Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løken ... - Ordbøgerne: S - sangerinde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sanglot—sangvinsk
391
Lømsland—Lørenskogen
392
Rasmus Løland.
«Det store nashorne»,
«Kvitebjørnen», smaa
romaner om hverdagens
jevne tildragelser, men
berettet med en saa fin
og intim kunst, at vi
stundom maa tænke paa
de rus. digteres
fantasifulde udredninger af det
ubevidste og forsvindende
smaa i sjælelivet. Af L.s
øvrige produktion kan
nævnes
novellesamlingerne : «Emne», « H
ug-tekne», «Jordvend»,
titelen paa et dybsindigt
eventyr, samt «Heime og
ute». Hans sidste større
arbeide er fortællingen
«Aasmund Aarak». Efter
hans død er udkommet:
«Paa skuggesiden» og «Hundrad aar». [Litt.: S. Eskeland,
«R. L.»; G. Nærup i «Kringsjaa», nov. 1907 ]
Lømsland, Aasmund Andersen, eidsvoldsmand,
gaardbruger i Tveit, Mandals amt, hvis første
repræsentant han var paa
rigsforsamlingen paa Eidsvold i 1814.
Fødsels- og dødsaar ubekjendt.
Løn (acer), siegt af
lønfamilien, bestaaende af trær
eller buske med haandnervede,
indskaarne blade. Omtrent 90
arter i den nordlige
tempererede zone, hos os kun én
vildtvoksende, nemlig s p i d s 1 ø n
(a. platanoides) ; alm. plantet
er platanløn (a.
pseudo-platanus) med hængende
blomsterklaser. Andre plantede
arter er a. campestre, s øl vi øn
(a. dasycarpa), tatarisk 1.
(a. tataricum) og sukkerløn
(a. saccharum) ; af den sidste
vindes sukker.
Lønehorgen (Lønahorgi), 1424 m. høit vakkert formet
fjeld ret op (vest) for Lønevandet ved veien mellem
Voss og Stalheim. Ved foden af L. flere skiferbrud.
Lønfamilien (aceraceæ), frikronet, tofrøbladet
plantefamilie af træagtige planter med regelmæssige,
under-sædige, hyppigst to-kjønnede blomster, som har fem
bægerblade, fem kronblade, otte støvdragere og to
frugt-blade. Bladene er modsatte, oftest haandnervede og
mangler akselblade. Spaltefrugt med to vingede,
nødagtige delfrugter. Herhen hører to slegter, nemlig løn
og negundo.
Lønboveder, se Bladbiller.
Lønning, lønningsskala, se Arbeidsløn.
Lönnrot, Elias (1802—84), finsk sprogforsker samt
samler og udgiver af finsk folkedigtning, var oprindelig
læge, siden professor i finsk sprog og litteratur i
Helsingfors indtil 1862. Hans hovedverk er «Kalevala» (s. d.).
Løn (accr campestrej.
en sammensmeltning af episke og lyriske folkeviser til
et stort epos. [Litt.: Ohrt, «Kalevala» II (1907).]
Lønskrift er, i modsætning til den almindelige aabne,
for enhver i det anvendte sprog læse og skrivekyndig
person tilgjængelige skrift, et skrevet udtryksmiddel, hvor
de anvendte tegn, som kan være bogstaver eller tal, har
en fra den almindelige forskjellig, hemmelig betydning,
saaledes at den ikke kan forstaaes af uindviede. L. kaldes
i det diplomatiske sprog oftest sifferskrift (fr. chiffre, tal).
Naar 1. bestaar af en samling virkelige eller lavede ord
med avtalt betydning og gjerne alfabetisk opstillet som
en ordbog, kaldes den code (fr., eg. lærebog, lat. codex)
og er et inden forretningsverdenen almindelig anvendt
middel ved telegrafering, for derved at spare udgifter.
