Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyra ... - Ordbøgerne: S - sammendrage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
sammenholde—sammenkobling
el. undulationsteorien, hvorefter 1. skulde forplantes som
bølger gjennem den saakaldte æter (se
Bølgebevægelse). Denne teori forklarer ikke alene det samme
som emanationsteorien, men ogsaa alle andre
L-fæno-mener. Efter den første teori skal l.s hastighed være
større i optisk tættere medier end i optisk mindre tætte,
f. eks. større i vand end i luft, efter den sidste teori
omvendt. Først da Foucault ved midten af det 19 aarh.
direkte maalte hastigheden i vand og fandt den som
nævnt mindre end i luft, blev den langvarige kamp
mellem de to teorier endelig afgjort til fordel for
bølge-teorien. Denne er senere udviklet videre gjennem
Maxwells elektromagnetiske 1.-teori (jfr. Bølgebevægelse),
hvorefter «bevægelsen» i bølgerne ikke bestaar i
forskyvninger af materielle dele, men i fremadskridende,
afvekslende positive og negative elektriske felter og
derimellem liggende, til de elektriske lodret stillede, ligeledes
afvekslende modsat rettede magnetiske felter. Disse
elektromagnetiske bølger opvækkes af elektriske ladninger
(elektroner), som udfører svingende bevægelser indenfor
de lysende legemers molekyler (jfr. E1 e k t r i s k e s v i n
g-n in ger). Ved brydning (s. d.) i prisme eller ved
bøi-ning (s. d.) i gitter, opløses det sammtinsatte 1. i sine
bestanddele, som skiller sig for øiet ved lorskjellig farve
(s. d.), man faar et spektrum (s. d.). Den fysiske forskjel
mellem farverne ligger i bølgelængden. Mellem
bølgelængderne 0.00076 (rødt) og 0.00040 mm. (fiolet) ligger
alle 1.-kvaliteter, som kan sanses af vort øie. Længere
bølgelængder har de ultra- el. infra-røde straaler (sort
1., varmestraaler), kortere de ultrafiolette. Disse straaler
kan paavises ved sin varmevirkning, de ultrafiolette
tillige ved sine kemiske virkninger. At l.-bølgerne er
trans-verselle, bevises ved muligheden af dets polarisation (s. d.).
Om l.s forhold i krystaller, se Dobbeltbrydning og
Krystaloptik. L. svækkes ved at gaa gjennem
materien, idet 1. afgiver mere eller mindre af sin energi til
denne (se Absorption). Den afgivne energi gaar
hyppigst over til varme, men kan ogsaa frembringe kemiske,
elektriske, optiske, biologiske virkninger (jfr. Fotokemi,
Aktinoelektricitet, Fosforescens, Fluorescens,
Fototropisme, Bladgrønt, Lysterapi). Naar 1.
træffer et absorberende (sort) legeme, frembringer
1.-energien et tryk mod legemet. Dette saakaldte straaletryk,
som blev beregnet af Maxwell 1873 og maalt ved direkte
eksperiment af Lebedew 1901, udgjør for sol-l.s
vedkommende ved atmosfærens overflade 0.7 mg. pr. m.’^, og
er af Arrhenius benyttet til forklaring af visse kosmiske
fænomener (se Komet). Angaaende kunstige 1.-kilder,
se Belysning, Elektrisk lys, Gas. Angaaende
l.-styrke, se Lysmaaling.
Lys fremstilledes tidligere enten af voks eller af talg.
