Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luraas ... - Ordbøgerne: S - Salbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
saleur—saligauder
Lutetia Parisiörum, lat. navn paa Paris.
Luth er et østerlandsk strengeinstrument, som antages
at være kommet ind i Europa i det 14 aarh. Det
spillede i sin tid næsten en ligesaa stor rolle som pianoet
i vore dage. Det bestaar af en som et skildpaddeskal
eller halvt græskar formet lydkasse med meget lang og
bred hals. Strengene, som kneppes med fingrene, har
et meget vekslende antal. Endel ligger udenfor
gribe-brettet (bordunerne). Lydhullet er ofte udstyret med
en roset. Fra 1. stammer gitar, mandolin o. a. Den
havde et særegent noteringssystem, l.-tabulatur, som ikke
angav tonehøiden, men de enkelte greb. Bekjendte
l.-sangere er Scholander og Bokken Lasson.
Luthardt, Christoph Ernst (1823—1902), t.
teolog og ivrig talsmand for den rene lutherdom. Professor
i Marburg og fra 1856—1902 i Leipzig. Hans hovedfag
var systematisk teologi («Kompendium der Dogmatik»
og «Kompendium der Ethik», «Geschichte der
christlichen Ethik» og «Geschichte der antiken Ethik>). L.
havde stor indflydelse paa den akademiske ungdom og
gjennem sine apologetiske foredrag paa den dannede
almenhed. Han redigerede «Allgemeine evangelische
lutherische Kirchenzeitung».
Luther, Martin (1483—1546), t. kirkereformator, f. i
Eisleben, søn af bergmand Hans L. og hustru Margarete
Ziegler (Lindemann?).
Forældrene flyttede 1484
til Mansfeld, hvor faderen
blev en anseet borger.
Sønnen blev strengt
opdraget og holdt til
studeringerne; hans
skolegang faldt i Mansfeld,
Magdeburg og Eisenach.
Han blev student i Erfurt
1501. Faderen bestemte
L. til jurist, men L. gik,
plaget af
samvittigheds-angst, 1505 i kloster hos
augustinereremiterne i
Erfurt; 1507 blev han
presteviet. I klostret
udfoldede L. stor flid baade
til bodsøvelser og til
studering, særlig af den
hellige skrift, som han
her først lærte at kjende,
men plagedes stadig af
sin syndenød, mod hvilken generalvikaren Staupitz bragte
ham trøst. Denne henledede kurfyrst Fredrik den vises
opmerksomhed paa L., der 1508 blev professor i
Wittenberg. 1511 var han i Rom. 1512 dr. theol. Hans
religiøse anskuelse modnedes ved studiet af Romerbrevet,
Salmerne, Augustin, Bernhard og de tyske mystikere.
Midtpunktet i hans teologi blev nu retfærdiggjørelsen
af troen. Da kaldtes L. frem for offentligheden ved
afladshandelen, mod hvilken han 31 okt. 1517 opslog de
95 theser, der bestrider pavens ret til at eftergive anden
straf end den, han selv har paalagt. Dette skridt vakte
en uhyre opsigt; L. havde havt mod til at sige det, alle
tænkte. Paven søgte dels ved kardinallegaten Cajetan
Lutetia Parisiörum—Luther
336
Martin Luther.
(Efter Lucas Cranachs malte portræt
(1532) i Pinakotlieket i München.)
griseri, svineri; (fig.) gemenhed,
uanstændighed.
saleur (Î) m, salter,
salg — ® Verkauf m — (e)
sale, vendition; (til s.s) for (on ile
- (jD vente f; (til s.s) en vente \
vendre.
salicaceous (^ pil-, pile-,
salicaire ® f, (bot.) silkedokke.
salicole (f) salt-.
salicoque (g f, ræke.
salicor(ne) ©m (f),(bot.) salturt,
saliculture ® f, saltindvinding,
salicyl — (t) Salicyl n - @ &
(f) salicyle f.
salicylic ©, salicylique ®
salicyl-.
salience (e) springen, hoppen;
fremstaaen(hed), ragen ud (over),
frem.
(Augsburg okt. 1518), dels ved kammerherre Miltitz
(Altenburg 1519) at bringe L. til taushed, men forgjæves.
