Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungeurt ... - Ordbøgerne: S - saks ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Lungeurt—Lunner
330
saks—salage
ogsaa ofte at ske derved, at barnet putter de smudsige
fingre i munden og derved indfører smuds og støv fra
gulve, hvor der ligger tuberkuløst opspyt. Medfødt
tuberkulose træffes kun ganske undtagelsesvis. Selv det
sundeste og kraftigste menneske kan smittes og faa 1.;
men dette sker dog sjelden i den kraftigste alder.
Hyppigst forekommer 1. i den yngre alder, fra 18 til 30 aar.
I de fleste tilfælde antages der da at være en vis
disposition til sygdommen, visende sig ved en almindelig
svækkelse af legemet, især ved en daarlig brystform,
lang, smal, flad brystkasse. Et saadant individ, der
tillige ofte i barnealderen har lidt af kjertelsyge, seirer
vanskeligere i kampen mod tuberkelbacillerne. Det
samme gjælder mennesker, som lever under daarlige
forhold, med utilstrækkelig ernæring, eller hvis organer er
svækket ved sygdom eller usund levemaade. Ligeledes
opstilles der en familiedisposition, idet 1. forekommer hyppig
i visse familier; her maa dog ogsaa muligheden for
smitte-overførelse antages at spille en stor rolle. 1 begyndelsen
af sygdommen er symptomerne oftest ubestemte, og den
brystsyge kan sjelden sige, naar sygdommen er begyndt.
Der kommer hoste og opspyt, ofte smerte i brystet og
kortaandethed. Men efterhaanden bliver almentilstanden
daarligere. Den syge taber appetiten, magrer af, sveder
om natten, og der kommer feber. Navnlig dette sidste
symptom maa henlede opmerksomheden paa tuberkulose,
selv om der ikke kan paavises tydelige tegn paa
forandringer i lungerne. At disse er syge, viser sig ofte
derved, at der udvikler sig lungehindebetændelse (s. d.),
eller der kommer lungeblødning, en ophostning af lyst,
skummende blod (blodspytning, hæmoptyse). Der vil
nu i de fleste tilfælde kunne paavises tuberkelbaciller i
opspyttet og ved stetoskopisk undersøgelse af lungerne
tegn paa, at disse er angrebet. Det videre forløb af 1.
er yderst forskjelligt. Hos nogle patienter er det meget
stormende og medfører døden i kort tid, galoperende
tæring. Hos andre trækker sygdommen ud i aarevis,
i indtil 10—20—30 aar, med afvekslende forværring og
bedring i tilstanden. Hos ikke saa faa synes 1. at
helbredes, idet der sker en heling med ardannelse og
forkalkning af det angrebne parti af lungen, almentilstanden
bliver god og arbeidsdygtigheden vender tilbage. —
Behandlingen af 1. maa først og fremst gaa ud paa at forebygge
sygdommen. Dette sker bedst ved at søge at forhindre
tuberkelbacillerne i at trænge ind i legemet. De maa
uskadeliggjøres, naar og hvor de træffes udenfor legemet,
og da de navnlig findes i opspyttet fra de syge, maa
dette uskadeliggjøres. Og naar dette sker grundig, kan
man uden fare omgaaes den syge, passe og pleie ham.
Opspyttet maa samles og forhindres i at spredes i luften,
og navnlig maa man passe, at det ikke kommer til at
tørre ind. Enhver brystsyg maa derfor spytte forsigtig
i et spyttekrus, som kan holdes tæt op til munden, og
hvori der er lidt vand eller karbolvand. Opspyttet maa
opbrændes eller heldes i priveter eller kloaker, paa
landet bedst i gjødselkjelderen, paa hvilke steder
tuberkelbacillerne gaar tilgrunde ved forraadnelse. Kruset
maa skylles i kogende vand. De syge maa undgaa at
slynge spytdraaber udover ved hoste. Dette sker ved at
tilbageholde hosten saa meget som muligt, hvilket ogsaa
er til gavn for den syge. Han maa passe paa ikke at
komme til at hoste paa nogen, holde haanden eller et
lommetørklæde for munden under hosten. Den syge
maa helst have sit eget soveværelse, og naar han flytter
eller dør, maa værelset og hans sengetøi og klæder
desinficeres. Næringsmidler, som kan antages at
indeholde tuberkelbaciller, maa ikke nydes, før
tuberkelbacillerne er uskadeliggjort ved kogning. Dette maa
navnlig ske med melk, som skal nydes af børn og
svagelige personer. Kjødet maa koges eller grundig
gjennem-steges. Endelig maa det menneskelige legeme styrkes
og gjøres modstandsdygtigt ved sundt liv, maadehold
med alle nydelsesmidler, bad, motion, arbeide i fri luft
eller passende sport o. s. v. Den egentlige behandling af
1. foregaar bedst paa sanatorier (Lyster, Reknes, Grefsen
og flere private) og paa særlig indrettede sygehuse. Ved
den rigtige behandling, ved den alm. forbedrede hygiene,
støttet af større velstand, ved udbredelsen af kjendskab
til sygdommen etc. er dødeligheden af 1. aftaget kjendelig
i de senere aar. [Litt.: Til den betydelige litteratur om 1.
er der ydet mange norske bidrag bl. a. af Kr. F. Andvord,
Jens Bugge, Klaus Hanssen, F. G. Harbitz, C. F. Larsen etc.]
