Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysning i kuld og kjøn ... - Ordbøgerne: S - sammenstød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
sammentræf—samraad
Lystige koner, opera af Nicolai.
Lystige krig, operette af Strauss.
Lystleiren paa Etterstad, se Etterstad.
Lystmord, overlagt drab, hvorved gjerningsmanden
gjennem drabet og lemlæstelse af offerets kjønsdele finder
tilfredsstillelse for sin kjønsdrift. Jfr. Sadisme.
Lystrup, ogsaa kaldt Tordenstierne, n. adelsæt,
der optræder ved aar 1500 og i flere generationer eiede
den adelige sædegaard Gullaug i Lier. En linje af
siegten, der holdt til paa Vestlandet, gik i det 17 aarh. over
i bondestand og tabte sit adelsskab; eksisterer vistnok
endnu. [Litt.: «Danmarks adels aarbog», XX aarg.;
«Personalhistorisk tidsskrift», 4 r. VI bd.]
Lystryk (ogsaa fototypi eller glastryk) kaldes en meget
anvendt fremgangsmaade for reproduktion af billeder.
En matsleben glasplade paaføres et lag bestaaende af
pilsnerøl og vandglas, tørrer og udvaskes derefter med
koldt vand. Herved udskilles øllet, og det gjenværende
vandglas danner et fastsiddende, fint kornet overtræk,
hvis opgave er at fastholde en lysømfindtlig
kromgelatin-hinde. Paa denne overføres billedet under et fotografisk
negativ. Ved afvaskning med koldt vand fjernes
kromsaltet fra de steder, lyset ikke har virket, og disse steder
hæver sig ogsaa ved fugtningen, hvilket ikke er tilfældet
med de partier, der er hærdede gjennem lysets
paavirk-ning og herved desuden er gjort modtagelige for den
fede trykfarve. Herefter tørres pladen godt, men den
maa før trykningen igjen fugtes, hvilket af og til maa
gjentages under arbeidet, medens trykfarve maa paaføres
for hvert aftryk. L. kan fremstilles baade paa
haand-presser og hurtigpresser, og et ordentlig udført arbeide
vil giv^e reproduktioner, der kommer originalfotografiet
meget nær. Ved farve-1. maa der, som ved farvetryk
ellers, en plade til hver grundfarve, og ved overtrykning
fremkaldes nye farver og farvetoner. L. blev opfundet
i 1860-aarene og fremstod som resultat af mange
forskjellige interesseredes forsøg. Som den, der fandt den
fremgangsmaade, l.s senere udvikling er bygget paa,
nævnes münchenerfotografen Josef Albert (1825—86),
efter hvem metoden ogsaa kaldes albertotypi.
Lystseilads, se Seilsport.
Lystspil, se Drama.
Lysvenner el. protestantiske venner, en tysk
frireligiøs forening, der stiftedes 1841 af prester (Sintenis,
Wislicenus, Rupp) og lægfolk, hvis religiøse anskuelser
bundede i den gamle rationalisme. Oprindelig holdt
regjeringerne 1. nede og afskedigede flere prester, men
fra 1859 lagdes der dem ingen sten i veien. L. tæller nu
22 000 medlemmer. De er sterkest i negationen af alle
dogmer og nærmer sig mere og mere det rene fritænkeri.
Lysøen, flere steder forekommende navn paa mindre
øer langs Norges kyst, særlig nævnes 1. L. i Jøssund
herred, Søndre Trondhjems amt, 2.5 km.- med 170 indb.
(1900). — 2. Den lille L. ret vest for Lysekloster, Os
herred, Søndre Bergenhus amt.
Lytham [lai’âem], by i det nordvestlige England,
grevskabet Lancaster, ved mundingen af Ribble; 7185
indb. (1901). L. er bekjendt for sine sjøbad.
Lütken, Christian Frederik (1827—1901), d.
zoolog, f. i Sorø, fik tidlig, under paavirkning af Hauch
og Steenstrup, interesse for naturvidenskab. 1853 tog
Lystige koner—Lytton
372
han magisterkonferensen, 1885—99 var han professor ved
universitetet. Har udfoldet en meget rig videnskabelig
virksomhed, som især berører fiskene og pighuderne.
Lyttelton [U’tltdn], Alfred (1857—), eng. statsmand;
1881 sagfører, 1895 underhusmedlem (konservativ), 1903
—05 koloniminister. En af de ledende unionister i
valgkampagnen nov.—dec. 1910 mod de liberales
overshus-program (Jfr. Lloyd-George).