Ved disputationen med Eck (Leipzig 1519) viste det sig,
at L.s anskuelser om pavemagten fjernede sig betydelig
fra den katolske kirke. Imidlertid støttedes L. af sine
kolleger, særlig Melanchton, af kurfyrsten, af talrige
humanister (Hutten, Grotus) og af det brede folk. 1520
udkom de reformatoriske hovedskrifter «Til den kristne
adel» med dets fremhævelse af det alm. prestedømme,
«Om det babyloniske fangenskab» med det rensede
sakramentbegreb og «Om et kristenmenneskes frihed».
3 jan. 1520 lystes L. i kirkens ban. 1521 indstevnedes
L. for rigsdagen i Worms, hvor han opfordredes til at
tilbagekalde sine skrifter, men gav et bestemt afslag
(18 april), hvorfor han 25 mai erklæredes fredløs.
Kurfyrsten havde imidlertid beredt L. et skjulested paa
slottet Wartburg, hvor han i ro arbeidede med sin
bibeloversættelse. 7 mars 1522 er L, igjen i
Wittenberg, hvor overhaandtagende sværmeri gjorde hans
nærværelse nødvendig. L. begyndte nu at organisere
kirkevæsenet og gudstjenesten; fra denne tid stammer ogsaa
hans trosmægtige salmer. I de følgende aar skiller
humanisterne (Erasmus), sværmerne (Karlstadt, Münzer) og
bønderne (bondekrigen 1524—25) sin sag fra L.; ved
sin optræden i bondekrigen styrkede L. fyrsternes magt.
13 juni 1525 indgik L. egteskab med den tidligere nonne
Katharina von Bora. 1 de følgende aar visiterede L.
menighederne i Sachsen, for hvilke han skrev sin lille
katekisme. Aarene 1526—30 optoges af strid med
schweizerreformatorerne, særlig Zwingli, der bl. a. i
spørsmaalet om nadveren afveg saa meget fra L., at
denne ved religionssamtalen i Marburg 1529 udbrød:
«I har en anden aand end vi». Under rigsdagen i
Augsburg 1530 fulgte L. fra Koburg forhandlingernes
gang; den Augsburgske bekjendelse indeholder L.s tanker,
men er formuleret af den forsigtige Melanchton. L.s
djerve polemik mildnedes ikke med aarene; endnu 1545
skrev han «Mod pavedømmet i Rom, stiftet af djævelen».
I de sidste aar sørgede han over, at evangeliet kun bar
saa liden frugt. Hans huslige liv var meget lykkeligt,
hvorom hans breve til hustruen, «hr. Käthe», og til
børnene vidner. Med de mânge, der samledes om hans
bord, underholdt han sig med skjemt og alvor (L.s
«bordtaler»). Paa en reise, han foretog for at stifte
fred mellem greverne af Mansfeld, indhentede døden ham
i hans fødeby Eisleben. Han begravedes i Wittenbergs
slotskirke. L. var en aandelig kjæmpeskikkelse, stor i sin
frygtløse kamp og stor i sin sunde konservatisme; han
er en legemliggjørelse af det tyske folks oprindelige kraft,
en sprogets mester baade i mund og pen, alene hans
bibeloversættelse vilde have grundlagt hans berømmelse,
et hjertemenneske som faa. Hans hjertes trang til fred
førte ham i kloster, hans hjertes faste tro førte ham
atter fra klostret ud i livets tummel; og paa denne
hjertets oplevelse, der hvilede paa skriftens vidnesbyrd,
stod han fast overfor alle menneskelige autoriteter. Hans
kraftige realisme kunde udarte til grovkornethed, men
vi ser deri frimodighedens protest mod føleri, unatur og
halvhed. 400-aarsdagen for L.s fødsel feiredes i 1883 af
de lutherske kirkesamfund over hele verden, ikke mindst
i Norden og Norge. [Litt. : L.s skrifter udgivet af Walch
salient ©hoppende, springende;
sprudlende ; fremstaaende ;
fremtrædende ; udadgaaende vinkel,
fremspringende del.
salière ® f, saltkar;
fordybning ved nøglebenet.
saliferous (e) saltholdig,
salifiable (e) & (f) saltdannende.
salification @ & (f) f,
saltdannelse.
salifier ®, salify @ forvandle
til salt.
salig - ® selig - @ blessed,
blest; saved; (lyk-) blissful; (min
s. mor) my late, poor mother —
® bienheureux; (jour) fortuné;
(blive s.) être sauvé; (afdød)
défunt, mort.
saligaud ® skidden; m, svin.
saligauder ® være et svin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
