Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mache-enhed ... - Ordbøgerne: S - saumurer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
saut-du-lit—sautoir
Mackenzie—MacMahon
424
Mackenzie [mœkénzi], Sir Morell (1837—92), eng.
læge; grundlagde 1863 i London et hospital for
strube-sygdomme. Kjendt som en af de første, der brugte
strubespeilet, og særlig for sin behandling af keiser
Fredrik III. Foruden det opsigtsvækkende «Fatal illness
of Frederick the Noble» (1888) har han offentliggjort
flere arbeider hovedsagelig om strubesygdomme.
Mackenzie [mœkénzi], elv og territorium i Canada.
1. Elven M. opstaar af de to elve Athabasca og Peace
River (Fredselven), som begge kommer fra Rocky
Mountains. Den samlede elv kaldes Store Slaveelv, og først
efter udløbet af Store Slavesjø faar elven navnet M.
Denne optager Liard- og Peelelven fra vest og
Bjørneelven (afløbet for Store Bjørnesjø) fra øst og falder ud i
Nordishavet. Længden er omkr. 4000 km. Vandomraadet
1750 000 km.^ det næststørste i Nordamerika (efter
Mississippis). — 2. Territoriet M. omfatter den nordre del
af elven M.s vandomraade og noget til; fladeindholdet er
omtr. 1460 000 km.^ (deraf 75 000 km.’^ indsjøer),
folketallet bare 5216 (1901). Klimaet er haardt, korn kan
bare dyrkes i det sydvestlige, skog vokser derimod over
størstedelen af landet. De fleste beboere er indianere,
som lever af jagt paa pelsdyr. — M. har navn efter
Alexander Mackenzie (s. d.), som opdagede elven 1789.
Mackinacstrædet [mækinæk-] forbinder Huronsjøen
med Michigansjøen, Nordamerika. Det er 60 km. langt
og 6 km. bredt. Islagt 4 maaneder.
M’Kinlay/mœ/cz’zîZ(7, J ohn (1819—72), australsk
op-dagelsesreisende, foretog store reiser i Ny Syd-Wales
og Syd-Australien. Paa en hjælpeekspedition efter Burke
og Wills gik han gjennem hele kontinentet helt til
Karpentariabugten.
McKinley/"mæ/cz’nZ/y, William (1843—1901),
nordamer. præsident; født i Ohio, 1867 sagfører, 1877—
90 i repræsentanternes hus, fanatisk forkjæmper for
toldbeskyttelse, blev medlem af finansudvalget og var
den ledende aand ved gjennemførelsen af loven af 1 aug.
1890 om toldforvaltningen og M.-billen af 6 okt. 1890
hvorved toldsatserne paa en mængde varer forhøiedes
saa meget, at al import af dem blev umuliggjort. Særlig
rammedes Europas metal- og tekstilindustri, saa at de
europæiske stater overveiede muligheden af at foretage
kollektive modforholdsregler. 1891 guvernør i Ohio og
1896 som republikanernes og protektionisternes kandidat
valgt til præsident 1897—1901. Den ved Wilson-billen af
27 aug. 1894 noget nedsatte toldtarif sørgede M. straks
for at faa sterkt forhøiet ved den saakaldte Dingley-bill
af 24 juli 1897, hvormed beskyttelsespolitiken seirede for
en række af aar. Ikke alene økonomisk var M. den
hensynsløse haandhæver af Monroe-doktrinen,
udenrigspolitisk er han indlederen af fristaternes imperialisme,
idet han 1898 annekterede Sandwichøerne og efter
krigen med Spanien s. a. skaftede unionen baade Cuba,
Puertorico og Filippinerne. Gjenvalgtes nov. 1900 til
præsident mod Bryan (s. d.) paa sin guldmyntfod- og
beskyttelsespolitik. M. mj^dedes af en polsk anarkist,
Gzolgosz, paa udstillingen i Buffalo.
McKinley, Mount [maunt mæki’nli], det høieste
fjeld i Nordamerika, ligger i Alaska paa 63 ° n. br. ; 6240 m.
Mackintosh [mékdniås], Sir James (1765—1832),
eng. politiker og forfatter; vakte stor opsigt ved «Vindi-
ciæ Galliæ» (1791), et forsvar for den franske revolution
mod E. Burke (s. d.), kom derved i forbindelse med
Gh. Fox (s. d.) og fik fransk borgerret. 1795 sagfører,
1804—11 dommer i Bombay, udnævnt til knight. 1813
medlem af underhuset, 1827 af privy council og 1830
af det indiske kontrolbureau. Virkede energisk for alle
liberale reformer: katolikernes ligestilling og
valgreformen. [Litt.: «Memoirs» (2 bd., 1836) og «Works»
(3 bd., 1846—49).
