Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundefugl ... - Ordbøgerne: S - sagouine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Lundefugl—Lundh
322
Flaavand og Norsjø (Norsjø—Bandak-kanalen). Opgives
for tiden (1911) at repræsentere 750 eff. hk., der ved
regulering vil kunne bringes op i 1230 eff. hk. Sluser.
Lundefugl, se Lunde s legten.
Lundegård, Axel (1861—), sv. forfatter, student
1881, debuterede 1885 med en samling novelletter, «I
gryningen»; skrev sammen med Ernst Ahlgren (d. e. Victoria
Benedictsson) skuespillet «Final» (1885),romanen «Modern»
(1888) og skuespillet «Den bergtagne, en karlekens
tra-gedi» (1890). Efter sin medarbeiderskes død udgav L.
paa grundlag af hendes breve og optegnelser
selvbiografien «Victoria Benedictsson» (1890; ny omarbeidet udg.
1908). Af L.s senere talrige arbeider kan nævnes:
«Rôda prinsen, ett ungdomslif i stämningar» (1889),
<ha mouche» (med motiv fra Heines liv, 1891), «Titania,
en kärlekssaga» (1892), «Struensee» (1898—1900), «Elsa
Finne» (om fru Benedictsson, 1902). Den omhyggelig
udarbeidede historiske roman er L.s særlige omraade.
Lundegaard, Teis Jacob Torkildsen (1774—
1856), eidsvoldsmand, f. i Austad sogn, Lyngdal,
gaard-bruger paa L. smst., handelsmand og skibsreder, medlem
af rigsforsamlingen paa Eidsvold, repræsenterede Lister
og Mandal amt paa stortingene 1815—16, 1821—22,
1827—33 og 1845, deltog i arbeidet i en række
komitéer, deriblandt komitéerne om salg af det beneficerede
gods, vernepligtsloven, opgjøret med Danmark,
matrikul-loven m. fl. L. var en djerv og slagfærdig mand, som
raadede over et bredt og kraftigt lune. Han
betragtedes med velvilje paa rigsforsamlingen, men vakte senere
megen forargelse inden de raadende embedsmandskredse
paa grund af sin iltre, men temmelig planløse opposition.
Lundell, Johan August (1851—), sv. sprogmand,
siden 1878 hovedredaktør af de svenske
landsmaals-foreningers tidsskrift, 1882 docent i fonetik og 1891
professor i slaviske sprog i Upsala. Sterkt optaget af
samfunds- og skolespørsmaal har L. været med at
udgive skriftrækken «Svenska sporsmål» (1892—94) og
«Svensk vitterhet» (1900 ff.) og at stifte og lede
«En-skilda läroverket» og husholdningsskolen i Upsala og
universitetets feriekursus smst.
Lundeslegten (fratercula), siegt af alker (s. d.).
Nebbet er særdeles høit og smalt med flere tverfurer og
dækket af en tyk hornskede, s3m fældes om høsten.
Næseborene er smale, ligger ved
neb-roden og dækkes af en hinde. Ved
mundvigerne og omkring øinene er
fortykkede hudpartier, der ligesom nebbets
yderste hornlag mangler i vinterdragten.
Siegten er nordisk cirkumpolær med fire
arter. Lunden, lundefuglen (f.arcticd)
er oventil samt paa vingerne og stjerten
sort, under hvid. Hovedets sider samt
struben er askegraa, nebbet graat, udad
gulrødt og med gulrøde kanter, benene
gulrøde. Længden ca. 340 mm. Lunden
hækker i store skarer i fuglebjerge (s.d.),
hvortil den ankommer i mars for at drage
tilhavs igjen i august. Den er talrigst
nordpaa. Velkjendte hækkepladse er Lovunden, Røst etc.
Siden fangsten med garn blev forbudt, tiltager den sterkt
i antal. Den lever hovedsagelig af smaafisk. Begge for-
sagouine—Sahllng
ældre ruger og sørger for ungens opdragelse. Den har
kun ét eg, som er skiddenhvidt med utydelige graablaa
flekker og anbringes paa bare marken. Paa Spitsbergen
og Grønland lever varieteten f. arctica glacialis, en grovere
form med høiere neb end hovedarten.
Lundestad, n. gaard i Berg herred, Idde og Marker
sorenskriveri, Smaalenenes amt, af en oprindelig skyld
af 60 skyldmark, nu fordelt paa flere brug. Gaarden
var tidligere en gammel sædegaard, der i 16 og 17 aarh.
eiedes af slegterne Baad, Lunge, Splid, Bildt og
Mangelsen. Senere i det 18 og 19 aarh. af Carsten Tank,
Jørgen Dahl og Truls Wiel (1822—80), der drev
landbrugsskole der; lige til det sidste har L. tilhørt siegten
Anker, der i distriktet eiede jordegods til 150 mark skyld.
