Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - McMaster ... - Ordbøgerne: S - sauvage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Madame—Madeira
428
savantasse—savne
det hele temmelig ensformige, ofte plateauer med
fjeld-rester i form af enkeltstaaende tafelbjerge. I geologisk
henseende er M. et gammelt land, sandsynligvis en rest,
som er blevet igjen, da det Indiske hav dannedes ved store
indsænkninger i en sammenhængende landmasse fra
Syd-Afrika til Dekan. I den nordlige og midtre del
udbreder sig en mægtig zone af gneis og granit; i vest og
syd er denne krystallinske centralkjerne omgivet af
mesozoiske og tertiære bergarter (sandsten og kalksten), som
mangler i øst, hvor grundfjeldet falder steilt, næsten som
en mur af mod en smal kystslette med dens 600 km.
lange række af laguner, rester af kanalen mellem fastlandet
og det tidligere kystrev. I nord og midten er ogsaa talrige
spor af en tidligere vulkansk virksomhed i form af kratere,
kratersjoer, lavastrømme og varme kilder; virksomme
vulkaner er endnu ikke paavist, men jordskjælv merkes
hyppig. — M. har et tropisk klima med høie temperaturer
(aarlig middelvarme 18—26" C.), stadig sydøst-passat og
deraf betingede regnforhold. Den steile østside faar rigelig
og stadig nedbør (ca. 3—4000 mm.), medens den større
vestlige del, som ligger i regnskyggen, faar mindre regn
(under 1700 mm., i syd kun 350 mm.) og en udpræget
tørketid (april—okt.). Klimaet er ugunstig for
jordbundens frugtbarhed, da den varme regn opløser de
krystallinske og vulkanske bergarter; forvitringsprodukterne
vaskes enten bort, eller der danner sig laterit, som slipper
regnvandet igjennem. Store dele af øen lider derfor af
træmangel og faar karakteren af busksteppe og «rolling
prairie». M.s klima har et slemt ord paa sig, og
sumpfeber hersker baade i de fugtige og hede kystegne og i
det indre. Under det franske felttog 1895—96 døde af
15 000 europæere 4200, og ligesaa mange laa febersyge
paa lasaretterne. Franske sundhedsforanstaltninger i den
senere tid har dog hjulpet betydelig. — Som følge af M.s
orografiske forhold ligger øens vandskil nær østkysten,
50—150 km. fra denne. Det bliver derfor i øens større
vestlige del, at der dannes lange,, ofte rigt udviklede
vas-drag (de største er Mangoky og Betsiboka) ; det er
karakteristisk for de fleste af dem, at de i sit øvre løb længe
følger øens hovedretning, førend de gjennem en kløft
søger ned paa et lavere trin. — I floristisk henseende
udgjør M. tilligemed de øvrige østafrikanske øer en egen
provins med mere ostindisk end afrikansk præg. Faunaen
er egenartet og karakteriseres ved tildels tertiære
dyreformer, hvoraf flere kun findes her (halvaber, insektædere,
strudseagtige løbefugle, f. eks. den nu uddøde kjæmpefugl
æpyomis maximus). — Befolkning og sprog.
Madagasserne (malagasser) er af blandet afstamning. Øen har
vistnok oprindelig været befolket fra Øst-Afrika eller
muligens fra Melanesien; til disse negroide urbeboere
hørte de tre nu antagelig helt uddøde smaastammer
w^azimba, kimo og kalio, af hvilke den sidste synes at
have tilhørt et dvergfolk. Senere, maaske 8—900 aar
tilbage, foregik indvandring af malaiiske folk, hvis
overlegne kultur efterhaanden seirede. Af rent malaiisk blod
er hovaerne (s. d.), der efter lange kampe (1810—28) blev
det herskende folk. Deres nærmeste rivaler var
sakala-verne mod nordvest, folk af negroid udseende; i
modsætning til de fast bosiddende agerdyrkende hovaer er
de nomader, forsaavidt de ikke lever af sjørøveri. Som
hovedstammer maa endvidere nævnes betsimisâraka paa
østkysten og betsileo i de høiereliggende dele af øens
indre. I antropologisk henseende er der forøvrigt mange
uløste problemer. Hovaerne udgjør 850 000, sakalaverne
ca. 1 mill. I senere tider er indvandret en del indere,
arabere, suahelier og negre. — Sproget er et malaiisk
sprog, der synes at staa nærmest ved battakernes sprog
paa Sumatra; i ordforraadet er i tidernes løb skeet en
del indblanding af de fremmede bestanddele, der var
tilstede paa det nye hjemsted. — Der hersker skarpt
socialt skille (adel, borgere, slaver). Fetischdyrkelsen
forsvinder mere og mere paa grund af den ivrige
missions-virksomhed af to franske, tre britiske og det Norske
missionsselskab (s.d., hvor nærmere oplysninger vil
findes om det særdeles betydelige arbeide, som her er ydet
fra norsk side); der er ca. mill, protestanter og over
50000 katoliker. Med missionerne er forbundet talrige
skoler. — De almindelige tropiske kulturplanter dyrkes,
desuden drives silkeavl og strudsavl. Skogene leverer
kautschuk. Bergverksdriften (bl. a. guld) er i sin vorden,
handelen er tiltaget sterkt; der indføres væsentlig franske
varer. De vigtigste havne er Majunga i nordvest og i
øst TamatavC; som anløbes af en tysk og tre franske
dampskibslinjer. Kjøreveie er af franskmændene anlagt
mellem hovedbyerne og de vigtigste garnisonsbyer.
