Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lörrach ... - Ordbøgerne: S - sanicle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Lörrach—Løvbiller
394
nyopdyrket 273 maal. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug og skogdrift. Foruden Laasby brug (sagbrug m. m.)
er der limfabrik, trævarefabrik og papfabrik.
Hovedjernbanen passerer gjennem dette distrikt. Langs
jernbanelinjen og særlig rundt stationerne Robsrud og
Strømmen er der vokset op en række villaer og
smaa-huse. L. sparebank, oprettet 1860. Antagen formue 1909
1 752000 kr., indtægt 600 000 kr.
Lörrach, by i storhertugdømmet Baden, ved Wiese,
300 m. o. h.; 10794 indb. (1905). L. har tekstilindustri,
chokoladefabrik og driver frugt- og grønsageavl.
Løsagtighed, handlinger af usedelig art. Medens
man tidligere gik noksaa langt i at sætte straf for
usedelighed i og for sig, straffes nu kun saadanne
handlinger, som findes at indeholde en virkelig krænkelse af
samfundet eller dets enkelte medlemmer. Se straffelovens
kap. 19 og 38.
Løsen anvendtes før i tiden i felt sammen med
felt-raab (s. d.) for at kjende ven fra fiende og bestod i et
enkelt ord. Bruges endnu bl. a. i Rusland.
Løsepenge, den sum penge, hvormed krigsfanger
tidligere kunde kjøbe sig fri. L. anvendes sedvanlig
ikke længer nu. Efter det paa Haag-konferencen i 1907
vedtagne reglement om landkrigens love og sedvaner,
skal efter fredsslutningen hjemsendelse af krigsfanger
ske snarest mulig.
Løseth, Oluf Eilert (1858—), n. filolog, elev af
Gaston Paris, blev student 1876, cand. mag. (med
indstilling) 1883 og er fra 1895 kst. docent i romansk litte
ratur, og fra 1897 tillige lektor i fransk sprog ved
universitetet. L. har med forkjærlighed behandlet emner
fra den gammelfranske litteratur. Saaledes har han i
sin doktorafhandling (1888) og flere gange senere leveret
bidrag til Tristan-romanen, og udgivet kritiske tekster
(Gautier d’Arras, 1890, Robert le Diable, 1903). I «Notes
de syntaxe française» (1910) har L. belyst forskjellige
punkter af moderne fransk sprogbrug.
Løsgjængeri kan nærmest betegnes som den
lovovertrædelse, at en arbeidsfør person, uagtet han paa
anden maade er istand til at underholde sig selv
og dem, hvis underhold loven paabyder ham, undlader
at søge et lovligt erhverv. Lov af 31 mai 1900 sætter
bøde- og fængselsstraf for 1., hvorhos løsgjængere i ganske
stor udstrækning kan anbringes i tvangsarbeidshus. Det
offentlige søger ogsaa ved hjælp til bosættelse m. v. at
modarbeide løsgjængeri.
Løsladelse paa prøve. Ifølge fængselslov af 12 dec.
1903 kan fange, som er dømt til tidsbestemt fængsel, og
som har udstaaet to tredjedele af straffen (dog mindst
seks maaneder), løslades paa prøve; det samme gjælder
livstidsfanger efter 20 aars forløb. Løsladelsen bliver
endelig, hvis han ikke i løbet af nærmere bestemt tid
(i almindelighed tre aar) forover strafbar handling, som
medfører frihedsstraf, eller forøvrigt overtræder
betingelserne for løsladeisen.
Løsningsret, ret for en person til (mod en vis sum,
efter takst el. 1.) at kjøbe en vis gjenstand. Angaaende
1. for den aasædesberettigede eller odelsberettigede, se
Aasædesret og Odelsret,
Løsningsstene, «lausnarstein», kaldes visse, af
havstrømmene til Norges kyster medførte fro, der er bøn-
sanicle—sans
nerne af en til mimosaceerne hørende slyngplante entada
scandens. L. er bredt hjerteformede eller rundagtige,
4—6 cm. brede, 1\ 2—2^ > cm. tykke, glinsende sortbrune
eller rødlige. Disse 1. er kjendt baade i Norge og paa
Island, hvor de ogsaa driver op ; de har sit navn deraf,
at man har troet, at de hjælper barselkvinder til en let
forløsning, naar de drikker vand, hvori frøene er kogt.
Hjemlandet for disse frø er de Vestindiske øer, hvor
planten oftest vokser ved kysten, og bønnerne findes i
saadan mængde, at hele skibe kan lastes med dem.
