Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunge ... - Ordbøgerne: S - sainfoin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
saisine-sakristi
viklingen langsomt. Det mest fremtrædende symptom
er et smertefuldt sting i siden af brystet. Der kommer
hoste, og patienten bliver kortpustet. De sværere tilfælde
er ledsaget af feber. Ved undersøgelsen paavises
ansamling af vædske i lungesækken. Forløbeter ofte langvarigt;
vædskeansamlingen kan opsuges af organismen, men
ofte maa den fjernes ved en operation: punktion og
udsugning. Vædskemængden er variabel, den kan stige
til 1—2 1. Selve l.-betændelsen helbredes som regel
tilsyneladende fuldstændig; men ofte vil der kortere
eller længere tid efter udvikle sig symptomer paa
lunge-tuberkulose.
Lungeinfa’rkt, se Infarkt.
Lungepiben, se Strubepiben.
Lunger (pulmones) er betegnelsen for de luftaandende
hvirveldyrs aandedrætsorganer. L. er homologe med
fiskenes svømmeblære, som hos lungefiskene periodisk
benyttes som aandedrætsorgan (se Lungefisk).
Strubehovedet (larynx) og luftrøret (trachea) danner l.s
forbindelse med mund- og næsehulen. Luftrøret, som i
almindelighed holdes udspilet ved eiendommelige
bruskringe, deler sig i to hovedgrene (bronkier), én til hver 1.
Hos padderne har 1. form af simple sække, i hvis tynde
vægge man finder det fine haarkarnet, hvorigjennem
blodet strømmer og udveksler sine gasarter med
lungeluften. Hos de høiere hvirveldyr kompliceres l.s bygning
ved en mere og mere udpræget kammerdannelse i
væggen, indtil den endelig naar sin mest udviklede form hos
pattedyrene. Her grener hver hovedbronkie sig atter og
atter, indtil den ender i mikroskopisk fine rør,
alveolær-gange, hvis vægge overalt er besat med alveoler, smaa,
blæreformede udposninger, i hvis væg haarkarnettet
findes; det er altsaa i alveolerne, at kulsyreudskilningen
og optagelsen af surstof finder sted. — Hos mennesket
har de to 1.
pyramideform. Grundfladerne
hviler paa mellemgulvet, de
to ydre konvekse flader
dækkes af brystkassens
ribben, de indvendige
omslutter det mellem 1.
liggende hjerte, de store
P karstammer og luftrøret.
^ Opad naar 1.-spidserne op
e over brystkassens
øverste aabning og dækkes kun
af bløddele; den nederste
rand af 1. strækker sig fra
sjette ribbensbrusk i en
nedad konveks bue til
ellevte ribbens tilheftning
til hvirvelsøilen. Høire 1.
er ved dybe indskjæringer
delt i en øverste,
mellemste og nederste lap;
venstre 1. er delt i to lapper.
Farven er lyserød hos
børn, hos voksne graalig
med sorte striber og pletter,
hidrørende fra indaandet
kulstøv, som har afleiret
Lungeinfa’rkt—Lungetuberkulose
328
Luftrør med bronkier og lunger.
(Høire lunge er fjernet for at vise
bronkiernes forgreninger.) a
strube-hoved, b luftrør, c den store
hoved-pulsaare, d høire bronkie, e
lunge-pulsaare, fra høire hjertekammer til
lungerne, f høire lungevene, g hjerte.
sig i 1. Vegten er hos voksne mellem 1000 og 1300 g.
Den specifike vegt er lettere end vandets paa grund af
l.s luftindhold, hvorfor 1. svømmer i vand. Den største
del af 1. optages af luftrørsgrenene, bronkierne.
Luftrøret deler sig i to hovedgrene, en til hver 1. Disse deler
sig igjen i grene til hver lap, som atter deler sig ud i
finere og finere grene. De fineste ender i smaa blærer,
alveolerne. Disse omsluttes af et fint haarkarnet, dannet
af l.-pulsaarerne, som fører det kulsyreholdige blod fra
høire hjertekammer op til 1. I alveolerne kommer blodet
i nær berøring med den indaandede luft, kun adskilt
fra denne ved en tynd hinde; det afgiver da kulsyre
og optager surstof og føres derpaa videre som friskt,
lyserødt blod til venstre hjerteforkammer og derfra
gjennem venstre hjertekammer ud i legemet. Ved l.s
kapacitet forstaar man den mængde luft, som de er
istand til at optage. Denne er for sunde l.s
vedkommende ca. 3500 cm.^
Lungerod, brunrod (s. d.).