Tama-tave (15 000 indb.) har jernbane-, tildels kanalforbindelse
med hovedstaden Antananarivo i det indre (1220 m.o.h.,
ca. 70 000 indb.). Andre vigtige byer er Fianarântsoa
(27 000 indb.) og xMajunga (6000 indb.). — M. besøgtes af
kinesere i det 5 aarh., omtales af araberen Edrisi i det
12 aarh., af Marco Polo (under navnet M.) i det 13 aarh.
og opdagedes 1 feb. 1506 af portugiseren Fernando Soarez,
som efter dagens helgen kaldte øen San Lourenço.
Portugiserne slog sig ikke ned paa M., og da hollænderne opgav
sine kolonisationsforsøg (1595 — 98), begyndte Frankrige
sin kolonisation 1642 med anlæg af Fort Dauphin paa
sydøstkysten. Fra 1810 optræder England som
Frankriges konkurrent paa M. og skaffer sig indflydelse og
handelsprivilegier ved forbund med hovakongen Radâma I.
Trods fortsatte britiske intriger lykkedes det dog
Frankrige efter langvarige forhandlinger og kampe (1883—85)
at opnaa protektorat over M. 17 dec. 1885, og 6 aug. 1896
blev M. erklæret for fransk koloni. M., som ikke er
repræsenteret i det franske deputeretkammer, styres af
en generalguvernør. 19 provinser er under civil, 5
territorier under militær administration. [Litt.: Grandidier,
«Histoire physique, naturelle et politique de M.» (1876 ff.),
Sibree, «M. before the conquest» (1896), You, «M., histoire,
organisation, colonisation» (1905).J
Madame, se Dame.
Madame Angots datter, operette af Lecocq.
Madame Butterfly, opera af Puccini.
Maddalëna, Isola délia, ø i Italien, n.ø. for
Sardinien; 20 km.^ 7300 indb. Hovedpladsen, M., 700 indb.,
krigshavn og straffekoloni.
Maddalöni, Italien, by i provinsen Gaserta i
Kam-panien, ved jernbanen Neapel—Gapua; 15000 indb.
Stenbrud, spinderier. I nærheden i ø. de Gaudinske passer (s.d.).
Madeba (Madaba), se M ed eb a.
Madeira (sp. Madira, skogø), ø (øgruppe) i
Atlanterhavet, 32^/2° n. br., 17° v. 1., omtrent 1000 km. s.v. for
Portugal, som den tilhører og til hvis europæiske del
vel dresseret ; m, lærd, armes
(f pi) s.es tekniske vaabenarter.
savantasse ® m, pedant,
halvstuderet røver.
savantissime (f) høilærd.
savarin ® m, rumkage.
savate ® f, morgensko. tøffel;
nedtraadt sko; tøffelleg; benboksing,
sparking.
savaterie (?) f, skoffikkerbod.
save @ redde, frelse ; spare ;
benytte; være besparende;
undtagen, uden.
save-all @ lysprofit; bonnet
(under underlæseil).
saveloy (§ cervelatpølse,
save-oil @ oljebakke.
saveter (t) forkludre,
savetier (f) m, skoflikker;
fusker, kludrer.
saveur (g f, smag (af noget),
savey @ vet ; omløb (i hovedet),
kløgt.
savin @ (bot.) sevenbom,
savings @ sparepenge,
savingness @
sparsommelighed,
saviour @ redningsmand,
frel-savn — (D Vermissen n. Man-
gel m; Entbehrung f; Bedürfnis n;
Verlust m — (e) want; (tab) loss,
privation, bereavement, regret —
® (mangel) manque, défaut m;
(undværen) privation; (tab) perte
f; (tomhed) vide ; (længsel) regret m.
savne — ® vermissen,
entbehren, den Verlust einer Sache
fühlen; (jeg s.r) es fehlt mir — (e)
(feel the) vv^ant (of), miss; be de-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
