Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luther college ... - Ordbøgerne: S - saligauderie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Luther college—Lutufaldet
338
saligauderie—sallenders
(24 bd., 1740); Erlangerudgaven (105 bd.); Weimarudgaven,
endnu ufuldendt. Biografier af Matthesius (1565), Jul.
Kostlin (1875), Th. Kolde (1884 ff.). Fra katolsk side:
Janssen, «Geschichte des deutschen Volkes»; Denifle,
«L. und Luthertum» (1904). Paa norsk foreligger en
række oversættelser af hans verker i udvalg og enkelte
arbeider af L., f. eks. huspostillen i mange udgaver.
Biografier af J. Kostlin (oversat af H. G. Heggtveit), A.
Listov, M. Pontoppidan (1902), G. Jørgensen (1903), Herm.
Lunde (1910); P.Severinsen, «L.s liv og skrifter» (1910 ff.).
Bibliografi over L.s katekismus’ historie i Nordens kirker
af A. Chr. Bang (1893—99).]
Luther college [lupd kå’lddz], se Norske Luther c.
Lutheraner kaldes kristne af den lutherske læretype,
hvis bekjendelsesskrift danner den saakaldte
Konkordie-bog. Særkjendet for 1. er læren om retfærdiggjørelsen
af troen og anerkj endelse af skriften som eneste rettesnor
for tro og lære. Fra katolsk kirke adskiller 1. sig ved
at sætte skriften over traditionen, hvilket medfører
forkastelse af pavens autoritet, ved fremhævelse af det
almindelige prestedømme (ligeoverfor hierarkiet), ved sit
syn paa sakramenterne, forkastelse af messeofferet og ved
modersmaalets brug i gudstjenesten o. s. v. Fra den
reformerte kirke adskiller 1. sig ved sit syn paa daab
og nadver som virkelige naademidler (ikke alene tegn),
paa forholdet mellem det guddommelige og menneskelige
i Kristi person, paa kaldelsen og udvælgelsen
(forud-bestemmelsen). Den lutherske kirke indgik forbindelse
med staten og anerkjendte landsfyrsten som overbiskop;
herved fremkom de lutherske landskirker (Hannover,
Slesvig-Holsten, Lauenburg, Bayern, Sachsen,
Württemberg, Mecklenburg, Hamburg, Oldenburg, Lübeck,
Danmark, Norge, Island, Sverige, Finland, den lutherske
kirke i Østersjøprovinserne). Efter fuldbyrdelsen af den
preussiske union 1817 begyndte frikirkedannelsen. Den
ældste lutherske frikirke er den evangelisk-lutherske
kirke i Preussen, der dannedes i Schlesien 1830; en tid
blev den forfulgt som separatistisk, men fra 1841 bestaar
den selvstændig under ledelse af overkirkekollegiet i
Breslau og tæller 52 000 medlemmer. Fremdeles maa
nævnes de faatallige lutherske menigheder i Frankrige,
den lutherske kirke i Østerrige og Missourisynoden samt
de norske, svenske og danske kirkesamfund i Amerika.
Lutheraneren, organ for den Forenede norsk-luth.
kirke i Amerika (s. d.).
Luthersk kirketidende er Norges ældste kirkelige
ugeblad, grundlagt 1863 af prof. Johnson som et organ
for luthersk bekjendelse og kirkeligt reformarbeide. I
1875 overtoges redaktionen af F. W. Bugge (s. d.) og J. G.
Heuch (s. d.), der ledede bladet ind i et mere
høikirke-ligt spor, hvorfor Lutherstiftelsen 1877 overdrog
redaktionen til G. Blom og Th. Klaveness (s. d.). Blom var
redaktør helt til 1900, medens Klaveness 1884 afløstes
af Andreas Hansen (s. d.), hvortil i 1887 ogsaa kom
Gustav Jensen (s. d.). I 1901 skiftede redaktionen helt,
idet dr. S. Odland, H. Halvorsen og Aug. B. Jahnsen
traadte isteden og lagde hovedvegten paa kampen mod
overgangsteologien. Disse afløstes 1910 af dr. Ghr. Ihlen
(s. d.) og Edv. Sverdrup. «Ny luthersk kirketidende»
var organ for den udpræget lavkirkelige retning, 1877
—81 udgivet af Jakob Sverdrup og O. Vollan.
Luthersk ugeskrift startedes 1877 af F. W. Bugge
og J. C. Heuch, der just var fratraadt redaktionen af
«Luthersk kirketidende» (s. d.), og blev et organ for den
mere høikirkelige retning, der kun betingelsesvis
anerkjendte lægmandsforkyndelsen (se Lutherstiftelsen)
og havde betænkeligheder ved det kirkelige reformarbeide.
Samtidig lagde den mere an paa videnskabeligt stof.
