Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysanlæg ... - Ordbøgerne: S - sammenkomst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Lysanlæg—Lysgaard
366
Lysanlæg, se Elektrisk lys (jfr. Buelompe,
Glødelampe).
Lysbad, behandling af sygelige tilstande ved
bestraa-ling med sollys eller i de senere aar ogsaa elektrisk lys.
Sollys anvendtes i medicinens tjeneste allerede i den
romerske oldtid; ophold i «solarier» omtales som gavnlig
særlig overfor gigt. I 1860-aarene oprettede Rikli, en
lægmand fra Schweiz, en Sonnenbadheilanstalt i Krain;
den var ligesom senere Lahmanns Lichtheilanstalt et
kombineret sol- og friluftskursted. Elektrisk lys til 1.
indførtes ca. 1890 af den amer. læge Kellogg (s.d.); han
brugte en Ij^skasse med 50 glødelamper. Temperaturen
i kassen sammen med straalevarmen fremkaldte sterk
svedning, og denne behandling er vel i virkeligheden
kun en varme- og svedekur, hvori lyset som saadant
ingen rolle spiller. L. anvendes overfor reumatiske og
nervøse, tildels ogsaa anæmiske tilstande. (Se ogsaa
Finsen, N. R.)
Lysbakken, Sigurd (1873—), n. gartner og
havebrugslærer. Efter flere aars praktisk uddannelse
gjen-nemgik han havebrugsafdelingen ved den høiere
landbrugsskole i Aas fra 1893—95. Studieophold og
reiser i 1898—99 i Tyskland, Belgien, Frankrige,
England, Danmark og Sverige. L. har virket som gartner
og havebrugslærer ved Rotvold, Kalnes landbrugsskole,
Sandveds havebrugsskole (Jæderen) og blev i 1901 ansat
som bestyrer af Hylla havebrugsskole i Indherred. Her
har han udfoldet et betydeligt arbeide for skolens
udvikling og havebrugets fremme i det nordenfjeldske.
Har udgivet «Lærebok i havedyrkning» (1909) og
«Praktisk grønsagsdyrkning og grønsagers anvendelse» (1904).
Lysbehandling, fototerapi, gaar ud paa at udnytte
lysets egenskaber til helbredelse af sygdomme. Tidligere
forsøg herpaa faar først et videnskabeligt grundlag ved
de af den danske læge N. R. Finsen foretagne fysiologiske
og fysiske eksperimenter (se Finsen). Den første
anvendelse af 1. fandt sted ved behandling af kopper, «det
røde værelse», og navnlig ved den lokale behandling af
lupus. Senere er lysets almenvirkning paa organismen
optaget som behandlingsmaade ved forskjellige, navnlig
kroniske sygdomme, særlig hjertesygdomme. L. foregaar
ved, at patienten næsten helt afklædt udsættes for et
meget sterkt lys fra kraftige elektriske kulbuelamper.
Der fremkommer herved et lyserytem, idet huden
bliver livlig rød og svullen. Ved denne blodoverfyldning
til huden paavirkes blodtrykket og derved hjertet.
Ery-temet holder sig efter de første behandlinger i kortere
tid, efter gjentagne behandlinger bliver huden mørkt
pigmenteret, «solbrændt». Særlig overfor den ved visse
hjertesygdomme forekommende farlige og meget
smertefulde tilstand angina pectoris har 1. vist sig virksom. —
Foruden Finsens 1. anvendes i medicinen 1. med
røntgen-straaler, navnlig som lokalbehandling ved lupus og
hudkræft og forskjellige andre hudsygdomme samt ved visse
former af den kræftsygdom, der benævnes sarkom.
Lysbilledapparat, se Laterna magica.
Lysbue, se Buelampe og Elektrisk lysbue.
Lyse (n.), tran og fedt af fiskelever. Navnet (eg.
«belysningsmiddel») stammer fra, at tran tidligere alm.
benyttedes til lampeolje.
Lysebu, turisthytte, n.ø. for Lysefjordens bund, paa
sammenkomst—sammensat
grænsen mellem Stavanger, Lister og Mandal og Nedenes
amter. L., der ligger centralt i Lyseheierne
(Lyse-heimen), som disse heitrakter med en fælles betegnelse
benævnes, er særlig benyttet af turister fra Sørlandet og
Stavangerkanten paa overgang til Sætersdalen.
Lyse-heimen er kjendt som et godt jagtdistrikt (vildren og
ryper) med ypperlige fiskevande og med vidtstrakte
fjeldbeiter, hvor store faareflokke slippes om sommeren.
