Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysning i kuld og kjøn ... - Ordbøgerne: S - sammenstød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Lysning i kuld og kjøn—Lysthusfuglene 370
og Roscoe (klorknaldgas), Eder (kviksølvoksalat), Vogel,
Woodbury o. fl.
Lysning i kuld og kjøn, se Kuldlysning.
Lysning til egteskab. Før et egteskab kan stiftes,
kræves som regel, at det kundgjøres en søndag (tidligere
tre søndage) fra prækestolen paa brudens hjemsted.
Lov af 1 juli 1895. Jfr. Egteskab 2 og Kongebrev.
Lysol, se Kr es ol.
Lysolje el. belysningspetroleum er den del af
raa petroleum, som koger mellem 150 ° og 300 Se
Petroleum.
Lysorganer er grupper af celler, som har evne til at
frembringe lys. Findes hos enkelte landdyr (særlig
insekter) og talrige havdyr, særlig saadanne som færdes
paa de store dyb, hvor dagslyset ikke trænger ned.
Omtrent alle de store dyregrupper har lysende
repræsentanter (ikke de høiere hvirveldyr). Lysningen
(fosforescensen, s. d.) er dels knyttet til visse hudcellers
sekret, dels til cellerne selv. Disse celler ligger
undertiden i legemets indre, dækket af gjennemsigtige
hudpartier (insekter), men som regel i overhuden, spredt
over dyrets overflade eller lokaliseret til bestemte partier.
Visse dybhavsfiske bærer enkelte af sine talrige 1. paa
egne «lygter», som er fæstet til panden ved lange stilker.
Lysskyhed (fotofobi), en ubehagelig eller smertelig
fornemmelse i øinene ved lyspaavirkning. Skyldes oftest
en irritationstilstand af øiets forreste dele, undertiden
nervøs følsomhed. Normalt fremkaldes 1. ved paavirkning
af sterkt lys; efter længere tids ophold i mørke ogsaa
ved mindre sterkt lys.
Lysstyrke, se Lysmaaling.
Lystelefon og ly s tele graf er en nyere forbedring
af Bells fotofon (s. d.). Ligesom i denne overføres tegn
fra sender til modtager ved svingninger i lysstraalernes
styrke og optages i en selencelle (s. d.). Det nye er
senderapparatet, som dannes af flammen i en elektrisk
buelampe. Naar en saadan brænder med én elektrisk
strøm, og man gjennem flammen sender en anden strøm
af vekslende styrke, vil denne bevirke vekslinger i
flammens temperatur og lysstyrke. Naar dette lys ligesom
ved fotofonen sendes mod modtagerapparatet og træffer
dettes selencelle, høres i den med cellen forbundne telefon
den til svingningerne svarende lyd. Senderapparatet
bestaar ved 1. af en mikrofon, indskudt i en strømkreds,
som er sluttet gjennem lysbuen. Ved lystelegrafi
benyttes i denne strømkreds en vekselstrøm med
morse-nøkkel. Det har lykkes E. Ruhmer at lystelegrafere
paa 15 og lystelefonere paa 10 km.s afstand.
Lyster, et fiskeredskab, bestaaende af en
sammenhængende række jernpigge, oftest forsynet med agnorer,
og fæstet til et træskaft. Fisken fanges ved at spiddes
paa eller fastklemmes mellem piggene. Anvendes dels om
dagen, dels med blus om natten. Bruges mest til fangst
af aal og ørret. L. maa hos os ikke bruges til fiske af
laks eller sjøørret og er i mange distrikter helt forbudt.
Lyster, herred i Indre Sogn, paa grænsen mod
Kristians amt, 1559.87 km."^ med 2962 indb. (1910); 1.9
pr. km.’^ Herredet, der svarer til L. prestegjeld med
Dale, Fortun, Nes og Gaupne sogne, ligger omkring den
indre del af Sognefjordens nordøstligste arm L.-fjorden
og Gaupnefjorden og de dalfører, der fra fjordbundene
sammenstød—sammentræde
fører i nordøstlig og østlig retning opover mod de vilde
sne- og høifjeldsregioner paa grænsen mod Kristians amt.
Den nordlige del af Horungerne, Fanaraaken og
Sognefjeld i syd og øst, Spørtegbræen, Harbars- og
Svaidals-bræen i nord hører dette herred til. Den nederste del
af Jostedalen og de trange og vilde fjelddale
Mørkris-og Fortundalen skjærer mod nord, medens fjeldene i syd
overalt reiser sig bratte og mægtige uden dalrevner. L.
er en af Vestlandets vildeste og vakreste trakter, og det
søges meget af turister, særlig fjeldturister; en række
fjeldveie fører over til Skjaak og Lom. Store
Skagastøls-tind i syd er 2404 m., Tveraadalskirken i nord er 2080 m.
