Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luraas ... - Ordbøgerne: S - Salbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Luraas—Luta-Nzige
334
ned i det 19 aarh. i gjæternes trælur, som er dannet af
to udhulede, sammenhvælvede og med næver omviklede
trærender. L. brugtes af gjæterne dels til signalisering,
dels til at frembringe melodier og slaatter. Mange af
folkemusikens vakreste slaatter (f. eks. Kivlemøerne), er
oprindelig lurslaatter. (Se planche
Broncealders-sager, fig. 13, bd. I.)
Luraas, Knut (d. 1843), Øystein og Tomes (1799
—1886), brødre, telemarkiske rosemalere og spillemænd.
K. og 0. udmerkede sig særlig ved sit spil, hos K. rent,
koncist, lios 0. blødt, følsomt (komp. «Gjerki Haukeland»).
Som maler var T. bedst. L.-brødrene bereiste hele Norge
syd for Nordland som haandverkere og er uden tvil
af ældre bygdekunstnere de mest vidtfavnende og videst
befrugtende. [Litt.: Halvorsen, «Slaatter»; Bugge og
Berge, «Norsk folkedigtning», I.]
Lurefossene, vakkert vandfald, 600 eff. hk., i
Lur-elven, en bielv til Tessungelven, Tinn herred, Telemarken.
Lurgan [l^gdn], by i det nordlige Irland, grevskabet
Armagh, Ulster; 11 782 indb. (1900). L. har linindustri.
Lurlei, se Lorelei.
Luru, bielv til Sanddøla, der igjen falder i Namsen.
Udspringer fra L.-vandet og en række andre smaavande
inde paa de store skogtrakter Finlierne i Nordre
Trond-hjems amt. Syd for L.-vandet ligger den spidse 992 m.
høie fjeldtop Lurusneisen.
Lurø el. Vestre L., 15.40 km.’^ stor aflang ø i Lurøy
herred, Nordlands amt. Paa sydvestsiden af L., der for
den største del er opfyldt af fjelde (L.-fj eldet 689 m.),
ligger Lurøy hovedkirke og en del gaarde og
strand-siddere, ialt 148 indb. (1900). L. er i øst skilt fra den
13.87 km.^ store Østre L. eller Stigen ved det trange,
skjæropfyldte L.-sund. Fra Onøen i syd er L. skilt ved
et trangt, grundt sund, der ved lavvand ligger tørt.
Lurøy, herred i Nordlands amt, 270.86 km.^ med
2367 indb. (1910); 8.74 pr. km.^ Herredet, der svarer
til L. sogn af L. prestegjeld, er et kystdistrikt nord for
Sandnessjøen. Af arealet er omtrent halvdelen eller 132.3
km.^ øer, hvoriblandt nævnes Alderen, 23.6 km.^. Vestre
Lurø, 14.5 km.Østre Lurø el. Stigen, 13.9 km.^, Onøen,
7.7 km.^ Lovunden, 4.7 km., en del (8.9 km.^) af Nesøen,
en del (4.7 km.^) af Hestmanden o. s. v. L. hører til
Helgelands mest karakteristiske strøg. I vest de større
øer med vakkert formede fjelde optil omkring 900 m.,
omkranset af hundreder af lave, ofte græsklædte smaaøer;
i øst fastlandet med spidse tinder, optil 1169 m.
(Strand-tind); og dybe, glatskurede botner. Af arealet opgives
8.39 km."^ at være aker og eng, 22.13 km.^ skog (løvskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 6.6 km.^ Der opgives at være 10 481 maal
udyrket til dyrkning skikket jord (væsentlig myr); i
tidsrummet 1901—07 er der nyopdyrket 244 maal.
Havnegangene er mindre gode paa øerne; paa fastlandet
er de flere steder udmerkede. 2 meierier. Der er gode
torv- og multemyrer. Den vigtigste næringsvei er fiskeri,
men fisket er meget variabelt. I 1908 var udbyttet
15 940 kr., i 1902 opgives det til 504 000 kr. Der er flere
eg- og dunvær. Lurø sparebank, oprettet 1907.
Antagen formue 1909 714 000 kr., indtægt 264 000 kr.
Adskillige oldfund, særlig fra den ældre og yngre jernalder.
Lus (pediculidæ s. siphunculata) er vingeløse insekter.
Salbe-saleté
hvis munddele er sterkt reduceret og kun bestaar af
en dolkformig dannelse, der kan skydes ud af et
frem-krængeligt parti af munden, og som maaske er den
omdannede underlæbe. De har kun et enkelt øie paa
hver side af hovedet. Benene ender med kraftige
klamre-klør. De lever alle som snyltere paa pattedyr, hvis blod
de suger. Under sugningen holder de sig fast ved kroge
paa det fremkrængede mundparti. Paa mennesket lever
tre arter: bo ve dl us (pediciilus capitis) findes i
hovedbunden og kitter sine eg («gnidder» eller «knetter») fast
til haarene. Klæde- eller kroplus (p. vestimenti), der
ligner hovedlus, findes paa de svagt behaarede dele af
legemet og lægger sine eg især i folder i uldtøiet.