Heuch blev staaende i redaktionen til 1889, medens
Bugge 1881 afløstes af M. J. Færden (s. d.), der var
eneudgiver af bladet fra 1889—93. Ved udgangen af 1893
stansede bladet og blev afløst af maanedsskriftet «For
kirke og kultur».
Lutherstiftelsen er et norsk selskab for indremission
(s. d.), som stiftedes 1867 efter initiativ af prof. Johnson
(s. d.) og P. Hærem (s. d.) m. fl. L.s formaal var at
fremme kristelig oplysning og liv paa luthersk grund,
og dette søgtes opnaaet fornemmelig ved udbredelsen af
bibler og kristelige skrifter gjennem bibelbud. Disse
skulde ogsaa øve sjælesorg og holde opbyggelse i husene,
men ikke forkynde Guds ord offentlig, uden paa eget
ansvar. L. ansaa nemlig efter den lutherske bekjendelse
kun kirkestyrelsen berettiget til at kalde offentlige
forkyndere af ordet. L. vandt megen tilslutning, men vakte
ogsaa adskillig modstand, paa den ene side, fordi den
ikke helt forbød lægmandsforkyndelsen, paa den anden
side, fordi den kun anerkjendte den i nødstilfælde og
ikke i og for sig (nødsprincipet). Medens den første
modstand efterhvert bortfaldt, tiltog den sidste og fik
tilslut overhaand, idet generalforsamlingen i Drammen
1891 opgav nødsprincipet og satte Guds ords forkyndelse
ved dertil skikkede mænd (emissærer) som foreningens
hovedformaal. Samtidig blev L.s navn forandret til
det Norske lutherske indremissionsselskab.
Dette bestaar af foreninger, inddelt i kredse, med en
hovedbestyrelse i Kristiania; men den øverste myndighed
har generalforsamlingen. Af selskabets humanitære
foretagender kan nævnes : L.s boghandel og forlag.
Studenter-hjemmet, Diakonhjemmet og Hjem for døve. Det udgiver
opbyggelsesbladet «For fattig og rig».
Lutidîn, d. s. s. dimetylpyridin, se Pyridin.
Luton [lûidn], by i England, Bedfordshire, ved Lea;
36404 indb. (1901). L. har gotisk kirke, raadhus i
italiensk stil, fabriker for straahatte, jernstøberi og driver
handel med straavarer.
Lutra, se Oter.
Lutreola, se Flodilder.
Lutter am Barenberg, liden by i Braunschweig, 1800
indb. Tillys seier her over Kristian IV 17 aug. 1626 gjorde
ende paa kongens virksomme indgriben i trediveaarskrigen.
Lutterstal benævnes en tilstand hos hesten, hvorved
urinudskillelsen er forøget i betydelig grad (polyuri).
Aarsagerne kan være forskjellige, men hyppigst forstaaes
dog ved 1. en bestemt form af polyuri, som opstaar ved
fodring med muggent foder (især havre). Ved fjernelsen
af det daarlige foder ophører sygdommen.
Lutufaldet, vandfald (7 m.) i Tryssilelven (Klara) nær
grænsen mod Sverige, Tryssil herred. Opgives for tiden
(1911) at repræsentere 1120 eff. hk,, der ved regulering
vil kunne bringes op i 2380. Tilhører Tryssil kommune
og nævnes som kraftkilde i forbindelse med den
planlagte Tryssilbane.
saligauderie ® f, svinskhed.
salighed — ® Seligkeit f - ©
salvation, eternal happiness ; (lyk-)
blessedness, bliss, felicity — (f)
félicité, béatitude f; (rei.) salut m.
salignon (î) m, saltkage, -klump,
salin (D, saline (e) sait-,
salt-agtig; saltholdig. Sb m, potaske;
® ogs. saltbøtte, -trug; (e) ogs.
saltkilde.
salina ©, Saline (t) f, saline
® f, saltgrube, -verk.
saling — ® Sahling f — @
cross-trees pl — (f) barre (f) de
hune.
salinier (f) m, saltkoger, -syder,
salinité ® f, saltholdighed,
salinometer @ saltmaaler.
salir (f) skidne, grise, søle til;
besudle, plette.
salissant (?) (som let bliver)
skidden; som søler til.
salisson (?) f, gris, svin.
salissure (?) f, smuds, skidt,
saliva (e), salive (?) f, spyt,
sikl.
salivai salivaîre (?),
salivary @ spyt(te)-.
salivate © salivere, behandle
med spyttekur.
salivation © & (?) f, spytflod;
spyttekur.
saliver (?) afsondre meget spyt.
salivons © spyt-, spytagtig,
salle (?) f, sal, lokale, (stor)
stue; tilskuerplads; (zool.)
kjæve-pose. S. d’armes fegtesal;
vaa-benkammer.
sallenders © pi, raspe, paa
en hests bagben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