Lungesnegle, se Snegle.
Lungesvindsot, se Lungetuberkulose.
Lungesyge, smitsom lungebetændelse hos hesten,
hvorved lungerne bliver sædet for en fast fortætning
(krupøs pneumoni). Sygdommen ytrer sig ved
appetitløshed, høi feber (40—41 stor mathed, hoste og
aande-besvær. Forløbet er typisk, idet sygdommen i regelen
kulminerer efter 8—9 dage, hvorefter der kommer
temperaturfald og gradvis bedring i tilstanden.
Dødelighedsprocenten varierer fra 6—12 pet. L. er som
anført smitsom, men smittestoffet er endnu ukjendt.
Lungetuberkulöse (tuberculosis pulmonum),
brystsyge, lungesvindsot, spidskatarrh, tæring (phthisis
pulmonum) er alle navne paa den hyppigst optrædende
tuberkuløse lidelse, hvis egentlige aarsag og natur blev
fastslaaet ved Robert Kochs opdagelse af tuberkelbacillen
1882 (jfr. Tuberkulose). L. er en overordentlig
udbredt sygdom. Det er paavist, at de alier fleste mennesker
enten er eller har været lidende af tuberkulose i et eller
andet organ. Ga. ^ 7 af alle mennesker dør af tuberkulose,
og de fleste af disse dødsfald skyldes 1. Tuberkulose og
specielt 1. er en smitsom sygdom. Tuberkelbacillerne findes
i de af tuberkulose angrebne organer, og ved disses
afsondring kan de udskilles og en tid holde sig ilive udenfor det
syge menneske eller dyr. Tuberkelbacillerne findes
navnlig i det fra de syge lunger kommende opspyt. Gjennem
dette kan smitten overføres, enten ved at opspyttet tørrer
ind, hvirvles op som støv og indaandes, eller ved at den
syge ved hoste udslynger en masse fine, usynlige draaber,
der indeholder tuberkelbaciller, og som indaandes af de
omværende. Tuberkelbacillerne kan da tænkes enten
med indaandingsluften at føres direkte ned i lungerne
eller at sætte sig fast i slimhinden i svelget og derfra
føres over i organismen gjennem lymfe- og blodkar for
hyppigst at ende i lungerne. En anden maade for
smittens overførelse (om hele dette spørsmaal er der
endnu ikke enighed) er gjennem næringsmidlerne, navnlig
gjennem melk og kjød fra tuberkuløse dyr, især kjør
og svin, de husdyr, der hyppigst angribes af tuberkulose.
Denne overføringsmaade antages navnlig at finde sted i
barnealderen hos de mange «flaskebørn». Infektionen
sker da gjennem tarmkanalen. Hos børn menes smitten
saisine ® f, overtagelse,
tiltrædelse; besiddelse.
saisir ® gribe, fatte; gribe
(tage) fat i, paa; paagribe;
opsnappe; begribe, opfatte, forstaa ;
angribe, betage, ryste; lægge
beslag paa; gjøre eksekution i;
(sjø-udtr.) seise, surre. S. q de qc
sætte en i besiddelse af. se S. de
faa (tage) fat i (paa) ; bemægtige sig.
saisissable (f) som der kan
gjøres eksekution i.
saisissant (î) gribende,
betagende; (kulde) isnende; m,
(ud)-panter.
saisissement (?) m, griben ;
kuldegysning, rystelse; (sterk)
sindsbevægelse, betagethed.
saison (f) f, aarstid; sæson;
den rette tid.
Saite (t) f, streng.
Saitenspiel ® n, strengeleg,
sake (e): for (my) s. for (min)
skyld, for the s. of his
children av hensyn til.
saker (e) sakerfalk.
sakeret (g) han af sakerfalken.
sakke af, agterud — ®
zurückbleiben, hinten bleiben — (e)
drop behind — (?) rester en
arrière; culer.
sakrament(e) — ® Sakrament
n; (eim. Kranken) das Abendmahl
(reichen) - © sacrament — (?)
sacrement m ; (donner) la
communion (à q).
sakrisch (î) forbandet, fordømt.
Sakristan (t) m, klokker,
sakristi - ® Sakristei f - (e)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