(Se ogsaa Tuberkulose.)
Lungeurt (pulmonaria), planteslegt af de rubladede
med 10 arter, som alle er urteagtige og fleraarige og har
tragtformet krone med en haarkrans i svelget. Alm. 1.
(p. officinalis) har røde blomster, som efter bestøvningen
bliver fiolette. Tidligere anvendt mod lungesygdomme.
Lungeødem fremkommer ved udsivning af en serøs
vædske dels i bindevævet i lungerne, dels i
luftrørsgre-nene og i disses alveoler. L. sees navnlig ved
hjertesygdomme og ved andre lidelser i lungerne samt ved
nyresygdomme og er en meget farlig, i reglen kort før
døden indtrædende komplikation. Det væsentligste
symptom er sterk kortaandethed.
Lunn, lunne. Naar tømmeret efter hugsten slæbes fra
stubben og sammenlægges midlertidig i hauger paa
hensigtsmæssige steder for videre fremkjøring til elvebredden
eller forbrugsstedet, kaldes dette at lunne tømmeret, og
de ordnede, for paalæsning bekvemme tømmerhauger for
lunner. Lunning, der sker saavel med heste- som med
haandkraft, foretages, dels forat tømmeret ikke skal sne
ned og blive overliggende, dels for at faa det frem til
vei eller lænde, hvorfra der kan kjøres større læs ad
gangen. Som redskaber benyttes i regelen en kort slæde,
stutting, hvorpaa rodenden af stokkene lægges op og
fæstes ved lænker og bjørn («bendingsbjøn») eller
jernkiler (sprint, pjeks). Tømmeret lunnes ogsaa ofte med
drag og lænker, der trædes gjennem et udhugget hul
i stokenden (øie) og befæstes til draget (hanke- el.
drag-kjøring.). Til haandlunning er tømmersaksen et
fortræffeligt redskab.
Lunner, herred i Kristians amt paa grænsen mod
Akershus amt, øst for den sydlige del af Randsfjorden,
278.23 km.’-^ med 4163 indb. (1910); 14.96 pr. km.’’
Herredet, der svarer til L. prestegjeld og sogn, ligger i
den sydlige del af Hadeland og omkring Hakedalens øvre
parti. I den nordlige del af herredet ligger den egentlige
hovedbygd med store gaarde i bakket lænde paa begge
sider af Viggas dalføre. Den sydlige del bestaar af
Hakedalens øvre trange og spredt bebyggede skogdalføre i øst
og den nordøstlige del af Nordmarkens skogvidder i vest.
vestry, sacristy — (î) sacristie f.
saks — ® Schere f — (e) (pair
of) scissors, (stor) shears pl; (til
fangst) steel-trap — ® (une paire
de) ciseaux m pl ; (til metal)
cisailles; (uld) forces f pl; (til
fangst) traquet, traquenard m.
Saksen — ® Sachsen n — (e)
Saxony; (i sammensætn.) Saxe
(-Weimar) — (?) la Saxe.
sakser — ® Sachse m — @
Saxon — (f) Saxon m.
saksisk — (t) sächsich - (e)
Saxon — ® saxon ; de (la) Saxe.
saksneb — ©Scherenschnabel
m — (e) scissor-bill ; (sort)
black-sklmmer, cut-water, sheer-bill —
(f) bec-en ciseaux m.
Säkularfeier ® f,
hundrede-aarsfest.
säkularisieren (t) sekularisere,
gjøre verdslig.
sal - ® Saal m - © (large)
room, hall ; (selskabsværelse)
drawing-room — ® salle f; (mindre)
salon m.
sal @ (kem.) salt. s.
ammoniac salmiak.
salacious © springsk, geil,
lysten.
salacity © geilhed, lystenhed,
salad ©, salade ® f, salat;
(f) ogs. (slags) hjelm, pikkelhue.
in his s. days © i sin grønne
ungdom.
saladier ® m, salatfad, -skaal.
saladière ® f, celle-,
fangevogn.
salage (?) m, salting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