Lysefjorden, arm af Boknfjorden, skjærer fra Høle
(eller Høgsfjorden), ø. for Stavanger, ca. 35 km. ind i
landet i nordøstlig retning. Fjeldene styrter sig paa
begge sider steilt ned mod den trange fjord og giver kun
enkelte steder plads for lidt løvkrat og en og anden
enslig gaard. Gode stenbrud og adgang til store
kraft-mængder. Ved bunden af fjorden, Lysebunden,
ligger en klynge gaarde paa en flad sandmo.
Lysekammen, 1323 m. høit fjeld ved bunden af
Lysefjorden, Fossan herred, Stavanger amt. L., der er
et af de høieste og mest karakteristisk formede fjelde i
den sydlige del af Ryfylke, ligger i vestkanten af
Lyse-heimen (se Lysebu).
Lysekil, Sverige, by og badested i Bohusian, ytterst
paa Stångenåset, ved Gullmarsfjordens udløb, 3400 indb.
Fra først af (18 aarh.) fiskerleie, et af de største,
dengang liggende der, hvor nu den «gamla kopingen »
befinder sig, har L. gaaet frem ved sin fiskebedrift og
den dermed sammenhængende virksomhed (salterier,
ansjosfabriker, fabrikation af motorer for fiskefartøier)
samt ved den store søgning som sjøbadested.
Konserve-industrien (20 fabriker) arbeider for en stor del med
fra Norge indførte raavarer, i dels fersk, dels
færdigkrydret tilstand. Norsk vicekonsulat. Til tolddistriktet
L. ankom 1909 fra udlandet 1780 skibe, 112 000 tons,
deraf fra Norge 986 skibe, 44 000 tons, og deraf norske
114 paa 19 250 tons. Der afgik til Norge 875 skibe,
22 360 tons. Indførsel fra Norge hovedsagelig fisk, ansjos,
ved, trælast. Udførsel til Norge petroleumsmotorer for
fartøier fra stedets to mekaniske verksteder.
Lysekloster i Os herred ved Bergen, Norges ældste
cistercienserkloster, blev anlagt 1146 fra det engelske
abbedi Fountains ved York og stemmer i sin grundplan
nøie overens med moderklostrets, har ogsaa stor lighed
med Hovedøens klosteranlæg, som er et aar yngre. L.s
ruiner blev undersøgt 1888—89 af N. Nicolaysen, fra
hvis haand der foreligger en publikation derom.
Klosterkirken, 42 m. lang og 11 m. bred, har været opført i
tidlig normannisk stil, klosterbygningerne dels i
sennormannisk dels i tidlig gotisk stil; materialet var
klæber-og teglsten. Klostrets historie er lidet kjendt; dets gods
var særdeles stort, klostret et af landets rigeste. L. blev
nedlagt kort efter reformationen, blev derpaa kongelig
forlening, solgtes senere til borgerlige og har i de sidste
par hundrede aar været i den bergenske siegt Formann’s
eie. Stene fra L. blev i 16 aarh. anvendt til
byggearbeider paa Bergenhus og paa Kronborg.
Lyse nætter (jfr. Dæmring) kan forsterkes og
forlænges, naar der er mange fine støvdele i de øvre luftlag.
Lysets spredning, se Diffusion.
Lysgaard, Anders (1757—1827), eidsvoldsmand, n.
gaardbruger paa Svennes i Biri. Lensmand. Medlem fra
Kristians amt af rigsforsamlingen 1814 og af stortinget
sammenkomst — (t)
Zusammenkunft, Versammlung f — @
meeting, interview — (?) réunion,
assemblée; (af to) rencontre,
entrevue f, rendez-vous m ;
conférence f.
sammenkrøbet — (î)
zusammengekauert — (e) crouching — (f)
bloUi, accroupi.
sammenligne — ® vergleichen
— (e) compare (with), liken (to)
-(f) comparer (avec); conférer;
(haandskrifter) collationner.
sammenlignende — (iE)
vergleichend — @ comparative - (î)
comparatif; comparé.
sammenligning — (t)
Vergleich m, Vergleichung f - @
comparison — (f) comparaison f,
parallèle m ; conférence ; collation f.
sammenløb — ®
Zusammenströmen n ; (aamot) Zusammenfluss
m — @ (af folk) concourse,
conflux; (aamot) junction - ® (af
folk) concours m, affluence f;
(aamot) confluent m.
sammenpresse — (t)
zusammenpressen, -drücken — (e) press
(squeeze) together — (f) comprimer,
serrer.
sammenrotte sig — (D sich
zusammenrotten — (e) conspire,
plot, enter into a conspiracy — ®
conspirer, comploter, se liguer.
sammensat — ®
zusammengesetzt — ©compound; (indviklet)
complex; (s. ord) compound — (f)
composé ; (indviklet) complexe,
compliqué.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
