker Bergh L. (1816—65), som blev
chef for krigsskolen 1854, generalstabschef 1861 og
generalmajor 1862. Han var medlem af en række
forskjellige militære kommissioner, leverede en hel del
afhandlinger i «Norsk militært tidsskrift» og deltog i dette
tidsskrifts redaktion.
Lundh, Harold Gustav Oscar (1858-—), n.
sjø-officer, søn af generalmajor C. A. B. L., tog
skippereksamen 1877 og blev s. a. kadet paa sjøkrigsskolen;
reserveløitnant i marinen 1882, hvorefter tolv aars
tjeneste i den britiske og australske marine. Vendte 1895
tilbage til Norge med commanders grad. 1899
bestyrer af Kra. sjømandsskole. Har senere udfoldet et
frugtbart initiativ for at fremme sjømændenes interesser.
Efterhaanden formand i Sjømandsforeningernes
fællesforening, Norsk seilskibsrederforening. Kra.
sjømands-forening, Kra. kreds af Selskab til skibbrudnes redning
foruden i flere andre faglige foreninger og komitéer.
Lundh, Otto Karl Klaudius Gregers (1833—
96), søn af professor Gregers Fougner L., blev student
1853, cand. jur. 1861, assistent i Rigsarkivet samme
aar, arkivfuldmægtig 1876. L. har udgivet «Utrykte
breve fra Christian Br. Tullin» (Kra. 1861), «Slegttavler
til «Det norske folks historie» » (II, 2, Kra. 1863) m. m.,
ligesom han har været medudgiver af «Norske
rigsregi-stranter» (II—IX). Har desuden skrevet en række hist.
artikler i forskjellige blade, særlig i «Skilling-magasin».
Lundh, Sverrer Haakon H a ral d 01 a f (1830—},
n. foregangsmand i indførelse og fabrikation af
land-brugsartikler, foreg.s broder; gjennemgik fra 1847 sin
læretid ved Hortens mekaniske verksted og tjenstgjorde
som maskinist. Reiste 1855 til England og førte tilsyn
med aflevering af jernbanemateriel, skibe etc. til den
norske stat og til private. Etablerede 1868
forretning i Kra. med landbrugsmaskiner og -redskaber (som
specialitet), dampmaskiner, fyrtaarne etc.. Den naaede
hurtig et betydeligt omfang og gik stedse mere over
til egen fabrikation. L. har fortjenesten af at have
indført et stort antal forbedrede typer af alleslags landbrugs-
Sahne (t) f, fløde,
sahnen ® fylde med fløde
skumme.
sahnig ® rig paa fløde; fed
sai © slags sapajouabe.
said (g): (the) s. nævnte, be
meldte.
sale ® f, (romersk) krigskappe
itekn.) kradsbørste.
saignée ® f, aareladning;
afløbsrende, -kanal.
saignement (f) m, blødning,
saigner (f) aarelade; (flg.)
plukke, presse, flaa; slagte, stikke;
tørlægge; bløde.
saigneur (?) m, aarelader.
saigneux ® blodig, bout (m)
s. halsstykke af faar.
sail @ seil; seiler, skib(e); (pl)
maskiner og har derved i høi grad bidraget til at hæve
det norske landbrug.
Lundïn, Claes Johan (1825—1908), sv. forfatter,
student 1844. Særlig kjendt som Stockholmsskildrer :
«Gamla Stockholm » (1880—82), «Nya Stockholm» (1887—
90, sammen med Aug. Strindberg), novellesamlingerne
«Gamla kort, bilder ur verkligheten» (1879), «Från
Stockholms synkrets»(1880),«Stockholmstyperförrochnu»(1889).
