Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærer ... - Ordbøgerne: S - sand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
sanden—Sandkäfer
L. L. L s tKyrkopostille», Tammerfors 1901. L.s indflydelse
strakte sig ogsaa til nabosognene i Norge, hvor der opstod
en sværmersk bevægelse, som i 18^1 førte til frygtelige
udskeielser (se Hvoslef, biskop, og H ætta, Aslak).
Senere er læstadianismen kommet ind i roligere spor.
— 2. Petrus L. (1802—41), foreg.s broder, missionær
i Lappmarken, indlagde sig fortjeneste ved ordningen af
dette lands skolevæsen og ved sine «Journaler» fra
Lappmarken (udg. 1833).
Læsø, Kattegats største ø, 116 km.^ Uregelmæssig
trekantet, lav og sparsomt dyrket. Det opdyrkede land
ligger paa sydlandet og midt i det hovedbyen Byrum.
Fordum store furuskoge, som holdt sig her, længe efter
at de var udryddet i det øvrige land. I løbet af
middelalderen blev de fældet for at give brændsel til
saltkogning, en for L. egen, gammel industri, som gjorde øen
til en vigtig besiddelse for dens geistlige herskab i
middelalderen (Viborg domkapitel). 2969 indb.; over
halvdelen lever af akerbrug, en femtedel af sjøfart og fiskeri
(to havne). Det grunde farvand om L. har tidligere
for-aarsaget mange strandinger.
Lætare, midfaste søndag, benævnt efter dagens
introitus af salme 66.
Laetitia Ramolïno, Napoleon I’s moder, se Bonaparte.
Lætus, Erasmus, se Glad, R,
Lævulmsyre, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (C^Hj^O.^), er en organisk syre, som opstaar
ved opvarmning af mange kulhydrater (især lævulose,
heraf navnet) med saltsyre. Farveløs, krystallinsk, let
opløselig i vand. I kemisk henseende er 1. samtidig en
keton og en syre. Dannelsen af 1. paa den anførte
maade har interesse ved den analytiske paavisning af
visse kulhydrater (heksoser).
Lævulose, se Fruktose.
Løb, udboringen i et skydevaaben, se
Haand-skydevaaben. Kanon.
Løbe« 1. L. el. chymosin, «kjæse», et i de unge
drøvtyggeres, især i kalvenes, første mave udsondret enzym,
der bringer melk til at løbe sammen. Drøvtyggernes 1.
virker bedst ved blodtemperatur og er overordentlig
kraftig, men dør allerede ved opvarmning til 60° G.
L, findes forøvrigt ogsaa i mange planter, f. eks. i
figensaft, og en række soppe afsondrer l.-enzymer. Om dens
tekniske anvendelse, se Ost el ø be. — 2. Se Kallun.
Løbebiller (carabidæ), en familie af biller med en
mængde slegter og arter, der baade som larver og som
fuldt udviklede lever af rov og gjør nytte ved at fortære
andre insekter. De har en kraftig udviklet bidemund
og lange løbefødder, samt en langstrakt hvælvet, sterkt
chitiniseret krop, i almindelighed mørkfarvet og ofte med
metalglans. Følehorn traad- eller børsteformige.
Flyvevinger mangler ofte. Nogle af de mindre arter nærer
sig ogsaa af planteføde. (Se billeder bd. I, sp. 983—84.)
Løbebro, se Feltbro.
Løbedage. N. L. .5 — 13—1 bestemmer, at betaling,
som erlægges inden otte dage fra den fastsatte
betalingsfrist, skal «agtes for god betaling». For veksler er 1.
ikke gjældende, og de kan ogsaa ellers fraskrives.
Løbefugle (cursores), en i ældre systemer opstillet,
men unaturlig hovedgruppe fugle, hvis fællesmerke er
den saak. løbefod, der karakteriseres ved, at underbenet
Læsø—Løchen
384
er frit, ikke inddraget indenfor kropshuden, og ved at
bagtaaen er liden og sidder høiere op end de andre tær.
Løbegrave (tranchéer) anvendes under angreb paa
en befæstning af angriberen for at trænge dækket ind
paa nært hold og sluttelig gaa til storm. De har
udseende af lange, sammenhængende skyttergrave (s. d.),
men med meget kraftigere profil. L. kan dels være
infanteristillinger, parallel er, dels egentlige 1. eller
approcher, der graves i siksak frem mod fæstningen
(se Beleiring).
Løbe løbsk (om heste), styrte sansesløst afsted.
