Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærer ... - Ordbøgerne: S - sand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Lærer—Læstadius
382
statens som fra kirkens side, hvor det gjælder
forkyndelsen af saadan lære, der direkte truer deres eksistens.
Saaledes maa ogsaa inden protestantismen, hvor man
gjennemgaaende møder en principiel anerkjendelse af L.
de enkelte kirkesamfund, saasandt de vil bevare sig i
sin eiendommelighed, begrænse sine forkynderes 1. (hvad
man søger at opnaa gjennem afkrævelsen af et løfte).
Nogen principiel 1. kan neppe siges at findes inden
katolicismen, navnlig ikke siden det vatikanske koncil
(1870) vedtog, at pavens afgjørelser og bestemmelser
angaaende tro og lære er at betragte som ufeilbare, naar
han forkynder dem ex cathedra (fra sin lærestol). Den
katolske kirkes holdning i senere tid overfor den
saa-kaldte «modernistiske» bevægelse aflægger et meget
tydelig vidnesbyrd i saa henseende.
Lærer, se Norge, undervisningsvæsen.
Lærerhøiskole, Danmarks, giver videreuddannelse
til lærere i folkeskolens, folkehøiskolens, seminariernes
og den private skoles tjeneste. L. har udviklet sig af
det af D. G. Monrad oprettede Monradske kursus (1856
—91) og har nu sin egen bygning i Kbh. I skoleaaret
1910—11 er der paa det étaarige hovedkursus 210
deltagere; desuden et stort antal deltagere i feriekurser og
særkurser. L.s budget 1910—11 er 146 600 kr. [Litt.:
H. Olrik, «Danmarks 1. 1856-1906» (Kbh. 1906).]
Lærerinde, se Norge, undervisningsvæsen.
Lærermøder, se Skolemøder.
Lærerskoler er siden 1902 det officielle navn paa de
tidligere saak. seminarier, institutioner, som har til
opgave at uddanne lærere for folkeskolerne. Det første
stats-seminar oprettedes hos os i 1824 i Tromsø; efterhaanden
fik de forskjellige stifter hver sit. Deres kursus var
to-aarigt. Ved siden af disse seminarier havde man ogsaa
i nogen tid saakaldte lærerskoler med et kortere
kursus. De nuværende lærerskoler ordnedes ved lov af
1902. De har et treaarig kursus og optager saavel mænd
som kvinder efter det fyldte 18 aar. Fagene er de
samme som de, i hvilke der undervises i folkeskolerne,
samt teoretisk og praktisk pædagogik. Afgangsprøverne
afholdes under ledelse af en dertil for fem aar opnævnt
eksamenskommission, som giver de skriftelige opgaver
og opnævner censorerne, der godkjendes af kirke- og
undervisningsdepartementet. For tiden (1911) er der i
Norge 10 lærerskoler, nemlig seks offentlige, i
Holmestrand, Hamar, Kristiansand, paa Stord, i Levanger og
i Tromsø, og fire private, i Kristiania, paa Elverum,
Notodden og Volden. Den aarlige bevilgning til lærerskolerne
gaar opimod 200 000 kr.
Læresætning el. teorem kaldes i modsætning til
aksiom en sætning, hvis rigtighed ikke er selvindlysende,
men maa underbygges af et bevis.
Lærling. Lærlingeforholdet i haandverk var tidligere
knyttet til laugsvæsenet, og efter ophævelse af den tvungne
svendeprøve (s. d.) ved lov af 14 april 1866 var der liden
fasthed i reglerne. Nærmere regler er nu indført ved
lov af 15 juni 1881, som i korthed gaar ud paa følgende:
Der skal oprettes skriftlig kontrakt, som ikke maa gjælde
for længere tid end fem aar; hvor ikke særlige forhold
støder til, er kontrakten bindende for begge parter, dog
saa at 1. (mod erstatning) kan gaa over i en anden
livsstilling. Mesteren har pligt til at sørge for l.s oplærelse
blaar i øinene. auf den S.
setzen bringe i knipe.
sand © sand; sandbanke; (pi)
sandørken, -strækning; (pi) fjære;
bestrø med sand.
sandal - (t) Sandale f — @
sandal — ® sandale f.
sandal @ sandal ; (pavers,
prælaters) tøffel; (skomed)korsbaand;
binde (fæste) med korsbaand.
sandale (D f, sandal ;
(dame)-stigbøile.
sandarac sandaraque (f)
f, sandarak, slags harpiks ; realgar.
sandat, sandre ® m, (zool.)
gjørs.
sandbanke — (D Sandbank f
- © sand-bank, sands pi — ®
bain m, colline f, banc (m) de
sable.
sand—sandelig
i faget og har et vist ansvar for, at han ved læretidens
udløb kan aflægge svendeprøve. Overtrædelse af lovens
bestemmelser kan i visse tilfælde foruden
erstatningspligt medføre bødestraf. Sager mellem haandverksmester
og 1. hører for haandverksret, bestaaende af den alm.
underdommer med en mester og en svend som bisiddere.
