Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyderhorn ... - Ordbøgerne: S - salut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Lyderhorn—Lygtemænd
350
har betydelig metal og jernindustri, maskinfabrik,
aluminiumsverk og stor handel.
Lyderhorn, 329 m. høit fjeld s.v. for Bergen, ved
det søndre indløb, regnes til et af Bergens syv fjelde.
En noget lavere top længere mod nord benævnes
Ørnefjeld. Fra L. er der vid udsigt over havet og
skjær-gaarden vest for Bergen.
Lüderitz-Bucht, før Angra Pequena (s. d.), tysk
Syd-vest-Afrika, en mod dønning og vind vel beskyttet havn
med toldstation, postaabneri, jernbane til Keetmanshoop
i øst og dampskibsforbindelse med Kapstaden,
Swakop-mund og Hamburg. Kystlandet sydover fra L. til
Oranje-elvens munding kaldes Lüderitzland.
Lüders, Alexander Nikolaj evitsj (1790—1874),
rus. general, deltog med udmerkelse i en række krige
og førte overkommandoen paa Krim 1856. Statholder
i Polen 1861—62.
Lydforskyvning bruges undertiden som betegnelse
for lydændring i alm., men særlig som navn paa en
række konsonantændringer i de germanske sprog. Man
skjelner mellem første og anden 1. Den første ligger forud
for den historiske tid og omfatter samtlige germanske
sprog. Den bestaar i, at de urindoeuropæiske lyd p, i, k
er blevet til f, th, h, medens h, d, g er blevet til p, t, k
og bh, dh, gh til b, d, g. Herpaa beror forskjellen mellem
germansk fader og lat. pater med det opr. p bevaret,
mellem germansk horn og lat. cornu o. s. v. Denne
vigtige lydregel kaldes ofte Grimm’s lov efter den tyske
sprogforsker, der viste dens alm. gyldighed, medens
Rask har opdaget den. Den anden 1. er langt yngre
(ca. 5 — 600 e. Kr.) og omfatter væsentlig kun høitysk.
Paa den grunder sig forskjellen mellem høitysk Zeit og
norsk tid, t. das, eng. that, holl. dat, t. schlafen, eng.
sleep, t. teil, n. del.
Lydfysiologï, fonetik (s. d.).
Lydgate [li’dgët], John (omkr. 1373—1460), eng.
digter, tilbragte sine fleste aar som lærer i litteratur ved
klostret Burg St. Edmunds i Suffolk og skrev samtidig
masser af digte (man siger ca. 250) i samme aand som
Chaucer, hvis efterligner og discipel han erklærer sig
selv at være. De bedst kjendte af hans digte er «The
falls of princes», en oversættelse af Boccaccio, «The story
of Thebes», fortalt som en ny Canterbury fortælling (se
Chaucer) og «The Troy book», en samling af de
middelalderlige Troja-sagn. Endelig kan nævnes det mindre
digt «London lickpenny» med djerve skildringer af
londonsk gadeliv.
Lydhuller kaldes de aabninger i et strengeinstruments
dække, som er bestemt til at gjøre dette mere
modtagelig for strengenes svingninger. Paa fiolinen m. v. er
de J-formede, paa luth, gitar m. v. er der kun et enkelt
rundt midthul.
Lydien (el. Maionien), landskab paa vestkysten af
Lilleasien, beboet langs kysten af grækere, i det indre
af lydiere, et folk, hvis oprindelse er usikker, men som
sandsynligvis var af chetitisk race (jfr. Lilleasien)
og indvandret fra øst; mulig har de i L. blandet sig med
indoeuropæiske folk. Da den chetitiske magt i
Lilleasien faldt sammen, blev L. en tid halvøens hovedrige,
især under Alyattes (d. omkr. 560 f. Kr.), der fordrev
salut—salve
kimmerierne og undertvang Frygien. Hans søn Krøsos
udvidede riget til Halys, men bukkede 546 under for
Kyros, hvorefter L. delte skjæbne med det øvrige
Lilleasien; indbyggerne, der opr. var driftige, fik
efterhaan-den ord for blødagtighed.
Lydisk toneart, se Kirketoner.
Lydlove angiver, at forskjellige lydovergange optræder
med en vis gjennemført regelmæssighed. Det er saaledes
en 1., at oldn. ei paa norsk rigsmaal er blevet til e, f. eks.
bein > ben, ek veit > jeg ved, eik > ek, d. e. overalt hvor
oldn. ord har ei, maa vi vente at gjenfinde dem paa norsk
med e. Strengt gjennemførte 1. kan man kun paavise
forholdsvis faa af, idet andre faktorer som oftest griber
forstyrrende ind.
