Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - McMaster ... - Ordbøgerne: S - sauvage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
McMaster—Madagaskar
426
samlingens monarkiske flertal til præsident, idet man
haabede paa hans hjælp til at gjenoprette kongedømmet.
M. var selv monarkist og klerikal-konservativ, men
absolut uvillig til at medvirke til et statskup. Greven
af Ghambords brev okt. 1873 (med kravet om
lilje-banneret) gjorde desuden foreløbig monarkiet umuligt.
Nov. 1873 overdrog man derfor M. den udøvende magt
paa syv aar (septennatet) og gav ham titelen republikens
præsident. Men republikanernes tal voksede stadig, og
1875 vedtoges den republikanske forfatning, som i det
væsentlige gjælder endnu. I de nærmest følgende aar
var M. paa grund af sin udpræget konservative og
klerikale politik gjenstand for en stadig stigende republikansk
opposition, som beredte ham flere valgnederlag, saa at
han tilslut i 1879 saa sig nødsaget til at nedlægge sin
præsidentværdighed og trække sig tilbage fra det
offentlige liv. [Litt.: En sympatisk og kritisk skildring af M.
er givet af Hanotaux i «Histoire de la France
contemporaine» II, 1904.]
[mœkmastd], John Bach (1852—),
nordamer. historiker; siden 1883 professor i amerikansk
historie ved universitetet i Philadelphia, udgav 1895—98
«American historical review». Hovedverk «History of
the people of the United States 1776—1861» (7 bd.),
hvori han fremsætter mange n^^e synspunkter baseret
paa et grundigt kritisk studium.
MacMonnies [mækmv’nizj, Frederic William
(1863—), amer. billedhugger, elev af Saint-Gaudens,
derefter af Falguière i Paris, hvor han senere hovedsagelig
har virket. Blandt hans verker kan nævnes en stor
fontæne i Chicago, samt en række statuer, deraf flere
rytterstatuer (Roosevelt o. a.).
MacNeil [mæknil], Her mon Atkins (1866—),
amer. billedhugger. Har studeret i Paris under Ghapu
og Falguière. Han har gjort behandlingen af indianske
emner til sin specialitet.
Macody Lund, Julius Fredrik, se Lund, M.J.F.
Macon [mek^n], by i de Forenede stater, Georgia,
ligger midt i landet ved elven Ocmulgee, 120 km. s.ø.
for Atlanta; 33 000 indb. (1906). Stort baneknudepunkt,
stor handel med bomuld.
Macon [mako’J, Frankrige, hovedstad i departementet
Saône-et-Loire, ved Saônes høire bred og jernbanen langs
Saône, som her skjæres af banen Paris—Mont Genis,
184 m. o. h., 16 000 indb. Metalindustri, korn- og
vinhandel. Gjennem Vesovres-passet i Gharolais-aaserne fører
jernbane til Cluny. I oldtiden hed M. Matisco, var
aduernes by, i middelalderen grevskabshovedstad, kom
1228 under Frankrige, var 500—1802 bispesæde.
Macpherson [mækfd’sdn], James (1736(?)—96), skotsk
forfatter, foregiven oversætter af de ossianske digte. Søn
af en gaardmand i Ruthven, Skotland, blev han først
lærer i sin fødeby. Ved nogle venners hjælp blev han
i stand til at udgive «Fragments of poetry translated
from the Gaelic and Erse languages» (1760), en række
prosa-oversættelser, sagde han, af den keltiske barde
Ossians digte. Der reiste sig straks strid om deres egthed,
og den blev ikke dæmpet, da M. i de følgende aar udgav
lignende oversættelser, « Fingal» og «Temora». De vakte
som de foregaaende uhyre opsigt og blev oversat paa
de fleste europæiske sprog. Den romantiske skildring
sauvage ® vild, utæmmet;
uciviliseret; raa; grusom, barbarisk,
( folke)sky; vildmand, barbar ;
folkesky person; politisk løsgjaenger.
sauvageon ® m, vildt træ,
skud.
sauvagerie (D f, sauvagery
@ vild tilstand; vildhed; barbari;
raahed, grusomhed; (|) spec,
skyhed; uomgjængelighed.
sauvagin (D sjøfugle-.
sauvagine (f) f, (kollektiv)
sjøfugl; dyreskind.
sauvegarde (f) t, oeskyttelse,
dækning; (sjøudtr.) springline.
sauvegarder (f) beskvtte
(be)-skjerme, verne.
sauve-qui-peut (f) m,
(almindelig) opløsning, forvirring.
