Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maalstræv ... - Ordbøgerne: S - satin-wood ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
Maalstræv—Maane
410
dalen). Fire meierier, et salteri, et stenbrud, 1 sagbrug.
Antagen formue 1909 1282 000 kr., indtægt 372 000 kr.
M. sparebank, oprettet 1861. Herredet staar ved landevei
i forbindelse med Salangen i vest og Malangen i nord.
Maalstræv er en fællesbetegnelse for de bestræbelser,
som gaar ud paa at skaffe Norge et selvstændigt
skriftsprog, bj^gget paa hjemlige sprogelementer. Man kan
skille mellem to retninger. Den ene retning arbeider
for en gradvis fornorskning af det almindelige
bog-maal ved at give de ord, som i Norge har en egen
udtale, en norsk sprogdragt, ved at anvende norsk syntaks
i maalføringen, og ved at optage norske ord til afløsning
af fremmede. Spiren til denne bevægelse finder man i
den danske unionstid, idet allerede L. Hallager i fortalen
til sin «Norsk ordsamling> (Kbh. 1802) anbefaler «at
optage norske ord i det danske sprog», dog «med
forsigtighed og efterhaanden». I den første menneskealder
efter 1814 fik denne tanke adskillige talsmænd og
for-kjæmpere, af hvilke kan nævnes J. S, Munch (i «Saga» I
og II) og digteren Henrik Wergeland. Et sikkert
grundlag for arbeidet blev dog ’først lagt ved udgivelsen af
Asbjørnsen og Moes «Folkeeventyr» (1842), hvor norsk
maalføring med bevidsthed blev gjennemført og mange
norske ord optaget. Den utrætteligste forkjæmper for
retningen var dog overlærer K. Knudsen, som i 1844 i
tidsskriftet «Nor» (bd. Hl) søgte at bestemme den norske
udtale hos den dannede klasse, og som siden under
megen modbør i en række af skrifter ihærdig arbeidede
for sin idé, som han selv kaldte «det dansk-norske
maalstræv». — Den anden retning arbeider for gjenreisningen
af et helt selvstændigt norsk skriftsprog, bygget paa det
fra oldnorsken nedstammende norske folkesprog. Denne
retning (maalreisningen) er opstaaet efter Norges
adskillelse fra Danmark. Som forløbere for bevægelsen
kan nævnes Jonas Anton Hjelm («Almindeligt norsk
maanedsskrift», 1831) og P. A. Munch («Vidar», 1831).
Klart, bestemt og videnskabelig begrundet blev dog tanken
først fremholdt af Ivar Aasen (s. d.). Efterat denne paa
offentlig foranstaltning havde undersøgt landets
dialekter, fremlagde han i «Prøver af landsmaalet i Norge»
(1853) en række bygdemaal og opstiller derefter med
held en fælles skriftform for de norske dialekter. Dette
ny-norske skriftsprog (landsmaalet, « normalsproget»)
er grammatisk væsentlig bygget paa de dialekter
vestenfjelds og østenfjelds, som taler sproget renest, leksikalsk
paa landets almindelige ordforraad. Ved ordenes
skrive-maade er der taget skjønsomme etymologiske hensyn.
Da landsmaalet blev kjendt i videre kredse, fik det
efter-haanden mange tilhængere (maalmænd), og gang paa
gang er der blusset op en hel strid om maalsagen i
pressen og paa møder omkring i landet. De to
retninger (tilhængerne af det dansk-norske maalstræv og
maal-mændene) kjæmpede sammen mod det ældre danske
skriftsprog, men ikke sjelden ligesaa ivrig mod
hverandre. Hvilken betydning denne sprogstrid, som forøvrigt
endnu (1911) ikke er afsluttet, hidtil har havt for den
sproglige og litterære udvikling, vil blive omtalt under
Norge, sprog. [Litt.: Flere skrifter af K. Knudsen; Arne
Garborg, «Den nynorske sprog- og nationalitetsbevægelse
(1877), «Vor sprogudvikling» (1897); Joh. Storm, «Det
nynorske landsmaal» (Kbh. 1888); «Norsk sprog» (Kbh. 1896).]
satin-wood-sats
Maaltrost, se Trosteslegten.
Maane (Maanelven) er benævnelsen paa det vasdrag,
der fører Møsvandets vandmængde gjennem
Vestfjorddalen ned i Tinnsjø, Tinn herred, Telemarken, M. danner
flere mægtige vandfald, hvoriblandt den 105 m. høie
Rjukanfoss, der for tiden (1911) er under udbygning. M.
opgives i uudbygget stand at repræsentere 259 070 eff. hk.