Lundevandet, 27.20 km.^ stort, fiskerigt vand paa
grænsen mellem Lister og Mandal og Stavanger amter,
straks n.v. for Flekkefjord. L. har afløb gjennem
Sireaaen, der ved Aaensire falder i havet. Det ligger i en
høide af 45 m. o. h. og har en største dybde paa 310 m.
Vandets bund ligger saaledes 265 m. under havfladen.
L. befares af dampskib. Bekjendt ved den store forskjel
i vandstanden, som skifter med aarstiden.
Lundgren, Egron S ell i f (1815—75), sv. maler, elev
af akademiet, studerede i Paris, opholdt sig otte aar i
Italien, hvor han malte portræter og genrestykker.
Gik senere over til akvarelmaleriet, som han behandlede
med virtuositet, færdedes stadig paa reiser i
Middelhavslandene med bopæl i London, hvor han var dronning
Victorias hofmaler og blev optaget i Society of painters
in watercolour. Fra 1867 bosat i Stockholm. L, har
ogsaa forfattet reiseskildringer, bl. a. den populære «En
målares anteckningar» (3 bd., 1871—73).
Lundgren, Sven Anders Bernhard (1843—97),
sv. palæontolog og geolog, fra 1880 til sin død professor
i geologi ved Lunds universitet. Har særlig studeret de
mesozoiske dannelser i Skåne. Skrev bl. a.
«Under-sokningar ofver brachiopoderna i Sveriges kritsystem»
(Lund 1885), «Öfversigt öfver Sveriges mesozoiska
bild-ningar» (Lund 1888).
Lundh, Gregers Fougner (1786—1836), n. officer,
professor og historiker, f. i Gudbrandsdalen, var hjemme
som student, da krigen brød ud 1807. L. traadte ind i
hæren, udmerkede sig som fænrik ved Toverud 19 april
1808, tjenstgjorde siden i generalstaben og i 1814 som
adjutant hos Kristian Fredrik, hvem han bl. a. fulgte
paa hans reise til Trondhjem. Efter konventionen til
Moss i 1814 traadte L. ud af arméen, da han var
mis-fornøiet med den rolle, som denne blev tvunget til at
spille under felttoget. Under statsraad G. Ankers fravær
i England havde han bestyret femte departement
(«departementet for det indre»). Nu blev han
bureauchef i dette departement; men da han tillige blev lektor
i teknologi ved universitetet, tog han 1815 afsked som
bureauchef. Ved universitetet var han (foruden 1815—26
at være sekretær) fra 1816 lærer ved bergseminaret, fra
1822 professor i landhusholdning og statsøkonomi,
underviste desuden i diplomkundskab og grundlagde
diplomsamlingen, for hvilken han bl. a. (1829) erhvervede den
«Mûnchenske diplomsamling» (nu i Rigsarkivet). 1832
stiftede L. Samfundet til det norske folks sprog og
historie, som 1833—39 udgav sine velkjendte seks bind
sagouine ® f, subbedeise.
sagoutier (F) m, sagopalme,
sagsanlæg — ®
Anhängig-machung (f) einer Sache — (e)
prosecution, proceedings — ® plainte
(en justice), action f.
sagsøge - ® gerichtlich
belangen, gegen einen klagbar
werden — @ proceed against, sue ;
prosecute — (?) assigner, citer (en
justice); poursuivre ; porter plainte
contre.
sagsøger — (t) Kläger m — (e)
plaintiff, prosecutor — (?)
demandeur m, demanderesse f.
sagsøgning — (t)Klagbarwerden
n, Klage f - © prosecution - (?)
assignation, citation; poursuite f.
sagte - ® leise, still, sanft,
langsam; (saa s.!) gemach! - (e)
soft, gentle; slow - ® faible,
doux, léger; bas; (ild) lent; (saa
s. !) tout doux.
sagtens — (t) wahrscheinlich;
(er hat) gut (reden) - (e) I dare say
— (D sans doute; je suppose; (De
kan s. snakke) vous en parlez à
votre aise.
sagtne — ® mässigen;
mindern; (s. sine skridt) langsamer
gehen; (intr.) langsamer werden,
sich vermindern — @ moderate;
slacken (his pace) - ® (se)
ralentir, (se) modérer, diminuer.
sagvolder — (t) der Angeklagte
— (e) defendant — (f) défendeur m,
défenderesse f.
sagy (e) fuld af (krydret med)
salvie.
Sahling (t) f, saling.
Lundefuglen
(fratercula arctica)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