Grunden er oftest angst eller smerte. Hvis en hest
gjentagne gange 1. 1., kan det blive til uvane. Det er derfor
af betydning, om en hest, som første gang 1. 1., herunder
skiller sig ved kjører og redskab. L. 1. er en skjult feil,
som sælgeren ved handel er pligtig til at gjøre
opmerk-som paa.
Løbemave, se Kallun.
Løber. 1. Ilbud tilfods. Tjener som løber foran
herskabets vogn. L. betegner ved hofter ofte en tjener med
bestemt funktion og bestemt dragt. — 2. (Arkitekt.).
Naar murverk opføres i regelret forband, kaldes de stene,
der lægges i murens længderetning, 1. i modsætning til
binderne, der lægges tvers over disse.
Løberg, Hjalmar Andreas Georg Johannes
(1830—1906), n. politiker, søn af nedenn. O. N. L.
Overtog 18 aar gammel gaarden Solheim i Aarstad ved Bergen
og drev den med foregangsmandens initiativ indtil sin
død. Meget benyttet kommunemand og 30 aar gammel
herredets ordfører. Stortingsrepræsentant for Søndre
Bergenhus 1868—82 og indkaldt som suppleant 1883—85.
Anklagede udskjød ham af rigsretten 1883 — 84. L. var
radikal venstremand og i 1870 en af førerne for den
demokratiske samling, der seirede i rigsretten. Paadrog sig
i slutningen af 1870-aarene i anledning af en
majestæts-forbrydelse mod kong Oscar II en fængselsdom, for hvilken
han negtede at søge benaadning. Ivrig og dygtig
reformven ogsaa paa landbrugets omraade.
Løberg, Ole Nicolai (1804—68), n. geistlig og
politiker. Student 1823, cand. theoL 1826, 1837 provst i
Ryfylke. Repræsentant for Stavanger amt paa
stortingene 1839, 1842 og 1845, da han blev suspenderet fra
sit embede og sit sæde i stortinget, hvilket stadfæstedes
ved Kra. konsistorialrets dom det følgende aar. Senere
levede han mest paa gaarden Solheim ved Bergen optaget
af studiet af de norske fiskeriers historie og økonomi,
hvortil han flere gange fik offentlig understøttelse. Hans
vigtigste skrift er «Norges fiskerier», udgivet af Selskabet
for Norges vel 1864.
Løchen, Arne (1850—), n. filosof. Student 1869,
hvorefter han kastede sig over filosofi, reiste 1877 til
Paris for at høre H. Taines forelæsninger. Fik s. a.
kronprinsens guldmedalje for en afhandling om «Sprogets
væsen og oprindelse». 1886 doktorgraden med et
omfattende skrift «Om J. Stuart Mills logik. En kritisk studie»
(Kra. 1885). Da L. opfatter de filosofiske systemer som
udtryk for deres ophavsmænds livsanskuelse og
personlighed, faar psykologien en særlig betydning for ham.
Betegnende herfor er allerede hans fængslende afhandling
«Om den udvikling, Ibsens moralske grundanskuelse
har gjennemgaaet» («Nyt tidsskrift» 1882). Fra empirisk
sanden ® strø sand paa.
Sander ® m, gjørs,
sanderling @ sandløber,en fug),
sanders @ pi, rødt sandeltræ,
sanders-blue @ ultramarin,
sandet (t) sandig — (e) sandy,
sanded, sabulous - (f) couvert
(mêlé) de sable; sabl(onn)eux.
sand-flea (e) tangloppe ==
sandhopper.
sandflugt — (t) Sandflug m,
-gestöber n — © sand-drift — ®
sable (m) mouvant.
sandfærdig se sanddru.
Sandhafer ® m, marehalm,
strandrug.
sandhed — ® Wahrheit f - ©
truth — ©vérité f; (s.en) ogs. le vrai.
sandhedskjærlig - ®
wahrheitsliebend, aufrichtig - © vera-
cious — ® vrai, véridique; ami
de la vérité.
sandhedskjærlighed — ®
Wahrheitsliebe f - © veracity,
love of truth — ® amour (m) de
la vérité; véracité f.
Sandhuhn ® n, strandsnipe,
sandhus — ® Sandbüchse f —
© sand-box — ® sablier,
poudrier m.
sandig ® sandig, sandet,
sandiness © sandethed;
gulrød farve.
sanding © sandstrøning.
sandiver © glasgalle,
sandkage — ® Sandtorte f —
© sponge-cake ~ ® gâteau (m)
génois.
Sandkäfer ® m. sandbille-,
-løber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