Lydlære, se Fonetik og Fonologi.
Lydmetode, se Talemetode, Døveundervisning.
Lydrigepunkterne, se Bostrom, E. G. B.
Lydskrift gjengiver det talte sprog saaledes, at den
sedvanlige retskrivnings unøiagtigheder og lunefuldheder
undgaaes ved gjennemførelse af det princip, at hver lyd
i sproget faar sit eget tegn og hvert tegn i 1. kun én
bestemt værdi. Betegner o f. eks. vokalen i «to», kan
det ikke bruges i «top». Der gives forskjellige 1.-systemer
med anvendelse af diakritiske tegn og særlige bogstaver.
Det mest udbredte er det, der anbefales af det
internationale Association phonétique.
Lyell, Sir C h aries (1797—1875), eng. geolog, 1831 prof.
i London, 1848 adlet, bosat i Westminster. Hans hovedverk
er «Principles of geology» (London 1830—33, 3 bd., 12 opl.
1876, 2 bd.), hvori han tog tilorde mod tidens
katastrofi-stiske geologiske lærebygning, efter hvilken de forskjellige
jordperioder skulde være skilt fra hverandre ved
voldsomme katastrofer, som ødelagde alt levende og helt og
holdent forandrede de fysiske forhold. Hver ny periode
begyndte med en ny skabelse, hvoraf fremgik en helt
ny flora og fauna. De kræfter, som havde været i
virksomhed i svundne jordperioder, ansaaes for at være af
en anden art end de nuværende og knapt bundet af de
samme love som nu. L. optraadte herimod og søgte at
vise, at de samme kræfter, som nu virker paa jordskorpen,
ogsaa har virket i de svundne jordperioder, og da efter de
samme love som nu. Af hans øvrige arbeider kan nævnes
«Elements of geology» (6 opl. 1865), «Geological evidences
of the antiquity of man» (4 opl. 1873), hvori han
paa-viser, at menneskeslegtens alder er langt større end
man dengang antog. [Litt.: Mrs. Lyell, «Life, letters and
journals of Sir Charles L.» (London 1881, 2 bd.); Bonney,
«Charles L. and modern geology» (London 1895).]
Lüger, Karl, se Lueger.
Lygren, 2.13 km.^ stor, aflang ø nordvest for Bergen,
Lindaas herred. Paa den træbare og smaaknausede ø
bor der 115 mennesker (1900). Gaardene ligger i to grupper
rundt annekskirken af samme navn som øen. Den fjord,
som øen ligger i, heder Ly gr efj or d en.
Lygtemænd beskrives som smaa lys eller flammer af
størrelse som en stearinlysflamme, i hoppende bevægelse
og kortvarige, og skal fornemmelig vise sig over
myr-lændte marker. L, gaar i folketroen for at være sjæle
af døde, udøbte børn og skal kunne lokke menneskene
paa vilde veie. Fænomenet er iagttaget og beskrevet af
flere utvilsomt paalidelige øienvidner, saaledes af astro-
salut - ® Salut m — @ salute
- (D salut m.
salut (D m, frelse, redning;
vel(færd), bedste; salighed; hilsen;
honnør; salut(ering).
salutaire®, salutary ©sund,
god, gavnlig, heldbringende.
salutariness (e) sundhed;
gavnlighed, heldige virkninger,
salutation (e) & (?) f, hilsen.
salutatorian (e) festtaler,
student som holder festtalen, ved
amerikanske kollegier.
salutatory(e)hilsende,hilsnings-,
salute (g) hilse; salutere; hilsen;
salut. S. after sneezing sige
prosit.
saluter (e) hilsende, saluterende,
salutere - ® salutieren - ©
salute, fire a salute — ® saluer.
salutiste
-pige.
salvable ©
frelse, redde.
salvage ©
bjerging; © ogs
salvanos ® i
ningsbøie.
salvation © red
saliggjøreise, salighed.
m(f), frelsessoldat.
som staar til at
® m, (sjøudtr.)
bjergingsgods.
n, (sjøudtr.) red-
ng, frelse ;
salve (gevær ) — ® Salve f —
© volley, salvo; (bifalds ) round
(of applause) - ® salve, volée,
décharge; (tilsjøs) bordée f.
salve (subst.) — ® Salb
© salve, ointment, unguent —
onguent m; (haar-) pommade f
salve (vb) — ® salben
-anoint - ® oindre.
; f -
©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