sauver (?) frelse, redde; be-
sauvage—savant
af fortidens kjæmpeliv med den mørke klippefulde skotske
natur som baggrund gjorde de ossianske digte overmaade
populære. I Tyskland oversatte Goethe dem, og i
Frankrige var de Napoleons yndlingslæsning. M. tjente en
formue og kunde efter at have beklædt flere anseede
stillinger kjøbe et gods i sin barndomsegn. Imidlertid
fortsattes striden om digtenes oprindelse, og da ingen
originaler til dem hidtil er fundet, antages de nu alm.
for M.s egne frembringelser paa grundlag af sagn og
sange, som han har hørt. — Paa dansk er de oversat
af Blicher, senere af F. L. Mynster.
Macready [mœkrfdi], William Charles (1793—
1873), eng. skuespiller, knyttet til forskjellige teatre i
London 1810—51. M. var en dygtig og intelligent
karakterskuespiller; blandt hans glansroller hørte en
række Shakespeare’ske figurer. Ved gjestespil vandt M.
et navn ogsaa udenfor England.
Macquarie [mækwå’rij, ø i Stillehavet, hører til
Tasmania, 1500 km. s.ø. for denne ø, 440 km.^, nøgen,
ubeboet, rig paa sælhund.
Macro’bius, Ambrosius Theodosius, ital.
forfatter fra begyndelsen af 5 aarh. e. Kr. ; skrev en kommentar
til Ciceros «Scipios drøm» og et verk «Saturnalia», hvor
under form af en samtale ved saturnaliafesten alle mulige
emner behandles ; « Saturnalia» opbevarer os mange
værdifulde oplysninger.
Macrocy^stîs pyrîfera (pæretang), en brunalge, som
danner undersjøiske tangskoge ved syd- og
sydvestkysterne af Sydamerika o. a. st. Den skal kunne blive
over 300 m. lang.
Macrolepido^ptera, storsommerfugle, se
Sommer-fugl_e.
Macropus, se Kænguru.
Mactraniveauet er en af P. A. Øyen indført betegnelse
for en del lerlag og skjælbanker, afsat paa en tid efter
den sidste istid, medens landet steg, saaledes at
strandlinjen i Kristiania trakten, som ved begyndelsen af m.s
tid laa 95 m., ved slutten af samme tid laa 66 m. over
den nuværende havstand. M. har navn efter muslingen
mactra elliptica. M.s tid var en varm og tør tid, i
hvilken vore kuldskjære løvtrær (lind, alm o. s. v.)
indvandrede.
Madâch, Emerich (1823—64), ung. digter, plaget
af sygdom og huslige sorger søgte han trøst i poesien.
Hans store filosofiske digt «Menneskets tragedie» (1861),
der blev modtaget med stor begeistring, bærer præget
af et pessimistisk livssyn. Til belønning for dette verk
blev M. optaget i Kisfaludyselskabet (s. d.) og det ungarske
akademi. Samlede verker udkom 1880.
Madagaskar, kjæmpeø i den vestlige del af det Indiske
hav mellem ca. 12 og 25^/2° s. br., skilt fra Øst-Afrikas
kyst ved den 400—888 km. brede Moçambique kanal. M.
er 591560 km.^ (som Pyrenæerhalvøen), jordens femte
største 0 (efter Grønland, Ny Guinea, Borneo, Baffin Land),
1650 km. lang (nord—syd) og 560 km. bred og har (1908)
2 706 700 indb., hvoraf 15 540 europæere. M., som er lidet
indskaaret af havet undtagen i nord, er opfyldt af fjelde
uden egentlig at have nogen hovedkjede; øen er snarere
et stort plateau, som fra en steil østrand i terrasser
falder af mod vest. Høiest er Ankaratra-fjeldene
(Tsiafa-javona 2610 m.) omtrent midt paa øen. M.s fjelde er i
vare; berge; dølge, skjule, se s.
sur holde sig skadesløs ved.
sauvetage (f) m, redning,
berging.
sauveter ® redde, berge,
sauveteur ® m, redningsmand,
berger; (adj) rednings-.
sauveur (î)m, frelser,
redningsmand; (adj) frelsende, reddende,
rednings-.
sauve-vie ® f, (bot ) art burkne,
savage (g vild; barbarisk;
grusom; (sb) vild, barbar.
savageness (§ vildhed;
raahed; grusomhed; barbari.
savagism @ vild, ukultiveret
tilstand, naturtilstand.
savanna(h) savane (?) f,
græsslette, savanne (is. i Amerika),
savant ® lærd, kyndig; (dyr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