De kostbare vokslys havde særlig anvendelse ved den
katolske gudstjeneste. Senere er som raastoffe kommet
til hvalrav, parafin, ceresin og istedetfor talg de af denne
fremstillede frie, faste fedtsyrer. Af væsentlig betydning
er nu kun parafin og fedtsyrer. Talg direkte anvendt
gav rindende, sletlysende og lugtende 1. Langt bedre er
de saakaldte stearinlys, der er fremstillet af stearinsyre
og palmitinsyre. De franske kemikere Ghevreul og
Gay-Lussac fremstillede først disse syrer ved at spalte talg i
frie fedtsyrer og glycerin; men fedtspaltningen blev først
Lys—Lysa’ndros
364
økonomisk gjennemførbar ved forbedringer, som indførtes
af den franske kemiker de Milly, som saaledes er
grundlæggeren af stearinlysfabrikationen. Fedtet koges i
autoklaver ved høit tryk med vand, som er tilsat en liden
mængde kalk eller magnesia. Man faar da frit glycerin,
som opløser sig i vandet og udvindes og renses, samt et
lag ovenpaa vandet bestaaende væsentlig af stearinsyre,
palmitinsyre og oljesyre. Dette lag vaskes med tynd
syre for at befries for kalk (eller magnesia); derpaa
behandles det med lidt koncentreret svovlsyre, hvorved
noget af den flydende oljesyre overføres i en fast
fedtsyre, saa at udbyttet af faste fedtsyrer stiger. Da
fedtsyrerne efter denne behandling er mørkfarvede, bliver
de renset ved destillation med vanddamp i luftfortyndet
rum. Man faar da et snehvidt destillat, som ved
presning i hydrauliske presser befries fra den flydende
oljesyre, som bliver nyttiggjort af sæbefabrikationen. Det
andet lysraastof parafin (s. d.) faaes ved destillation af
visse sorter brunkul, bituminøse skifere eller
petroleums-rester. Af raastoffene bliver 1. fremstillet enten ved
ned-dypning af vægen gjentagne gange indtil passende tykkelse
(gammeldags talglys), eller ved at helde en langsom strøm
smeltet raastof over vægen, som holdes udspændt i
rammer (vokslys) eller nu næsten altid ved støbning i former,
hvor vægen staar midt i. Formerne kan omgives af
koldt vand eller af varmt vand for at lette lysenes
udtagning. Vægen gjøres af bomuldsgarn. Tidligere var
den tvundet rund, men blev da staaende midt i 1. uden
at brænde bort med dette og følgen blev rygende 1. Man
maatte bruge lyssaksen og pudse 1. Nu flettes altid
vægen flad af flere traade, hvoraf en kan trækkes stérkere
til, saa at vægen vil bøie sig ud til siden og brænde op.
Dan indsættes med bors^^re, salmiak eller andre salte.
Rene stearinlys har tendens til at blive krystallinske og
derfor sprøde. Dette kan afhjælpes ved tilsætning af
lidt parafin. Rene parafinlys lyser godt, men har den
feil, at de blir bløde før de smelter. En tilsætning af
lidt stearin hjælper. Parafin med lavere smeltepunkt
end 50° kan vanskelig bruges til 1.
Lysaar benyttes som længdemaal for astronomiske
afstande og er den strækning, lyset tilbagelægger i
verdensrummet i ét aar, nemlig 9 463 900 mill, kilometer.
Lysaker, jernbanestation med omliggende tæt
bebyggelse ved Drammensbanen, 6 km. vest for Kristiania,
Bærum herred. Langs L.-elven ligger en række fabriker
(Granfoss brug. Fossum sagbrug, L. kem. fabriker, Mustad
fabriker m. fl.). Adskillig villabebyggelse; 548 indb.(1900).
Lysakerelven udspringer af Bogstad van det og falder
ved Lysakerbugten i Kristianiafjorden. Ved L., der
danner grænsen mellem Aker og Bærum herreder, ligger
flere fabriker (se Aker og Bærum herreder og
Lysaker). L. opgives for tiden (1911) at repræsentere 243
eff. hk. Nedslagsdistrikt 173 km.^
Lysalver, se Alver.
Lysa’ndros (d. 395 f. Kr ), spartansk feltherre, blev
408 fører for Spartas flaade og skaffede sig støtte fra
Kyros den yngre. Han slog athenienserne ved Notion
(407), Aigospotamos (405) og erobrede 404 Athen, hvor
de 30 tyranner indsattes. Han var derefter Grækenlands
mægtigste mand; synes at have stræbt efter enemagten
i Sparta. Faldt ved Haliartos.
sammenholde se jevnføre,
sammenligne.
sammenhæng — (t)
Zusammenhang m ; (delenes) Verbindung
f; (sagens) Hergang m - (e)
(delenes) coherence, cohesion ; (fig.)
connection ; (hele s.en) the whole
affair; (mangel paa s.) incoherence;
(uden s.) incoherently — (f) (fys.)
cohérence, cohésion; (forbindelse)
liaison f, rapport m, relation ;
(aarsags-, logisk) suite f,
enchaînement; fil (d’un discours); (i tekst)
contexte; (helhed) ensemble m;
(sagens) la chose, l’affaire, toute
l’histoire; (mangel paa s.)
incohérence f, manque (m) de suite.
sammenhængende - (t)
zusammenhangend — (e) connected,
coherent, continuous, consecutive
— (f) continu, lié, enchaîné; (bien)
suivi; (adv) avec suite.
sammenhørende — ® zu
sammengehörig - @ of one set
-® qui vont ensemble; (ensartet)
homogène; (mage) pareil, appareillé.
sammenkalde — ®
zusammenrufen, berufen — @ call
(together), convoke, convene - (?)
convoquer.
sammenknytte — (t) zusam
men-, verknüpfen, verbinden — (g
tie (knit) together, (fig.) connect —
(f) nouer (ensemble), Her ; (fig.) unir.
sammenkoble -
(t)zusammen-koppeln - (e) leash together - ®
(ac)coupler.
sammenkobling - ®
Zusammenkoppelung f - © leashing
together — (?) accouplement m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