Løss er en mest uskiktet, meget finkornig, porøs
jordart, som bestaar af smaa sandkorn med lidt leragtig
substans. En liden kalkgehalt betinger dannelsen af
eiendommelig formede konkretioner. Den indeholder
desuden rester af steppeplanter, landsnegle og pattedyr.
Farven er gulagtig. Karakteristisk for 1. er dens
tilbøie-lighed til at danne lodrette vægge. L. danner i det
nordlige Kina udstrakte landskaber, mægtigheden kan
her være flere hundre meter. I Europa findes
l.-aflei-ringer af kvartær alder i et strøg fra den Britiske kanal
gjennem Holland og Belgien, Mellem- og Syd-Tyskland,
Schlesien, Galizien og Syd-Rusland, hvor den overmaade
frugtbare saakaldte sorte jord (s. d.) (Tschernosjem) er
en mørkfarvet afart af 1., opstaaet ved tilblanding af
hu-musstoffe i overfladen. Ogsaa paa Pampas i Argentina^
paa Nordamerikas prærier har l.-lignende jordarter en
uhyre udbredelse. L.-jordarter indtager i Asien 3, i
Nordamerika 5, i Europa 7, i Sydamerika 10 og paa
hele jorden 4 pet. af overfladen. L. er en afsætning af
vinden. Fra ørkener blæses det fine støv væk og afsætter
sig i de omgivende stepper, paa fjeldskraaninger og i
dale. L. i Europa, Amerika og paa Ny Seeland antages
at være blæst ud fra istidens bundmoræner.
Løsøre, rorlige ting i modsætning til fast eiendom
(s. d.). Til 1. regnes i almindelighed fordringer og
lignende rettigheder.
Løv (thallus) kaldes ernæringsorganet, naar det ikke er
sondret i rod, stængel og blad, men er mere eller mindre
udifferentieret. L. kan være én- eller flercellet, i sidste
tilfælde er alle celler ens, eller der har fundet en
arbeidsdeling sted saaledes, at enkelte celler har én eller flere
funktioner, andre celler har andre funktioner med
bygning i overensstemmelse med dem. L. findes hos
løvsporeplanterne.
Løvaas, Hans Marius Vilhelm (1848—90), n.
maler, f. i Bergen, hvor ogsaa hans virksomhed falder.
Paavirkedes af friluftsmaleriet under et studieophold i
Paris 1876—77. L.s landskaber fremstiller næsten
udelukkende vestlandsnaturen ; flere arbeider af ham findes
i Bergens billedgalleri.
Løvaas, Johan (1870—), n. skuespiller, født i Kra.,
debuterede 1892 i Bergen, gik 1893 over til Christiania
theater og derfra i 1899 til Nationalteateret i Kra. I
de talrige roller, han i tidens løb har havt, har han
lagt for dagen et bredt, godsligt humor og en ganske
sikker evne til at karakterisere særlig lune og brede
figurer. Blandt hans roller er Bastian Monsen og
proprietær Monsen i «De unges forbund», gamle Ekdal i
«Vildanden», brygger Jakobsen i «En fallit», Nymo i
«Storken» og i «Høit tilhest».
Løvbiller, se Bladbiller.
- © sanguine — (g (d’un
tempérament) sanguin.
sanicle © & ® f, (bot.) sanikkel.
sanie ® f, sanies @ uren
saarvædske, materie,
sanieux (f), sanious © fuld
af materie.
sanitaire (î), sanitary
©sundheds-; hygienisk, sanitær.
Sanität ® f, sundhed; sanitet.
sanitation (g sundhedsvæsen,
-forhold.
Sanitätswache (t)f, lægevagt.
Sanitätszug ® m,
ambulance-tog.
sanitær — ® die
Gesundheitspflege betreffend, Gesundheits- —
@ sanitary - (f) sanitaire.
sanke — (î) lesen, sammeln —
(e) gather, collect, cull, pick — (f)
ramasser; (aks) glaner; (høste)
(re)-cueillir.
sank(n)ing — ® Lesen,
Sammeln n ~ © collection, culling,
gathering, gleaning, picking — ®
ramassage; glanage;
recueillement m.
sankt - ® Sankt - © Saint,
St. — ® S(ain)t-, S(ain)te-.
sanktion - ® Sanktion f
-(ê) sanction, assent — ® sanction f.
sanktionere — ®
sanktionieren - @ sanction; give one’s
assent to - ® sanctionner,
approuver.
sank-work (g uniforms-,
mili-tærarbeide, skrædderi.
sans — ® Sinn m; (ved s. og
samling) bei Sinnen — (g sense;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