Den vigtigste bebyggelse er ved bunden af L.- og
Gaupnefjorden, samt langs nordsiden af L.-fjorden, hvor det vakre
sted Døsen med L.s gamle interessante hovedkirke ligger.
Kirken, som navnlig er bekjendt ved sin vakre portal, er
i nyere tid restaureret. Opi skraaningen v. f. Døsen ligger
L. sanatorium (s. d.). Af arealet opgives 14.65 km.^ at være
aker og eng, 48.35 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld,
myr, vand, is og sne; areal ferskvand opgives til 33.8
km.^ og evig is og sne til 347.27 km.^ Der opgives at
være 13 812 maal udyrket til dyrkning skikket jord, og
der er i tidsrummet 1901—07 nyopdyrket 994 maal.
Den vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift, frugtavl,
tobaksavl). Der opgives for 1907 at være 917 maal
frugthave med 13 812 trær; i 1903 var der 271.4 maal
anvendt til tobaksdyrkning. Der er fortrinlige fjeldbeiter,
gode udslaatter og tilstrækkelige hjemmehavnegange.
Paa gaarden Kroken med fortrinlig frugthave er der en
praktisk jenteskole. Denne gaard var tidligere i siegten
Munthes besiddelse. L sparebank, oprettet 1865.
Antagen formue 1909 3 573 000 kr., indtægt 483 000 kr.
Mange oldfund, deriblandt fem fra stenalderen.
Lysterfjorden, den inderste, nordøstre arm af
Sognefjorden, fører i nordlig, senere nordøstlig retning ind til
foden af de mægtige Horungstinder. Bredderne er steile,
men i den ytre del og særlig paa nordsiden er der flere
frodige smilende partier (Solvorn, Marifjæren, Døsen og
Skjolden ved fjordens bund) med tæt bebyggelse i
vel-dyrkede og velbeplantede omgivelser. L. er en af
Sognefjordens vakreste og mest afvekslende arme.
Lyster sanatorium for tuberkuløse, ved Døsen
damp-skibsstoppested i Sogn, ligger 6 km. fra sjøen lunt i
furuskog i subalpint klima, 490 m. o. h. Anlagdes 1902
for en del af St. Jorgens hospitals midler, har kostet
750 000 kr. Drives nu af staten, indtil resten af St.
Jørgens hospitals midler bliver ledige. Har plads til
120—130 patienter. Driftsomkostningerne er kr. 1.75
pr. dag pr. patient, sygepengene kr. 1.20 pr. dag.
Lystgas, kvælstofoksydul (s. d.).
Lysthusfuglene (tectinarchinæ), biologisk interessant
gruppe australske spurvefugle, udmerket ved at hannen
under parringstiden bygger et mere eller mindre
kunstfærdigt og paa forskjellig vis prydet «lysthus» for hunnen.
Ved dette foregaar legen. De forskjellige slegter har hver
sin karakteristiske maade at bygge paa. Særlig anvendt
til udsmykning er molluskskaller, blomster og tilfældig
fundne blanke gjenstande. Disse lysthuse kan hos enkelte
arter naa en høide af over to meter og benyttes flere
aar i træk. Redet selv er aabent og uanseligt, undertiden
endog meget daarlig sammenføiet.
sammenstød — (t)
Zusammen-stoss rn ; (eine kleine) Affaire f (mit
dem Feinde) — @ concussion,
collision, connict; (tilsjøs) ogs. foul;
(flendtligt) encounter — (f)
collision f, choc; (tog) ogs.
tamponnement; (tilsjøs) ogs. abordage m;
(flendtligt) ogs. rencontre f.
sammenstødende — (t) zu
sammenstossend, -treffend — (§
concurrent — (f) contigu, adjacent;
(s. forhold, omstændigheder)
concours (m) de circonstances.
sammensurium - (t)
Sammelsurium n, Plunder, Wust m - (e)
farrago, medley, omnium gatherum
— ® salmigondis m.
sammensveise — (t) zusam-
menschweissen — © weld together
— (?) souder, corroyer.
sammensverge sig — ©sich
verschwöi’en — (e) conspire — (f)
se conjurer; conspirer; (omet
for-maal) comploter qc.
sammensvergelse — ®
Verschwörung f — (è) conspiracy, plot
— (D conjuration; conspiration f;
complot m.
sammensvorne — ©die Ver-
schworenen — @ the conspirators
— ® les conjuiés m pl.
sammensætning — ®
Zusammensetzung, -Stellung f — (e)
composition; (konkret) compound
— (|) composition, combinaison,
construction f, assemblage;
montage m ; mot (m) composé.
sammentræde — ®
zusammentreten — (e) assemble, meet (in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
