Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maal ... - Ordbøgerne: S - sarlabot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
sassement—satin-flower
meteret er et kombineret vinkel- og
distancemaalings-instrument; benyttes væsentlig ved økonomisk maaling.
Fotogrammeter (stereofotogrammeter) er et kombineret
fotografi- og vinkelinstrument; benyttes ved topografisk
maaling i vanskelig tilgjængeligt, men oversigtligt terræn.
Nivellerinstrumenter (nivellerkikkert, nivellerspeil,
nivellerpendel, s. d.) benyttes til nøiagtig bestemmelse af
høideforskjellen mellem to eller flere punkter. Som
høide-maalingsinstrument benyttes ogsaa bar om et er et (s. d.).
Se forøvrigt Høidemaaling og Landmaaling.
Maalekjede til brug ved den økonomiske landmaaling
er 10 -20 m. lang og bestaar af 1—5 dm. lange jernled,
der i begge ender er ombøiet til et øie og forbundet
ved smaa ringe. Der er messinghaandtag i hver ende og
et messingmerke for hver m., saa man let kan tælle
merkerne og aflæse længden paa kjeden. Istedetfor
m. bruges nu mest maalebaand, d. v. s. et
staal-baand af 10—20 m.s længde med merker for hver hel
og halv meter. Ved nøiagtigere længdemaalinger og ved
maalinger i heldende terræn benyttes maalestaven,
en 5 m. lang stav med rektangulært tversnit (50 X 30 mm.)
og forsynet med metalbeslag i enderne. Til
basis-maalinger anvendes særskilte apparater.
Maalere (geometridæ) er natsommerfugle, hvis slanke
krop og store, brede vinger med lyse, livlige farver giver
dem en vis lighed med dagsommerfugle, fra hvilke de
dog let skjelnes ved de børstedannede følehorn. Larverne
kjendes let paa, at de (foruden brystfødderne) kun har
to par bugfødder (gangvorter), paa sidste og tredje sidste
bagkropsled, medens de fodløse første fem bagkropsled
er forlænget Gangen er igleagtig, «maalende», idet
bugfødderne for hvert skridt sættes helt hen bag brystfødderne,
og hele kroppen derpaa strækkes fremad. Blandt de
enkelte former merkes harlekin- eller stikke Is bæ r-m.
(abraxas grossulariata), der baade som larve og voksen
er hvid med gule og sorte pletter, og frost-m.
(cheinia-tobia brumata), hvis hun er vingeløs, og som først kommer
frem sent paa høsten (okt.—nov.).
Maalestok. En stang eller linjal af træ, metal el. 1.,
paa hvis kant der er afsat længdemaal (fod, meter). M.
benyttes dels til opmaaling, dels til afsætning af opgivne
maal. — 2. Reduktions-m. (s. d.). — 3. M.s-forhold,
forholdet mellem det formindskede billede (en tegning, et
kart) og den afbildede gjenstand (f. eks. 1 : 100000).
Maaletransformätor, elektrisk, en transformator,
som indskydes mellem høispændingsledninger og
elektriske maaleinstrumenter, saaledes at disse kun fører lav
spænding og kan aflæses og betjenes uden fare. Benyttes
en m. til strømmaaling, kaldes den en strømtransformator,
og anvendes den til spændingsmaaling, kaldes den en
spændingstransformator.
Maaling, i folketroen en udmaaling af legemets lemmer
under læsning af besvergelses-formularer. Antages at
hjælpe mod sygdom.
Maaling og veining. Pligten til at lade visse
varesorter ved indførsel til kjøbstæder og ladesteder
underkaste m. og V. af en offentlig beskikket maaler og veier
blev ophævet ved lov af 21 juli 1851. Samtidig blev det
overdraget magistrat og formandskab at beskikke maalere
og veiere. Disse har eneret til mod betaling at udføre
m. og V. for andre. Efter lov af 9 mai 1874 bortfaldt
Maalekjede—Maalselven
408
^ seilmeter.
tvungen m. af brændeved, naar bystyret bestemte det.
I byer, hvor tvungen m. ikke finder sted, er det
overladt bystyret at bestemme, hvorvidt der skal være
adgang til at faa offentlig maalt brændeved, som indføres
sjøværts eller landværts. En kjøbstads eller et ladesteds
kommunestyre kan efter lov af 30 april 1892 bestemme,
om der skal være adgang til at erholde offentlig m. af
trælast, som udskibes.