Maclaren [mœklœrdn], lan, pseud, for Watson, John.
Maclaurin [mæklå’rin], Gol in (1698—1746), skotsk
matematiker, 1717 professor i Aberdeen, 1726 i
Eldin-burgh. M. viste sig som en fremragende matematiker
i en række skrifter: «Geometria organica» (1719), «A
treatise on fluxions» (1745), «A treatise on algebra»
(1748) o. fl.
m.2iC\GOå [mæklaud], Henry D u n n in g (1821—1902),
eng. nationaløkonom. 1849 advokat, før han viede sig
til sit fag. Hans haandbøger: «Theory and practice of
banking» (2 bd., 1855—56), «Elements of economics»
(2 bd., 1881—82), «Theory’of credit» (2 bd., 1889—91)
nød i sin tid megen anseelse. M.s lære, at kredit er
selvstændig form af kapital, fik kun forbigaaende
betydning. Mere interesse har hans seneste verker :
«Bimetallism» (1894) og «History of economics».
Maclise [mœklfz], Daniel (1811—70), eng. maler,
f. i Gork i Irland. Begyndte som portrætmaler, men har
senere hovedsagelig malet genre- og historiemalerier,
anekdotemæssige, i sin tid meget populære, men
kunstnerisk seet lidet betydelige, med motiver hentet fra
Shakespeares dramaer, Goldsmiths « Vicar of Wakefield
Thomas Moores «Lalla Rookh» etc. M. har ogsaa
deltaget i udsmykningen af parlamentsbygningen.
MacMahon [makmaö], Marie Edme Patrice
Maurice de, hertug af Magenta (1808—93), fr. officer
og politiker af irsk æt, der var udvandret til Frankrige
efter Stuarternes fald. 1830 generalstabsofficer, deltog i
flere afrikanske felttog, 1852 divisionsgeneral. Guvernør
over Oran og Gonstantine. 1855 tilbage til Frankrige,
deltog i Krimkrigen, ledede stormen paa Malakovtaarnet
(«J’y suis et j’y reste») og blev til løn senator. 1857—59
atter i Algerie. Deltog 1859 i den italienske krig og
bidrog væsentlig til seieren ved Magenta. Paa slagmarken
udnævnt til marskalk og hertug af Magenta. 1864 og
følgende aar atter i Algerie som generalguvernør. 1870
kommandoen over første armékorps i Elsass; maatte
efter Wörth (6 aug.) trække sig tilbage til Ghâlons, hvor
han efterhaanden samlede forsterkning (ca. 120 000 mand,
for en stor del uøvet mandskab). Da
keiserinde-regje-ringen i Paris krævede, at M. og keiser Napoleon
istedet-for at drage tilbage til Paris skulde rykke frem og forene
sig med Bazaine (i Metz), og da Bazaine havde
telegraferet, at han vilde søge at iverksætte foreningen nord
for Metz, drog M. ledsaget af keiseren og keiserprinsen
langsomt afsted. Moltke erfarede hensigten, og en
overlegen tysk hær angreb 1 sep. M. ved Sedan (s. d.). M.
blev haardt saaret straks om formiddagen, maatte
overlade Wimpfen kommandoen, blev selv krigsfange. Da
han var blevet fri, blev han april 1871 sat i spidsen
for Versailles-tropperne og slog kommunen ned. Ved
Thiers’ fald 24 mai 1873 valgtes han af nationalfor-
saut-du-lit ® m, teppe foran
sengen; morgendragt.
saute ® f, (de vent)
vindæn-dring.
sauté (D m, luftsprang (i dans);
ragout.
sautée (f) f, sprang,
saute-en-barque (f) m,
pjekkert.
saute-en-bas (f) m, ridejakke;
jakke til roing.
sautelle(f)f, sættekvist (afvin).
saute-mouton ® m, hopping
buk. jouer à s. hoppe buk.
sauter (|) springe, hoppe ; fare;
springe (i luften); gaa fallit; slaa
om (vind); springe, hoppe over;
udelade; (dyr) (be)springe; brune.
S. un enfant vugge, lade danse
paa armen.
sautereau ® m, hammer (i
piano).
sauterelle (f) f, græshoppe;
(tekn.) tommestok.
sauterie (f) f, svingom, dans.
sauterne ® m, sauterne (vin),
saute-ruisseau (f) m, visergut
(hos sagfører).
sauteur® m, springer;
badutspringer; (fig.) vindbøitel;
springhare; (adj) springende, spring .
sauteuse (f) f, hopsa,
sautillement (g m, hopping,
sautiller (jp) hoppe (omkring),
sautoir (g m, andreaskors;
korsklæde; stegepande. en S.
overkors, om halsen, i en rem over
skuldrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