Lyttelton [li’tltsn], George, lord (1709—73), eng.
statsmand og historiker; 1735 underhusmedlem, en af
Walpoles ivrigste modstandere, 1744—54
skatkammerlord og 1755—56 skatkammer-kansler i ministeriet
Newcastle. 1757 peer som Lord L. of Frankley. En 3^pperlig
taler, men uden større statsmandsevner. Historisk
hovedverk «History of Henry II» (4 bd., 1764—67). Skrev
ogsaa digte og formfuldendte prosaverker.
Lyttelton [li’titan], Sir Neville Gerald (1845—),
eng. general, kjæmpede i Ægypten 1882 ved
Tell-el-Ke-bir, 1898 i Sudan ved Kartum, s. a. generalmajor. 1899
—1900 brigadechef i Boerkrigen, hvor han indlagde sig
udmerkede fortjenester, kjæmpede i Natal 1901—02, blev
generalløitnant og var 1902—04 øverstkommanderende i
Syd Afrika efter Kitchener (s. d.). 1904—08 general
stabschef og siden 1908 chef for tropperne i Irland.
Lüttich (t., fr. Liège, flamsk Luik, gammel form
Legi a, Leodiu m), Belgien. 1. Provins ved østgrænsen
omkring Maas; 2895 km.’^ 895 000 indb. (mest valloner),
deles i arrond. Huy, Lüttich, Verviers og Waremme. —
2. Hovedstad i prov. L.^ paa Maas’ vestre bred og iløbet
af Ourthe, ved jernbanen Paris—Köln,
Brüssel—Luxembourg og kanalen L.—Maastricht, 70—150 m. o. h.;
176 000 indb. Brede gader, vakre aabne pladser, katedral
(paabegyndt 996), raadhus (fra 11 aarh.), observatorium,
sterkt befæstet. Industrien er meget betydelig, først og
fremst metalindustri, særlig vaabenfabrikation (geværer).
I omegnen kulgruber. Stor handel bl. a. med kul, jern,
vin, humle. Norsk vicekonsulat. Statsuniversitet (oprettet
1817, 1905—06: 2200 studenter). 720 hovedstad i
bispedømmet L., 11 og 12 aarh. et midtpunkt for videnskab
og kunst. I 14 aarh. næsten uafhængig. 1468 opbrændt
af Karl den dristige, fæstningen (fra 1650) blev 1691
ødelagt af franskmændene, 1702 af Mariborough. 1905
sædet for en verdensudstilling.
Lyttkens, Ivar Adolf (1844—), sv. skolemand,
student 1862, studerede naturhistorie, blev 1868 dr. og
1870 docent i zoologi og adjunkt ved den lærde skole.
1876 folkeskoleinspektør i Norrkoping og 1901 øverste
leder af folkeskole- og seminarievæsenet («kansliråd»).
L. har udgivet enkelte naturvidenskabelige verker og,
sammen med prof. Fr. Wulff i Lund, en række bøger
om svensk lydlære og retskrivning.
Lytton [li’tdn]. 1. Edward George Earle Lytton
Bulwer-Lytton, Lord L. (1805—73), eng. forfatter, søn af
general Bulwer og Miss L., hvis navne han forenede ved
moderens død. Studerede i Cambridge og kom ind i
underhuset som liberal, men vendte senere tilbage som
konservativ og var koloniminister i Derbys andet ministerium.
1866 blev han adlet som Lord L. Han har skrevet nogle
digte og dramaer, men det var især en lang række
romaner, der gjorde ham til en yndet forfatter, da han
fremtraadte i litteraturen efter Scotts død, og før Dickens
conference) — (f) se réunir, se
rassembler; se former (en comité).
sammentræf (af
omstændigheder) — ® Zusammentreffen n —
(e) coincidence - ® coïncidence f;
concours m (de circonstances),
sammentrække se trække,
sammentrænge — (t)
zusammendrängen, -pressen — (e) crowd,
press together, condense, compact
- (D serrer, presser; (afkorte)
abréger ; (begrænse) resserrer ;
(sammenfatte) résumer.
sammentrængt — (t)
(zusam-men)gedrängt, kurz gefasst, knapp
— @ condensed, compact,
concentrated, concise, succinct — ® serré,
compact; (fremstilling, stil)concis,
bref, succinct.
sammesteds — (t) an dem-
selben Orte, an derselben Stelle,
eben daselbst - (§ in the same
place - (D au même endroit, à la
même place; là(-même); y.
Sammler ® m, samler.
Sammlung ® f, (ind)samling;
andagt.
sammy @ (slang) dumrian,
dompap.
sammy-foozle (e) snyde, jukse.
samphire (e) (bot.) havkritme;
(amerik.) salturt.
sample @ prøve; vise noget
lignende (magen) til ; give (tage) en
prøve (prøver) af.
sampler @ prøvesamler;
mønster; prøvesamling; navnedug.
samraad - ®
gemeinschaftliche Berat(schlag)ung f ; (i, efter s.
med) nachdem man mit jemandem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