Fladlus eller morpionen (phthirius pubis) er meget
bred og lever paa de sterkt behaarede kropregioner
undtagen hovedet. — Andre lusarter lever f. eks. paa husdyr,
som den store brede griselus (hæmatopinus suis). —
L. har ingen forvandling; ungerne kommer ud af egget
i samme skikkelse, som de beholder som voksne.
Luscima, se Rødstjertslegten.
Lusefrø, frøene af den til giftliljerne hørende,
mellemamerikanske plante schoenocaulon officinale. L., som er
meget giftige, bruges i pulveriseret tilstand mod utøi.
Lusfluer, se Hippoboscidæ.
Lushan, se Losjan.
Lushat, n. dialektnavn paa ty r hjelm.
Lusignan [lyzinå’J, fr. adelsslegt (navn efter den
franske by Lusignan). Guy (Guido) af L. blev gift
med en datter af Amaury, konge af Jerusalem, og blev
selv 1186 konge af Jerusalem, som dog allerede 1187
erobredes af Saladin. 1193 overtog Guy af L. saa Cypern,
hvor hans siegt holdt sig, til venetianerne indtog øen
1489. Som «konger» af Cypern kan nævnes Peter I, der
1360 drog rundt i Europa for at faa et korstog istand
mod tyrkerne, og Jakob II, der 1472 egtede den venetianske
senatordatter Catarina Cornaro.
Lusinga^ndo, indsmigrende, meget blødt, uden
ak-center (mus.),
Lusitanien, romersk provins i Spanien, opkaldt efter
det iberiske folk lusitanerne; omfattede det nuværende
Portugal og dele af Leon og Estremadura.
Lussin (serbisk-kroatisk Losinj), østerr. ø i
Quarnero-bugten, 75 km.^ med 11 000 indb. (^A italiensk,
serbiskkroatisk). I nord klippig (600 m.), har mildt klima,
dyrkning af vin, oliven og sydfrugter, fiskeri, skibsfart
og skibsbyggeri. Hovedbyen Lussinpiceolo, 4700
indb., havn (skibsbesøg i 1904: 1315 skibe, 390 000 tons)
og sjøbad. Ogsaa Lussingrande (i syd), 2000 indb.,
vinterkursted (jan.-temp. 7.4 ° C.).
Lustre [lystr] (fr., glans) kaldes et ganske tyndt
overtræk af metal eller metaloksyd paa glaseret keramik
eller glas. Paa glas kan alene guld-, sølv- og platina-1.
anvendes; paa lervarer bruges ogsaa andre metaller som
kobber, jern, nikkel, mangan, bly, zink o. fl. L.-farverne
paastryges i tynde opløsninger og giver efter brændingen
gjenstandene forhøiet glans og rigere farvespil.
Lu’strum (lat.). 1. Det renselsesoffer, som foretoges
i Rom af censorerne for hele folket, naar census var
afsluttet; 2. tidsrum af 5 aar, idet det omtalte offer
normalt bragtes hvert femte aar.
Luta-Nzige, se Albert Njanza.
Salbe ® f, salve (smørelse).
Salbei ® f, salvie,
salben (g salve; snyde. eim.
die Hände s. bestikke, smøre
en. eim. den Buckel s. smøre
ens rygstykker.
Salbenbüchse ® f,
salvekrukke.
salbig ® salveagtig.
Salbung® f, salv(n)ing; salvelse.
saldieren ® saldere, gjøre op
(en regning), afgjøre, betale.
Saldierung ® f, saldering,
saldo — ® Saldo,
Rechnungs-abschluss m - © balance - (f)
solde m.
sale © salg; afsætning;
auktion. S. work magasinarbeide ;
kjøbegods.
sale ® skidden, smudsig, griset ;
sølet; uren, uhæderlig; gemen,
uanstændig.
salé (D saltet, salt; salt-; (flg.)
kras, grov(kornet), saftig; (fig.) dyr;
m, salt flesk, petit S. grønsaltet
flesk.
saleable (e) afsættelig, salgbar.
S. value salgsværdi.
salep (rod) — ® Salep m -
(e) salep, saloop, (vestindisk)
arrowroot — (?) salep m.
saler (f) salte, nedsalte; tage
for meget for (noget).
saleron ® m, fordybning i
saltkar.
salesman (ç^ sælger; forsælger
af færdige klæder; kreaturhandler;
(vare) mægler.
saleté ® f, smuds(ighed), lort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