Den egentlige 1. finder endnu fortrinsvis kun anvendelse
til fortrolige meddelelser i den udenrigske diplomatiske
tjeneste. Hvor I. opstaar ved en bestemt forskyvning
af bogstavernes plads eller ved at opstille t^lgrupper
efter visse aftalte regler istedetfor bogstaver, trænges en
«nøkkel» for at læse (dechifrere) den. L. ordnes ved
telegrafering i grupper paa fem bogstaver eller tal,
saaledes at man ved overføringen til almindelig skrift maa
opløse disse grupper i de meninggivende ord, hvoraf de
er sammensat, f. eks. de i tal eller forskjøvne bogstaver
gjengivne ordgrupper: «Festn ingen erind taget», til
«fæstningen er indtaget». Naar 1. er grundlagt paa en
aftalt vilkaarlig forskyvning af de almindelige bogstavers
plads, benyttes hertil ofte et mekanisk hjælpemiddel, en
saakaldt kryptograf. Dechifreringskunsten tilstræber
uden hjælp af «nøkkel» at søge at udfinde, efter hvilken
metode et ubekjendt l.-system er udarbeidet; skal 1. være
af virkelig nytte, maa den være saa sindrig udtænkt, at
saadanne forsøg paa at aflure den hemmelighederne er
forbundet med uovervindelige vanskeligheder. De inden
handelsverdenen (ogsaa i Norge) mest anvendte coder er
W. Clausen Thue, «An universal commercial electric
telegraph code» og den saakaldte «ABG-code».
Løp, eg. et lidet trækar eller spand, er som benævnelse
for en vis jordskyld forkortet for I. smør, hvilken
regnedes for lige med to vaager fisk. Oldn. laupr smçrs
var almindelig tre bismerpund. Herefter beregnedes
landskylden (smør > penge) til ind i det 19 aarh.
Løpsfjeld, 365 m. høit fjeld, straks nord for Bodø,
Bodin herred. Paa toppen, hvorfra der haves en
glimrende udsigt over Vestfjorden og Lofotens øgrupper,
ligger en turisthytte.
Lørdag, modsat de andre ugedages navne uden
astrologisk hentydning, eg. « badedag» (oldn. laugardagr).
Lørenskogen, herred i Akershus amt, øst for
Kristiania; 65.27 km.^ med 1252 indb. (1910); 19.18 pr. km.^
Herredet, der svarer til L. sogn af Skedsmo prestegjeld,
er et jordbrugs- og skogdistrikt paa vestsiden af Øieren.
I den nordlige del bestaar herredet af veldyrkede
bakkepartier med forholdsvis tæt bebyggelse. Den sydlige del
af herredet er et sterkt kuperet skogterræn med aaser,
der naar høider paa mellem 300 og 400 m. Den største
del af skogen hører til den store gaard Laasby. Af
arealet opgives 13.41 km.^ at være aker og eng, 44.79 km.^
er skog, resten er myr og vand; areal ferskvand ialt
3.01 km.^ Der opgives at være 776 maal uopdyrket til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 er der
sanglot ® m, hulken =
sang-lotement m.
sangloter (f) hulke,
sanglærer — (t) Singlehrer m
— @ singing master, professor of
singing — ® professeur (m) de
chant.
sangstemme — ® Gesang-,
Singstimme f — @ (a good) voice
for singing - ® voix f.
sangsue ® f, igle; (fig.)
blod-suger(ske).
sangsvane — (t) Sang-,
Sing-schwan m — @ hooper (whistling)
swan — (D cygne (m) chanteur,
sanguiferous (g) blodførende,
sanguification (g & ® f,
bloddannelse, forvandling til blod.
sanguifier @ bloddanner,
sanguifier @ forvandle til blod.
sanguify @ danne (frembringe)
blod.
sanguigenous(gbloddannende.
sanguin (f), sanguine (g)
blodrig, -fuld, fuldblodig; blodfarvet,
blodig; sangvinsk.
sanguinaire sanguinary
@ blod(tørst)ig, grum.
sanguine ® f, blodsten. s. à
crayon rødkridt.
sanguineous (g blodrig;
bloddannende; blodrød.
sanguinivorous (e)
blodsugende, som lever af blod.
sanguinolent ® blodblandet,
-farvet.
sangviniker — (t) Sanguiniker
m - (e) sanguine person - (f)
sanguin m.
sangvinsk — ® sanguinisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