Maaleregler. Norsk forening for lystseilads (den
senere Kongelig norsk seilforening) fik ved sin stiftelse
i 1883 de saakaldte «tonnageregier» til maaling af sine
fartøier ved kapseiladser for beregning af de forskjellige
baades seilads. I 1890-aarene antoges efter samarbeide
med svensker og dansker den «kjøbenhavnske
seillængde-regel», der i 1907 afløstes af den internationale
maale-regel, som aaret før var vedtaget af den da oprettede
International racing union paa møde i London. Efter
denne regel maales fartøierne efter følgende formel:
L + ß + G + 3d + ’hY’s^^F
2 ........
Det er regelens hensigt at skabe sjødygtige fartøier.
Regelen er vedtaget for 10 aar. International racing
union bestaar af delegerede fra alle europæiske landes
hoved-seilforeninger (én forening i hvert land). Unionen,
som er den øverste seilsportslige myndighed i Europa,
har møde hvert halvaar.
Maalmand, se Maalstræv.
Maalselven, Tromsø amts største vasdrag, dannes
ved sammenløbet af Bardoelven (s. d.) og den øvre M.
M. har sine kilder paa grænsen mod Sverige i øst
(Rosto-javrre) og paa grænsen mellem Sverige og Nordland i syd
(Altevand). Nedslagsdistrikt 5 990 km.^ Den danner flere
betydelige vandfald saavel i hovedvasdraget som i
bi-elvene; særlig er der mange mægtige fosser i Bardoelven.
I hovedvasdraget kan merkes den 22 m. høle
Malangs-foss, der for tiden (1911) opgives at repræsentere 1760
eff. hk. Vasdragets samlede vandkraft opgives for tiden
til 13 070 eff. hk.
Maalselven, herred i Tromsø amt, s.v. for Tromsø,
3331.62 km.^ med 3886 indb. (1910), deraf var i 1900
70 finner (lapper) og 58 kvæner; 1.16 pr. km.’^ Herredet,
der svarer til M. og Øvrebygd sogne af M. prestegjeld,
er et indlandsdistrikt omkring den mægtige Maalselvdal,
der fra Maalselvfjorden skjærer sydover, senere østover
ind i landet. Hoveddalføret grener sig i den øvre del
ud i flere bidalfører (Kirkesdalen, Dividalen (s. d.) og
Rostadalen). Mod øst grænser herredet til Sverige. Dalene
gjennemstrømmes af mægtige, fiskerige elve af samme
navn som dalene. Fjeldene, der for det meste har jevnt
stigende sider, naar op til høider paa over 1 700 m.
(Kistefjeld i sydøst paa grænsen mod Bardo). Flere snebræer.
Af arealet opgives 36.15 km.^ at være aker og eng,
399.71 km.^ skog (naaleskog og løvskog\ resten er
udmark, snaufjeld, myr og vand; areal ferskvand og evig
is og sne 52 km.^ Der opgives at være 16 556 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
er der nyopdyrket 1 647 maal. Den vigtigste næringsvei
er jordbrug (fædrift) og skogbrug. M. er et af det
nordlige Norges bedste jordbrugsdistrikter, der tidlig
bebyggedes af indflyttere sørfra (fra Gudbrandsdalen og Øster-
sassement (f) m, sigt(n)ing.
sassenage (?) m, slags ost.
sasser ® sile, sigte,
sasset (?) m, (liden) sigte,
sässig ® bosiddende,
sassure (?) f, sigteaffald,
sat - ® gesetzt, ernst, ruhig —
@ sedate, steady, staid, (væsen)
demure, grave — (?) posé, mùr,
grave.
satané (F) satans, forbandet,
satanisk — (t) satanisch — (e)
satanic(al) — (f) satanique.
sate @ mætte; overmætte,
blasere.
sateen (^ engelsk læ(de)r (tøi).
Satellit ® m, satellite (g) & ®
m, drabant; (astronom.) biplanet.
sathed — (t) Gesetztheit f,
gesetztes Wesen n - (§ steadiness;
gravity - (f) caractère (m) posé,
grave.
satiate (e) mætte; overmætte;
(fuldstændig) mæt.
satiation (e) mættelse.
satiété (f) f, satiety @
mættelse, mæthed; overmæthed.
satin (e) & (D m, (silke)atlask,
satin.
satinade (f) f, halvatlask.
satinage ® m, satinering;
glitting.
satinaire ® m, atlaskvæver,
satiné (?) (fig.) silkeblød; m,
(atlask)glans.
satiner ® satinere, glitte,
satinet (g & (?) m, satinet,
satinette ® f, bomuldssatin.
satin-flower (g plante af siegten
lunaria.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