Maane, d. s. s. biplanet, drabant, satellit, er
fællesbetegnelse for de om hovedplaneterne kredsende
smaa-kloder. Bedst kjendt er jordens m., hvis middelafstand
fra jorden er 384 415 km. (ca. 60 jordradier). Banens
ekscentricitet er 0.055. M.s diameter er 3482 km., dens
overflade ca. \ i4 og dens rumfang ca. Vso af jordens. M.
løber østover jorden rundt i 27.32166 dage (siderisk
omløb), men vender paa grund af jordens banebevægelse
først tilbage til solen efter en tid af 29.53059 dage
(synodisk omløb). M.-banen helder gjennemsnitlig 5° 9’ mod
ekliptiken (s, d.). Staar m. mellem solen og jorden, er
det ny-m. I de følgende dage rykker m. foran solen
mod øst, saa at den smale lyssigd paa m.s vestlige (høire)
side efterhaanden bliver bredere. En uges tid efter ny-m.
sees om aftenen halvdelen af m.s lyse flade, og m. er
da i første kvarter. Atter en uge senere staar m.
modsat solen, vender altsaa hele sin dagside mod jordens
natside og skinner som fuld-m. hele natten. Herefter
formindskes fasen (s. d.) gradvis, saa at vi en uge efter
fuld-m. om morgenen ser halvdelen af m.s dagside, og
da er m. i sidste kvarter. Lyssigden bliver herefter
stadig smalere, idet m. nærmer sig solen fra vest, og en
uge senere begynder ved ny-m.-tid et nyt omløb. Dette
synodiske omløb svarer til m.s soldøgn; et sted paa
m. har altsaa dag i 354 timer og derefter en lige saa
lang nat. Det sideriske omløb betegner m.s stjernedøgn.
M. fuldender altsaa sin akseomdreining, medens den
omkredser jorden, og denne «bundne rotation» medfører,
at m. altid maa vende samme side mod jorden, naar
undtages smaa afvigelser som følge af m.-banens
elliptiske form og dens heldning mod jordbanen. Ved denne
saakaldte libration sees efterhaanden dele af m.s
randpartier, saa at kun tre syvendedele af m. stedse forbliver
ukjendt. M.s bane om solen er en svagt bøiet kurve, der
er konkav mod solen. Figuren (se pi.) viser de af m.
tilbagelagte buer fra ny (A) gjennem første kvarter (B),
fuld-m. (C) og sidste kvarter (D) tilbage til ny (E). —
M.-banens knuder rykker tilbage (mod vest) paa
ekliptiken himmelen rundt i 18.6 aar. Apsidelinjen, som for
binder punkterne, hvor m. er jorden nærmest (perigæum)
og fjernest (apogæum), gaar frem (mod øst) i 8.85 aar.
M.s masse er ^ 8o af jordens, dens middeltæthed 3.44
gange vandets, og tyngden paa dens overflade er en
sjettedel af tyngden paa jorden. M.s overflade bestaar
dels af sletter, de med blotte øine synlige graa partier,
dels af bjerge. Nogle af disse danner kjeder om
sletterne, men de fleste er ringbjerge, som i form sterkt
minder om vore vulkaner, men er meget større. De
største ringformationer, voldsletter, kan i areal maale
sig med hele Danmark. Der findes ogsaa isolerede bjerge,
dalfurer, dybe spalter, som kaldes riller, og lange
glinsende striber, lysaarer, der ud^traaler fra visse ringbjerge.
M. betragtes som en livløs klode uden luft og vand,
ialfald uden nogen egentlig atmosfære, og man har aldrig
satin-wood (e) atlasktræ.
satiny @ atlaskagtig, som
atlask.
satire — (t) Satire f — (e) & ®
satire f.
satiriker - ® Satiriker m
-@ satirist - ® (auteur, poète)
satirique m.
satirisere - ® satirisieren
- (e) (over) satirize - ® (over)
satiriser, faire la satire de; se
railler (de).
satirisk - ® satirisch - ©
satiric(al) — ® satirique.
satisfaction © & ® f,
tilfredsstillelse, tilfredshed; fyldestgjøreise;
(æres)opreisning ; erstatning.
satisfactoire®fyldestgjørende,
sonende.
satisfactoriness ©
tilstrækkelighed, evne til at tilfredsstille,
gjøre fyldest.
satisfactory© tilfredsstillende;
fyldestgørende.
satisfaire ®, satisfy ©
tilfredsstille; gjøre tilfreds; mætte;
® (spec.) fornøie, glæde; opfjlde;
fyldestgjøre, give opreisning; ©
spec, dække, afgjøre, betale; over-
bevise. s. à ® opfylde; besvare,
gjendrive; tage, absolvere (eksamen),
satisfait (f) tilfreds, fornøiet.
satisfaktion se opreisning.
satisfecit (f) m, rosende
vidnesbyrd (for elev).
sats — ® Satz m — ©
assertion, proposition; (typogr.) form,
composition, matter (in type) ;
(tænd-) head — ® proposition f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