Lundquist, Karl Fredrik (1841—), sv. sanger, elev
af Arlberg, debuterede 1869 paa Stockholms opera i
«Josef og hans brødre» og blev med sin pragtfulde
stemme og foredragets inderlighed snart overordentlig
populær. Han mestrede baade tenorpartier som
Masa-niello og Rienzi og barytonpartier som Wilhelm Tell,
Den flyvende hollænder, kongen i «Konge for en dag»,
Valentin i «Faust» m. v., men hans tiltagende korpulen ce
gjorde ham tilsidst uskikket for scenen. L., der ogsaa
er en afholdt studentersanger, har optraadt i Kra.
Lundström, Anders Herman (1858—), sv.
kirke-historiker, prof. i Upsala 1898. Udg. skrifter fra Sveriges
reformationstid, saaledes Laurentius Petris «Oeconomia
Christiana» (1897),«Undersökningar och aktstycken» (1898).
Lundøen, bjergrig, 25.60 km.’^ stor ø, Steigen herred.
Nordlands amt. Fjeldene naar i Lundtind en høide paa
808 m. L. er skilt fra fastlandet i øst ved Økssundet
og fra Engeløen i syd og vest ved Skagstadsundet. Paa
øen bor der 183 mennesker (1900).
Lunel [lynæl], by i det sydlige Frankrige, depart.
Hérault, ved den 9 km. lange L.-kanal, der forbinder
L. med Rhône, Middelhavet og Ganal-du-midi ; 7532
indb. (1901). L. er bekjendt for sine likører og driver
stor handel med muscat de L., der avles i omegnen.
Lunéville [lynevVl], by i det nordøstlige Frankrige,
nær Nancy. Adskillig industri og handel med
landbrugsprodukter; 22 294 indb. (1901). Om fredsslutningen i L.
se Franske revolutionskrige (bd. III, sp. 572).
Lunge, gammel d. adelsslegt, kjendes fra 13 aarh. og
uddøde sidst i 15 aarh. En sidelinje Dyre optog navnet
L., uddøde 1677. Hertil («de nye L.») hørte: 1. Ove
Vin cents søn L. til Tirsbæk" (d. 1540), deltog i
Kristian II’s krige, optoges 1523 af oprørerne i rigsraadet,
sluttede sig 1533 til Kristian III. — 2.
VincentsVin-centssøn L. (d. 1536), foreg.s broder, en af
reforma-tionstidens interessanteste skikkelser, studerede som ung
i udlandet og tilegnede sig stor lærdom, paavirket af
tidens humanisme. Han var ikke kriger, men lærd og
diplomat, ærgjerrig og snedig, veltalende baade paa
dansk og latin. Kaldes ofte «doktoren», hvilken grad
han havde erhvervet sig. 1521 lærer ved Kbh.s
universitet, sendtes 1523 til Norge, hvor han egtede Inger
Ottesdatters ældste datter Margrethe og vandt
overordentlig godsrigdom og indflydelse. Som statholder
nordenfor Lindesnes og paa Bergenhus med umaadelig
vidtstrakte len var han i mange aar landets egentlige
styrer; han vilde bringe Norge i en slags Personalunion
med Danmark, men iøvrigt hævde dets selvstændighed.
Hans forbindelse med «Daljunkaren» (s. d.) svækkede
hans stilling, og han mistede statholderskabet; siden
virkede han for Kristian III, men blev 1536 dræbt i
Trondhjem paa foranledning af sin bitre fiende erkebiskop
Olav Engelbrektssøn.
seilmager (som et øgenavn,
ombord); (af)seile; afgaa; beseile,
befare.
satiable (e) seilbar,
sail-cloth (e) seildug.
saillant (f) fremragende,
-springende; fremtrædende.
saillie (f) f, fremragen, -spring;
spring, ryk: (fig.) opbrusning ;
(vittigt) indfald; (dyrs) bedækning.
saillir ® rage, springe, træde
frem ; sprudle, vælde frem ; (dyr)
bedække, (be)sprlnge.
sailor @ sjømand; matros,
sain (?) sund, frisk, rask ;
helsebringende.
sainbois (f) m, (bot.) tyved,
tysbast.
saindoux (F) m, svinefedt.
Gregers Fougner Lundh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