Jfr. Haandverkerforeninger.
Lærum, G ustav (1870—), n. tegner og billedhugger.
Har tegnet i vittighedsblade som «Korsaren» og
«Vikingen» og udgivet samlinger tegnede portræter som c Fra
uret til Grand» o. a. Som billedhugger har han givet
udkast til Abelmonument, vundet præmie i
konkur-rancen om et Eidsvoldsmonument og har bl. a. udført
statuen af veidirektør Krag (Voksenkollen) og Georg Stang
(Vor Frelsers gravlund, Kra.), ligeledes Johan Sverdrups
buste (sammesteds). Baade som tegner og billedhugger
har L. sin styrke i portrætligheden.
Læseil, seil, som sættes udenfor raaseilene paa luv
side. Man har under-, merse- og bram-1.; l.s-raa, raa,
hvortil 1. er bendt; l.s-b o m, forlængelse af rærne, hvortil
1. udspiles. L. benyttes siden 1880-aarene bare af meget
faa eller ingen skibe, idet den nytte, de gjør, ikke svarer
til arbeidet med dem.
Læsere er i Sverige en fælles betegnelse for de
religiøse bevægelser, der lægger vind paa konventikelvæsenet,
særlig dog for den fra presten Tunborg (d. 1775)
stammende pietistiske bevægelse i Norrland («de gamle 1.»),
der holder sig til kirken, og den
separatistisk-antinomistiske lægmandsbevægelse i de norrlandske byer fra
19 aarh. («de nye 1.»). Ogsaa i Norge er betegnelsen
brugt om haugianerne og andre vakte kredse.
Læside, se Bræ.
Læsion (lat.), skade, beskadigelse, fornærmelse (se
Lædere).
Læsket kalk, se Kalk.
Læssøe, Wer ner Hans Frederik Ab r aha ms on
(1811—50), d. officer, øvede den væsentligste indflydelse
paa den militære ledelse under den dansk-tyske krig
1848 saavel i taktisk som strategisk henseende og
avancerede i løbet af felttoget til oberstløitnant. 1849 fulgte
han som stabschef general Krogh, men stod paa en
spændt fod med krigsministeren, general Hansen, og
fjernedes fra overkommandoen efter katastrofen i
Eckernförde fjord. Deltog som chef for tolvte bataljon i Ryes
tilbagetog. Blev oberst 1850, men beholdt
kommandoen over tolvte bataljon ; med denne deltog han i
kampen ved Isted, hvor han med stor tapperhed og
dygtighed udførte sin opgave, indtil han rammedes af
en kugle og døde.
Læst, ældre rummaal, i Norge = 12 tønder for korn,
18 for kul; i Danmark == 22 tønder for korn, 12 for
kalk og sand.
Læstadius. 1. Lars Levi L. (1800—61), berømt
svensk-finsk vækkelsesprædikant. L. var prest i svensk
Finmarken og udmerkede sig tidlig som naturforsker,
men fra 1844 ved sine «saltede» prækener, der ved de
krasseste billeder faldt i de lidet kultiverede tilhøreres
smag. Der dannede sig et parti omkring L., kaldt
hihuliter efter de følelsesudbrud, der ledsagede
gudstjenesterne, og for dette partis medlemmer maatte
skrifte-maal aflægges, inden absolution kunde meddeles. Provsten
sand-box Sandbüchse (Î)
f, sandhus.
sand-box-tree (e) knaldtræ.
sand-drift (e) flyvesand,
sandflugt.
sanddru, sandfærdig — (t)
wahr(haft), wahrheitsliebend,
aufrichtig — (e) veracious, truthful —
® vrai, véridique, plein de vérité,
sanddruhed, sandfærdig-
hed - (t) Wahrheitsliebe,
Aufrichtigkeit f — (e) veracity,
truthfulness - ® amour (m) de la
vérité; véracité, véridicité f.
Sandel ® m, sandel(træ).
sandelig — ® wahrlich, in
Wahrheit, in der That, fürwahr
-(e) indeed, truly, verily, in truth
— ® en vérité; vraiment;
assurément.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
